For et par uger siden skrev jeg om mine indledende indtryk af Danfoss Ally, Danfoss’ nyeste smarte termostat, som jeg har været så heldig at få lov til at teste. Efterhånden er jeg klar til at skrive en mere tilbundsgående anmeldelse – så den kommer her.

Om Danfoss Ally

Ally er Danfoss’ nyeste skud på stammen indenfor smarte termostater til hjemmet. De ser ud til at være en erstatning for Danfoss Living Connect, som vi har haft i huset de sidste fem år, og som jeg tidligere har anmeldt.

Systemet fungerer med både almindelige radiatorer, som i min installation, og med gulvvarme via Danfoss Icon. Har man købt Danfoss’ gateway, kan alt betjenes via deres app, og den fungerer selvfølgelig på både Android og iOS.

Ally-systemet er desværre ikke kompatibelt med Living Connect-enheder, så alt skal købes på ny. Det har Danfoss fået lidt kritik for – men så længe det gamle system kører videre uden problemer, og man stadig kan få reservedele til det, har jeg nu intet imod det.

Om enhederne

Jeg fik en startpakke med en Ally gateway og en termostat, samt nogle løse termostater tilsendt fra Danfoss.

Indpakning, manual og det hele er lige ud af landevejen. Selve enhederne er hvide og lækre at se på – og kvaliteten er tårnhøj.

Med termostatpakken følger, udover en quick start guide og et lille stykke værktøj til at montere termostaterne, også adaptere til nærmest alle typer ventiler.

Til gateway’en følger en strømforsyning og et netkabel – alt hvad man skal bruge. Gateway’en har to dioder, en til strøm og en til netværksforbindelse, og den kan vægmonteres med to huller på bagsiden.

Installation af Danfoss Ally

Jeg havde som nævnt allerede Danfoss Living Connect på mine radiatorer, og det har måske gjort installationen nemmere end ellers – men det var satme nemt for mig.

Jf. quick start guiden startede jeg med at sætte strøm til gateway’en og installere Ally-app’en. Via app’en kunne jeg bede den lede efter en gateway på mit netværk. Og en hurtig note: Du kan kun forbinde din gateway til dit netværk med kabel, men al styring kan selvfølgelig ske via wifi.

Nå, installationen var nem. Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.

Efter app’en var installeret og startet skulle jeg registrere mig. Da det var gjort kunne jeg søge efter min gateway, og da den var forbundet fik jeg med det samme muligheden for at opdatere firmware. Derefter kunne jeg gå i gang med at tilføje termostater.

Installationen gik også helt uden problemer – det tog under 2:30 minutter at installere en termostat, og det ved jeg, for jeg har optaget processen.

Og i videoen kan vi bemærke en vigtig detalje: Hvor lidt termostaten støjer. En lille motor skruer op og ned for varmen, og denne motor kan man selvfølgelig høre, men den er støjsvag nok til, at vi sagtens kan sove lige ved siden af den, og at børnene heller ikke bliver vækket af termostaterne på deres værelser. Det er en lille detalje, men noget man virkelig lærer at sætte pris på.

Nå, 2 minutter og 30 sekunder med monteringen af Danfoss Ally.

Efter installationen var det ganske enkelt at finde termostaten i app’en.

I app’en er en trin-for-trin-vejledning til at skifte termostaten, og sidste skridt er at starte søgningen. Når termostaten er fundet, kan den omdøbes og tilknyttes værelser – og så er den klar til brug.

Opsætning af Danfoss Ally

I app’en kan man konfigurere alt omkring Ally. Med Living Connect skulle en del af konfigurationen laves på Link-enhedens skærm, men Ally gør processen nemmere.

For ens konto kan man se Message Center, hvor beskeder om lavt batteri ol. ender, ligesom man for hele huset kan sætte rum op. Det er selvfølgelig muligt at have flere hjem i app’en, hvis man har Danfoss i både hus og sommerhus.

For termostaterne kan man sætte schedule, altså automatisk nat- og dagsænkning på tidsbasis, ligesom man kan definere faste temperaturer for hjemme- og udestatus, samt en låst minimumtemperatur. Det er også muligt at slå automatisk åbent-vindue-registrering til, så der lukkes for varmen når man lufter ud.

Schedule-opsætningen er nem og kan give en god besparelse på varmeregningen. Kort fortalt slukker systemet automatisk for varmen, når du fortæller det at du er væk eller sover.

Når man sætter schedule op første gang bliver man tilbudt en standardopsætning, som formentlig passer de fleste: Varme på fra 6-8 og 16-22:30 på hverdage, samt 6-22:30 i weekenden. Hvis det ikke passer jer, er det nemt at ændre.

Det er også nemt at overstyre varmen fra Ally’s app. Har vi gæster der sover i kælderen, er det rart at kunne skrue op for varmen for en enkelt nat – og det gør man bare via app’en. Ændringen glemmes automatisk af Ally når man rammer næste ændring på ens schedule.

Når flere termostater tilføjes til et rum, opretter Ally automatisk en gruppe for termostaterne, som gør det muligt at sætte faste temperaturer og schedules for alle termostater i gruppen. Så slipper man for manuelt at skulle sætte alt op for hver termostat – det er smart!

Og så har Danfoss, i lyset af den aktuelle situation, tilføjet en virkelig brugbar funktion, som jeg har savnet på Living Connect: En vi-holder-ferie-i-stuen-mode. Eller, hele-landet-er-lukket-ned-pga-corona-og-jeg-har-ikke-set-mine-kolleger-i-fem-måneder-mode. Det afhænger af ens synspunkt.

Danfoss har altid haft en feriemode, hvor man kan sætte systemet op til at skrue ned for varmen mens man danderer den på Costa del Sol, men stadig have huset fuldt varmet op, når man kommer hjem. Det er smart!

Men nu er det blevet smartere – og det har vi faktisk savnet herhjemme, særligt i juleferien. Indtil nu har man manuelt skullet aktivere “jeg er hjemme”-knappen i Living Connect, og huske at gøre det hver dag i juleferien, men med Ally kan man aktivere “ferie derhjemme”-mode, som ganske enkelt aktiverer lørdagsplanen syv dage om ugen, indtil man slukker for det igen. Dermed kan man slå al dagsænkning af temperaturen fra med få tryk.

Og midt i en pandemi med hjemmearbejde og sygedage er det sgu ret kløgtigt. Jeg kalder “Ferie hjemme”-mode for “Corona”-mode.

Det er selvfølgelig muligt at invitere familiemedlemmer til ens hjem i app’en, så de også kan styre varmen. Om det er en fordel vil jeg lade dig vurdere … Der er i hvert fald ikke tvivl om, at vi ikke har samme holdning til temperaturen i vores hjem herhjemme.

Danfoss Ally på Google Assistant

Mit Living Connect-system fungerede aldrig på mine Google Home-enheder, og jeg har egentlig aldrig savnet det. Men Ally virker med Google Assistant, og det skal selvfølgelig udnyttes.

Selve opsætningen er nem – Ally ligger som mulighed under de services Google understøtter.

Når først forbindelsen er skabt dukker alle termostater op, lige til at knytte til rum i Google Home-app’en.

Og SÅ kan vi snakke med Ally!

Det er muligt at spørge til temperaturen i et rum, ligesom det er muligt at bede Google om at skrue op og ned, eller sætte en fast temperatur. Det virker godt, og det er faktisk funktionalitet jeg godt kunne forestille mig at bruge i fremtiden.

Generelt er min holdning til smarte termostater, at de virker bedst når jeg ikke skal pille ved dem – men faktum er også, at det er rart at kunne lave justeringer, hvis man småfryser.

Danfoss Ally på SmartThings

Her på bloggen skriver jeg rigtig meget om smart home-hubben SmartThings, som er hjernen i det smarte hjem, jeg løbende udbygger. Derfor er det selvfølgelig også relevant at teste om Ally-termostaterne fungerer på SmartThings – og det gør de! Termostaterne understøtter Zigbee 3.0, og de smutter på SmartThings uden nogen problemer.

Termostaterne kan styres via app’en, via SmartApps, eller via webCoRE. De rapportere aktuel temperatur, den temperatur de er sat til, samt batteristatus – og det hele virker som det skal. Jeg er kun stødt på ét problem – temperaturen kan ikke sættes i halve grader, men rundes automatisk af til hele grader. Det tænker jeg Danfoss får løst, jeg fortæller dem i hvert fald om problemet.

Men, hvorfor skal man tilføje Danfoss Ally-termostater til SmartThings fremfor deres egen gateway? Der er et par årsager.

Dels kan man spare nogle kroner på at fravælge gateway’en. En termostat alene koster omkring 400 kr. i skrivende stund, mens en startpakken med én termostat og gateway koster ca. 1.000 kr.

Dels understøtter Ally pt ikke geolokation til styring af varmen. Det betyder, at varmen sættes jf. schedule, som jeg har gennemgået ovenfor, men hvis det ændrer sig en dag, skal man manuelt ændre indstilling i Ally’s app. Har jeg f.eks. en hjemmearbejdsdag, kan Ally ikke styre temperaturen på basis af hvor jeg befinder mig, jeg skal manuelt fortælle den, at varmen ikke skal slukkes.

Og dels foretrækker nogen enkeltheden i én hub/gateway, fremfor flere. Bruger man udelukkende SmartThings, kan man f.eks. også slukke for varmen når et vindue åbnes – ikke på basis af et fald i temperaturen, men på basis af en kontaktsensor man sætter på vinduet. Det giver alt andet lige en mere præcis reaktion af termostaten.

Personligt kommer jeg nok bare til at bruge Danfoss’ gateway. Jeg har ikke lyst til selv at skulle bygge et varmestyringssystem med dag- og natsænkning, og flere hubs gør mig intet.

Besparelse med Danfoss Ally

Det her er et af de punkter, der altid kommer op, når man taler om smarte termostater.

Danfoss mener selv, at man kan spare op til 30% på varmen med Danfoss Ally, men det kræver, at man går fra +15 år gamle termostater direkte til Ally. Går man fra nyere termostater til Ally er besparelsen mindre – og måske nærmest ikke-eksisterende.

Besparelsen kommer bl.a. fra muligheden for at køre med dag- og natsænkning, altså at temperaturen sænkes mens man er på arbejde, og mens man sover. Nogen mener dog, at denne besparelse ikke er så stor som påstået, da man også bruger energi på at genopvarme et køligt hus fremfor at bibeholde en stabil temperatur.

Har vi sparet noget? Pas. Vi flyttede ind og skiftede øjeblikkeligt alt fra ældre returløbstermostater til moderne, smarte termostater på fremløbet. Besparelsen kan jeg derfor ikke dokumentere, men der er ikke tvivl om, at komforten er stor. Temperaturen med en smart termostat er stabil, og det er efter min mening rarere at sove i et køligere hus om natten, hvilket natsænkningen giver.

Men er alt så fryd og gammen?

Ikke helt. Der er mindre fejl rundt omkring, og der er ting Danfoss ikke er kommet helt i mål med. Bemærk, denne sektion er repræsentativ i skrivende stund, midt december. Når Danfoss opdaterer deres app og firmware, opdaterer jeg også sektionen.

En konkret fejl jeg er stødt på er, at jeg på min Android-telefon ikke kan sætte min fysiske lokation i app’en. Det eneste jeg ser er et blankt kort, som ikke lader mig vælge min adresse.

Gør jeg det samme på min iPad, virker det helt uden problemer. Danfoss er opmærksomme på det, og de arbejder på en løsning.

Den første morgen efter jeg havde skiftet termostater i køkken-alrum stod vi op til et virkelig koldt hus. Der er en indkøringsperiode for Ally (det var der også for Living Connect), hvor systemet skal lære ens varmesystem at kende, og i den periode skyder det forbi jævnligt. Det tog en god uge før huset var behageligt varmet op når vi stod op – indtil da var der generelt lidt for koldt.

Der er også noget med måden hvorpå Ally måler temperaturen i forhold til Living Connect. Jeg satte termostaterne op i kælderen den 7. december, og her er en graf over temperaturen i rummet i dagene omkring. På både Ally og Living Connect er temperaturen sat til 20 grader, men den målte temperatur er 20,5 på Living Connect, og 19,5 på Ally.

Vi har haft samme oplevelse i stuen, hvor temperaturen pt er sat til ca. 24 grader for at holde samme komfortniveau som før, hvor den var sat til 22 grader.

Det har givet en del frustration, særligt hos min bedre halvdel, som for tiden pakker sig mere ind i tæpper end ellers. Næste gang vi skal skifte termostater, gør jeg det nok ikke i årets koldeste måneder. Til gengæld er det et af de nemmere problemer at løse, for jeg sætter bare temperaturen lidt højere i app’en, og så er rummene lige så komfortable som før.

En dag stod vi op til dette – Ally havde registreret at vi var gået ind i varmeperioden (mellem 6 og 8), men havde ikke skruet op for varmen – temperaturen var sat til 17 grader, der var 19,2 grader, og det burde være 24.

Det er også en smule frustrerende at skulle slå dagsænkning fra, når man er hjemme. Pt skal man ind på hvert rum og ændre indstilling – med fem rum bliver det mere besværligt end det burde være. Heldigvis er Danfoss også på vej med en opdatering, der gør det nemmere, og den glæder jeg mig til.

Men på trods af børnesygdommene nævnt ovenfor, så er jeg meget imponeret over Danfoss Ally. Det er tydeligt, at de har stor erfaring med varmesystemer hos Danfoss, og når ovenstående småting bliver rettet, er det et solidt system, som jeg kun kan anbefale. Prisen er fornuftig, kvaliteten er høj, og så er det udviklet i Danmark. Det kan man kun blive glad af.

Du kan læse mere om Danfoss Ally hos Danfoss, og termostaterne kan købes lige her. Har du spørgsmål, så er kommentarsporet åbent, og kan jeg ikke svare, sender jeg det videre til Danfoss.

Opdatering: Sådan styrer Danfoss Ally varmen

I kommentarsporet til anmeldelsen kommer spørgsmålet hyppigt: Hvordan styrer Danfoss varmegennemløbet. En del besøgende har oplevet, at deres elektroniske termostater kun har to tilstande – helt åbent eller helt lukket for gennemstrømning af varmt vand. Det gør, at de oplever store udsving i varmen i rummet, da der enten ikke er varme på, eller virkelig meget varme på.

Jeg har spurgt Danfoss, og de har sendt følgende billeder, som illustrerer problemet, samt resultatet af tests de har foretaget.

De supplerer med følgende resultater af deres tests.

Danfoss oplyser ikke hvem konkurrenterne er, og man skal naturligvis ikke ignorere, at det er en test de selv har foretaget, som understøtter egne påstande – men billedet bekræfter min oplevelse af Ally, samt hvad andre skriver i kommentarsporet om andre producenters termostater.

“Gosh, I haven’t thought about this before in quite this way. It’s quite important for all these technologies to think about all users… we have to consider all stakeholders that might be in proximity.”

“Does the owner of a home need to disclose to a guest? I would and do when someone enters into my home, and it’s probably something that the products themselves should try to indicate.”

Rick Osterloh, Seniori VP of hardware, Google

Og han har en pointe. Man bør informere om, at Google, Amazon, Apple eller hvem man nu har solgt sin sjæl til, potentielt vil lytte med på samtaler, man har med sine gæster.

Så, nu har jeg lavet et billede til formålet – og du må bruge det til lige hvad du lyster. Personligt prøver jeg at overbevise Mette om, at det skal hænge ved fordøren, som et andet “Her vogter jeg”-skilt, med en bister schæfer.

(Jeg er Google-bruger, så det har jeg selvfølgelig valgt. Hvis der er stemning for det, laver jeg også gerne en til Alexa.)

Formålet med aflytningen er tilsyneladende at sælge reklamer.

Men her er årsagerne til, at Facebook, Google, Amazon og alle de andre store firmaer ikke lytter med på vores telefoner, computere, smarte assistenter osv.

• Det ville være virkelig nemt at opdage. Rent teknisk kan man spore trafik fra telefoner, computere og smarte assistenter, og dermed kan man se, om der kommer trafik ud fra enheden på tidspunkter, hvor den ikke burde lytte.
• Det ville være virkelig dumt at gøre. Alle de store firmaer har for længst meldt ud, at de ikke systematisk lytter med, når de ikke bliver bedt om det. Hvis de alligevel gjorde det, og nogen opdagede det, ville konsekvenserne blive store.
• Det er svært at tolke tale. Når jeg taler med min Google Home, anstrenger jeg mig for at tale tydeligt. Når jeg taler for jysk, fatter han intet. Almindelig tale mellem mennesker vil kræve virkelig meget at tolke korrekt – særligt hvis det er optaget på en mobiltelefon i en lomme, eller på bordet flere meter væk.
• De store firmaer kan kun sælge deres digitale assistenter, hvis vi har tillid til dem. Denne tillid ryger øjeblikkeligt, når de store firmaer gør noget, vi som forbrugere ikke forventer. Som dengang Google placerede en mikrofon i en enhed, forbrugerne ikke troede havde en mikrofon.

Den vigtigste pointe er dog: De har slet ikke brug for at optage hvad vi siger. De ved allerede alt, de behøver at vide, for at vise os reklamer, der interesserer os.

For eksempel har Google indblik i min: E-mail. Kalender. Telefon. Browser. Søgning. Betaling. Apps. Placering. Billeder. Dokumenter. Omgangskreds. Familie. Arbejde.

Hvad skulle de kunne lære ved at optage mine samtaler, som de ikke ved på basis af ovenstående?

Og jo, der er altid en eller flere plausible forklaringer, hvis du en glad aften hos naboen har talt om skirejser, og dagen efter ser skirejser i dit Facebook-feed.

Det kommer ikke ud af det blå, at du taler om skirejser. Du eller din nabo har måske planlagt en skirejse, eller researchet destinationer. Og Facebook ved hvor du befinder dig, for det har du givet dem lov til, da du installerede deres app. Og de ved hvor din nabo befinder sig. Og de ved, at man ofte taler med dem, man er sammen med, om det man går op i for tiden – f.eks. skirejser.

Så, alene ved din placering og dem, du har været sammen med, kan Facebook gisne om hvad I har talt om, og på basis af det vise reklamer for skirejser.

Og dukker der reklamer for produkter op, som du med sikkerhed ikke har søgt på, og som din nabo helt sikkert heller ikke har søgt på, men som I alligevel har talt om, så får du reklamerne fordi du passer ind i målgruppen – på basis af alder, bopæl, økonomi, arbejde, livssituation, og meget andet.

De store firmaer som Amazon, Facebook og Google lever af at vise dig de perfekte reklamer, og de har nærmest uanede budgetter, når det kommer til udvikling og research. Kan de hæve konverteringen på deres reklamer med blot 0,0001%, er der tale om mange millioner i ekstra omsætning – så selvfølgelig gør de alt hvad de kan, for at vise dig de bedste reklamer.

P.S: Overvej lige, hvornår du sidst så en reklame, og tænkte: “Hov! Det skyder helt forbi mine interesser, og jeg har forresten heller ikke talt med min nabo om det for nylig”.
Vi lægger mærke til reklamerne, der understøtter teorien om, at Facebook og Google lytter med, men vi ignorerer fuldstændig de mange, mange reklamer, vi ser, som ikke understøtter samme narrativ.

Velkommen til Baader-Meinhof-fænomenet.

For en hel del år siden købte jeg vores første Harmony-fjernbetjening. Dengang havde vi kabel-tv, og jeg var træt af at styre vores Yousee-boks og fjernsynet med to forskellige fjernbetjeninger.

Siden da har jeg været igennem fire Harmony-fjernbetjeninger. 300i, One, Smart Control og nu Companion.

Denne anmeldelse er 100% selvfinansieret. Companion har nemlig én funktion, jeg ikke kunne leve uden.

Men først …

Hvorfor er Harmony så skide smart?

Harmony samler styringen af flere forskellige enheder i én fjernbetjening.

Når vi skal streame fra Netflix på Apple TV, trykker vi på én af fjernbetjeningens medieknapper. Så tænder vores Philips-fjernsyn, skifter til HDMI 1, Apple TV tænder, og vores Denon Soundbar tænder og skifter til tv-indgangen. Voila, alt er klar.

Play-knappen på fjernbetjeningen styrer Apple TV, volumen skruer op og ned på soundbaren, og når vi slukker, slukker alle enheder igen.

Det var Harmonys bedste trick, da jeg købte 300i for en del år siden, og det er stadig den primære årsag til, at jeg har opgraderet fra Smart Control til Companion – det virker bare.

Harmony arbejder med konceptet “Aktiviteter” – vi har f.eks. “Watch Apple TV”, “Watch FireTV”, “Playstation”, “Listen to Radio” og “Listen to Streaming”. Hver aktivitet starter de nødvendige enheder, og knappernes funktioner tilpasses automatisk til aktiviteten. Når vi skifter fra en aktivitet, f.eks. “Listen to Streaming”, til en anden, f.eks. “Watch Apple TV”, slukker Harmony automatisk for forstærker m.v., og tænder for tv m.v.

Og hvorfor så en fysisk fjernbetjening? Med en Companion følger en Harmony Hub, som du også kan forbinde til fra Harmony-app’en på din telefon, så du kan styre alle aktiviteter direkte fra telefonen.

Den kan bruges, men jeg mangler i høj grad følelsen af fysiske knapper, for at kunne bruge den, uden at bruge for meget tid på at kigge på skærmen på telefonen. Jeg bruger kun app’en i en snæver vending – når jeg ikke kan finde fjernbetjeningen, eller skal sætte Motor Mille på for børnene, mens jeg laver mad.

Harmony virker sindsygt godt, og det har det bare altid gjort. Harmony-fjernbetjeningerne er en af de ting, jeg helt alvorligt aldrig har overvejet at erstatte med andet.

Hvorfor så opgradere?

Fordi Companion kan smarte ting med Philips Hue og Smartthings, selvfølgelig …

Ser man på Smart Control og erstatningen Companion ser de ved første øjekast ret ens ud.

På Companion er knapperne play, pause osv. rykket ned for at gøre plads til en række belysningsknapper, og de er den eneste forskel på Smart Control og Companion. Og det er dem, jeg har savnet.

Smart Control kan styre Hue-pærer, så specifikke pærer eller grupper af pærer tændes og slukkes sammen med specifikke aktiviteter. Det betyder, at lyset i stuen f.eks. kan dæmpes, når man tænder for hjemmebiografen.

Med Companion kan to pærer eller grupper af pærer, samt to kontakter, styres uafhængigt af aktiviteten. Pærerne styres på de to knapper til venstre for +/-, og kontakterne styres på de to knapper til højre. Det betyder, at vi nu kan tænde og slukke for lys omkring spisebordet og sofabordet direkte fra fjernbetjeningen, og også skrue op og ned for lysstyrken på de to grupper af pærer.

Dét er smart! Når vi ser flow-tv, er det fint med alle lamper på fuld skrald, men når vi ser film og serier, kan jeg bedst lide lyset dæmpet, og det kan vi nu gøre direkte fra Harmony-fjernbetjeningen.

Jeg savner dog lidt intelligens. Jeg kunne godt tænke mig at kunne vælge scener fra Hue, f.eks., og det er ikke muligt. Eller, det er det så alligevel …

Pærer og kontakter fra Smartthings kan nemlig også tilføjes til Harmony, og så kan man bruge virtuelle kontakter til formålet.

Jeg har oprettet en virtuel kontakt kaldet “TV Time”, som er tilføjet til Harmony. Den er tilføjet til en af de to kontakter til højre, så den kan tændes og slukkes direkte fra Companion.

Når den virtuelle kontakt tændes, bruger jeg Webcore til at sætte lysstyrken på lamperne ved sofaen til et behageligt “tv-lys”, og når den slukkes, slukker jeg for lamperne.

Enkelt, og alle pengene værd!

Harmony virker selvfølgelig også med Google Home – vi bruger det dog mest til at tænde og slukke for enheder, for det virker ikke så godt til navigation på Apple TV o.l. Til gengæld er det rart at kunne køre en rutine, som tænder alt lys i køkken/stue, tænder for anlægget, og starter P6 Beat. Den bruger jeg dagligt!

Alt i alt kan jeg kun anbefale Logitech Harmony-serien, og i særdeleshed Companion, som jeg synes rammer det perfekte punkt mellem pris og funktioner.

Mette sagde ja.

(Sidste gang sagde hun ja til en elektronisk lås.)

Og nej, vi skal stadig ikke giftes. Til gengæld har vi fået opgraderet vores robotstøvsuger, og jeg er uforholdsmæssigt begejstret!

Indtil for nylig havde vi en ældre Neato Botvac, som desværre blev slidt op (børnefamilie, du ved), og den er nu draget til de evige støvmarker. Og vi kan simpelthen ikke klare os uden en Bertha – det hed den gode, gamle Neato.

Så jeg gik i gang med researchen, og valget faldt på endnu en Neato, denne gang Neato Botvac D7 Connected.

Og den er fucking fantastisk! Men det er ikke det vigtige her. Du kan finde rigeligt med anmeldelser af denne maskine, også sammenlignet med den primære konkurrent, Roomba 9etellerandet. Jeg er ligeglad med Roomba, jeg elsker Neato, og den er uanset hvad mindst lige så god som Roomba’en i langt de fleste anmeldelser. Den vinder også jævnligt.

Jeg har alligevel lavet en liste med top fem punkter, som er årsagen til vi valgte Neato – de er i slutningen af indlægget.

Men, her og nu er det vigtige, hvordan den indgår i et smart home.

Robotstøvsuger i et smart home

Vores nye robot hedder Connected som en del af modelnavnet, og det betyder, at den er koblet på wifi, og kan styres via en app på telefonen. Dét er smart, og det giver rigtig rare muligheder, men det er ikke helt nok.

Med Neato-app’en kan vi f.eks. sætte robotten til at køre hver dag kl. 9 – men hvad nu hvis man arbejder hjemme engang imellem?

Lad os tage Smartthings med!

Nogle kyndige mennesker bruger deres fritid på at integrere Smartthings med Neatos API, og de har bygget en smart app, som gør, at man kan styre de vigtigste dele af robotten direkte fra Smartthings. Og i Smartthings har vi viden om hvem, der er hjemme kl. 9 hver dag – og på den måde kan vi annullere støvsugningen automatisk, hvis jeg arbejder hjemmefra, eller Mette har fri.

Med integrationen til Smartthings kan man også sætte en fysisk knap, f.eks. fra Xiaomi, til at starte robotten, ligesom man kan bede robotten om at stoppe en eventuel rengøring, og køre i dock, hvis alarmen bliver slået fra, eller hoveddøren bliver låst op.

Neato integrerer også med både IFTTT og Google Home, og det åbner selvsagt for endnu flere muligheder. F.eks. kan robotten stoppe, hvis man er hjemme, og telefonen ringer. Smart!

En af Neatos smarteste features, zoner, ser dog ikke ud til at være understøttet af hverken Smartthings eller Google Home endnu, men mon ikke det kommer.

Hvis du er på jagt efter en robotstøvsuger, kan jeg på det kraftigste anbefale Neato Botvac D7 Connected. Selv uden Smartthings er den virkelig, virkelig smart.

Fem årsager til vi valgte Neato D7

Som lovet kommer her de fem primære årsager til, at vi valgte en Neato D7 Connected.

• Mønster i rengøringen – Neato kører logisk fremfor tilfældigt, og dermed er det nemmere at forudse hvornår den er færdig med at støvsuge.
• Zoner – vi har konfigureret området under spisebordet som en zone, vi med tre klik kan sætte Bertha til at støvsuge. Som børnefamilie er det nærmest uundværligt.
• Turbo- og eco-mode – den ene gør grundigt rent, den anden larmer mindre.
• Den er D-formet, så den bedre kommer ind i hjørnerne, og dermed gør bedre rent.
• Understøttelse i Google Home og Smartthings.

Hver onsdag tager jeg vores datter, Clara, til tumlastik, og derfor henter Mette vores søn, Bastian, fra børnehave. Mit arbejde er mere fleksibelt end Mettes, og hun pendler til Vejle, så den normale rytme er, at jeg henter begge børn, men lige præcis onsdag ændres rutinen.

Og det ved Google.

I dag, lidt før Mette forlod sin arbejdsplads, fik hun en notifikation fra Google Maps: “Turen til Dalum Private Børnehave tager 54 minutter.”

Normalt får hun besked om, hvor længe turen til vores hus tager, men i dag er onsdag, og derfor tilpasses notifikationen – fordi Google har opdaget, at hun henter Bastian hver onsdag, men ikke de andre dage i ugen.

Hvad er min pointe?

Jeg er glad for de Google Home-enheder, vi har derhjemme. Vi har truffet et informeret valg om, at der er flere fordele end ulemper ved at have dem stående. De lytter når vi siger “ok Google”, og gør vores hverdag lidt nemmere.

Men, mange bryder sig ikke om tanken om, at Google lytter med til alt vi siger, og de bryder sig ikke om tanken om, hvad Google kan bruge den information til.

Mit argument har altid været, at Google i forvejen ved alt, de behøver vide om dig, hvis du bruger Android på din telefon, Chrome på din computer, Google som søgemaskine, Gmail som e-mailløsning, Maps som navigationssoftware og så videre.

Lad os lave en hurtig test. Tag din telefon, start Google Maps, klik på menuen til venstre, og klik på “Your timeline”. Har du set den før?

Min ser sådan ud for 7. marts 2019.

Hjem, børnehave, dagpleje, kontoret, en gåtur i byen, kontoret, dagpleje, børnehave, hjem. Ikke sindsygt spændende.

Men hvad med denne?

Hjem, blodbanken, kontoret, føtex, Carl Ras, Kvickly, hjem.

Google ved, at jeg er bloddonor, at vi køber ind i føtex og Kvickly fremfor Lidl og Aldi, og de ved, at vi ikke har noget imod gør-det-selv. Alene med dette datagrundlag kan de tegne en ret præcis profil af mig som annonce-offer. De data kan de bruge til at målrette annoncering mod mig.

Og det er præcis min pointe: Mette har Google Maps installeret, fordi notifikationerne om hendes hjemtur er smarte, men i samme åndedrag forærer hun informationer til Google, som de kan tjene penge på.

De behøver slet ikke høre, hvad der sker i vores hjem – de har alt, de skal bruge. Vi træffer et informeret valg om at give dem bl.a. vores lokationsdata, så vores dagligdag kan blive nemmere – men jeg håber virkelig, at de, der ikke ønsker en Google Home-enhed i deres hjem af privacymæssige årsager, ved hvad de med stor sandsynlighed i forvejen forærer til Google datamæssigt.

Rutiner på dansk

Der findes en række funktioner, vi ikke har til rådighed i Google Assistant/Google Home, når vi bruger dansk som hovedsprog. Man kan dog komme rundt om problemet, og alligevel få adgang til Routines, selvom man er dansk bruger.

Sådan gør du

Jeg har Routines sat op på min Android-telefon, og det virker glimrende.
For at få adgang til Routines, skal din telefons sprog være sat til Engelsk (US). Genstart telefonen efter du har skiftet sprog.

Nu skal sproget i Google Home-indstillingerne på telefonen sættes til engelsk (US) som primært sprog.

Tryk på ikonet nederst til højre i Home app’en, og tryk på Settings.

Under Languages skal sproget sættes op til engelsk. Du kan stadig have dansk som sekundært sprog.

Når sproget er sat op, kan du igen genstarte telefonen. Nu bør Routines dukke op som menupunkt på samme side som du før fandt Languages.

Jeg bruger f.eks. denne “good morning”-rutine.

Lyset i stue og køkken tændes på fuld styrke, anlægget med højttalere i stue og køkken tændes på Chromecast-inputtet, og P6 Beat startes.

Bemærk: Du kan ikke oprette rutiner med dansk som aktiveringssprog. De skal aktiveres på engelsk. Desuden kan Google Assistants evne til at forstå dansk blive dårligere, når engelsk også er aktiveret, da Assistant nu pludselig skal kunne gætte om du taler dansk eller engelsk, før den forsøger at forstå hvad du sagde.

Og konstant ligger der en lurende mistro til de enheder, vi får ind i vores hjem. Google Home-enhederne er logiske fokuspunkter – en mikrofon, der konstant registrerer hvad der sker omkring den, midt i stuen, køkkenet, soveværelset, badeværelset.

For 14 dage siden annoncerede Nest, ejet af Google, at deres Nest Secure-enhed (i bund og grund en smart alarm) nu fungerer med Google Assistant. Den nye funktion kom til via en simpel firmware-opdatering til eksisterende enheder, og pludselig gik det op for kunderne, at deres Nest Secure-enhed hele tiden har haft en mikrofon indbygget, som Nest nu bruger til Google Assistant.

Det blev ikke udelukkende taget godt imod …

Og jeg kan godt forstå reaktionen. Personligt ville jeg have vægtet fordelene ved den nye funktion højere end ulemperne, men jeg har også aktivt truffet valget om, at invitere Google ind i mit hjem.

Blandt Nests kunder findes uden tvivl nogen, som aktivt har fravalgt Googles stemmestyrede enheder, og de oplever et grundlæggende tillidsbrud, når Nest pludselig annoncerer, at det de har fravalgt, hele tiden har været i deres hjem – en mikrofon, som i princippet kan bruges til konstant aflytning.

Mette og jeg accepterer Google Home-enheder i vores hjem, fordi vi ved, at de har en mikrofon, og at kloge mennesker holder øje med, hvor meget denne mikrofon lytter. Hvis den en dag lytter mere end vi forventer, kan vi trække stikket – men kloge menneskers konstante kontrol fungerer kun, fordi de ved, hvad de skal kontrollere. Der er åbenbart ingen, der har opdaget mikrofonen i Nest Secure, og dermed har ingen kunnet følge med i, om der pludselig er underlige mønstre i trafikken fra enheden.

Omvendt kan jeg godt følge hardwareproducenterne. Som sagt udvikler teknologien sig hurtigt, og kan man fremtidssikre en enhed ved at montere en mikrofon til et par dollars, er man foran på point i forhold til konkurrenterne. Det sker på mange andre måder i forvejen – Bluetooth-chips i enheder, der som udgangspunkt ikke kan kommunikere via Bluetooth, FM-modtagere i mobiltelefoner, og meget andet.

Det er efter min mening en interessant diskussion og problemstilling, og Nest er uden tvivl ikke de sidste, der gør brug af denne type fremtidssikring. For forbrugerne håber jeg bare på, at de bliver bedre til at kommunikere skjulte “fordele”, så tilliden til producenterne ikke forsvinder helt.

Det er en stor ting, for Danfoss har altid kørt sololøb i smart home-verden. Artiklen, som screenshottet stammer fra, lugter af at have fået tilføjet første linje for nylig, mens de sidste tre linjer formentlig har stået uændret længe.

Jeg glæder mig til Alexa-understøttelse, fordi det forhåbentlig er første skridt på vejen til Google Home-understøttelse, og forhåbentlig meget andet.

Du kan læse min anmeldelse af Danfoss Living Connect her. Du kan også læse om, da Google Home flyttede ind her.

I 2016 var min kollega på tur i USA – Google Home var lige blevet lanceret, og jeg bad ham købe en med hjem, så jeg kunne se hvad fa’en det nu lige gik ud på.

Jeg fik nævnt det for Mette en aften mens kollegaen var afsted, og Mette sagde nej. Der var absolut ingen grund til, at en Google Home skulle flytte ind i vores hjem. Mest af alt var hun på forhånd irriteret over, at vores søn ville finde ud af at betjene den, og få startet tegnefilm og andet godt uden vores hjælp.

Når Mette siger nej på den måde, lytter man. Jeg gav kollegaen besked på ikke at købe en Home til mig, men beskeden kom ikke frem – et par uger senere stod der en Google Home til mig på kontoret.

Først var planen at sælge den på DBA.dk, for Mette var ikke særligt imponeret. Jeg ville dog slemt gerne liiiige teste den lidt … Så den blev pakket ud og koblet på wifi samt sluttet til Philips Hue. Og den virkede desværre virkelig imponerende. Så jeg blev liiiige nødt til at teste den nogle dage.

Jeg kan vel lige så godt afsløre, at Google Home stadig bor i huset, og har fået en lillebror, Google Home Mini.

Og ja, begge vores børn har vænnet sig til Google, og taler dagligt med dem – eller, prøver. Det går ikke altid helt godt.

Hvad bruger vi dem så til?

Vi har en Google Home Mini i stuen, som er sluttet til anlægget via en Chromecast Audio. Den bliver primært brugt til musik, og til at styre lyset i stuen/køkkenet. Desuden taler den med Logitech Harmony, som kan bruges til at tænde og slukke for anlægget, fjernsynet, Apple TV osv.

På badeværelset har vi en Google Home, som bliver brugt til at høre radio og musik hver morgen – og faktisk ikke så meget mere. Den er perfekt til formålet, for på badeværelset er der ikke brug for mere lyd end Google Home kan levere.

Og 24. oktober 2018 kunne Google Home pludselig tale dansk! Frem til da havde vi kun talt engelsk til dem, men dansk er pludselig understøttet. Jeg glæder mig til om nogle måneder, for der mangler stadig lidt arbejde i forståelsen.

Google Home var i bund og grund første skridt på vejen til et automatiseret hjem, og vist også Mettes første oplevelse med teknik, som rent faktisk fungerede rigtig overbevisende.

P.S: Lidt om sikkerheden

Jeg hører ofte holdningen, at enheder som Google Home blot er Googles mulighed for at lytte til alt, vi laver i vores hjem, og sælge data til højstbydende.

Der er flere argumenter mod denne holdning.

• Grundlæggende fungerer enheder som Google Home ved at have en buffer på f.eks. 20 sekunder, hvortil den konstant optager hvad der sker i rummet. Bufferen analyseres løbende, og når nøgleordet (OK Google) opdages, analyserer enheden den følgende besked, og udfører den ønskede handling. I samme omgang gemmes beskeden på Googles servere, så man nemmere kan fejlsøge. Google gemmer altså intet indtil den opdager nøgleordet.
• Mennesker klogere end mig har analyseret på trafikken fra Google Home-enheder til Googles servere, og de har konstateret, at Google kun sender data, når den bliver bedt om det. Det kan selvsagt ændre sig en dag, men jeg stoler på, at samme kloge mennesker nok skal opdage det kort efter det sker.
• Google er ligeglade med hvad du taler om i dit hjem. De ved allerede alt om dig alligevel.
  De har f.eks. adgang til min e-mail, min kalender, mine billeder, min browserhistorik, min søgehistorik, GPS’en på min telefon fortæller dem hvor jeg er, de ved hvem jeg er sammen med – og så videre. Hvad fa’en skulle de kunne lære om mig ved at lytte til hvad der sker i vores hjem?

Google er flyttet ind, og flytter ikke ud igen lige foreløbig.