Men nu, tilbage til Samsung! De har nemlig haft travlt med at lave et smart webinterface til SmartThings, og jeg er sgu lidt imponeret.

Systemet er stadig i beta, men allerede nu ser det lovende ud. Man kan styre devices, vælge scener, aktivere og deaktivere Home Monitor, se alle rum inklusiv deres devices – og så kan man i visse tilfælde lave nye automations.

Specifikt hvis man bruger Smart Lighting-app’en, som jeg før har skrevet om – og som vist ikke længere er lokationsbegrænset, så alle bør nu kunne installere den.

Det betyder, at det nu er muligt at lave lysbaserede automations i SmartThings bag computerskærmen fremfor i app’en på telefon/tablet, og det er sgu smart. Jeg krydser fingre for, at de i fremtiden også tilføjer muligheden for at lave almindelige automations. I mange tilfælde er det nemmere at overskue komplekse automations på en større skærm.

Fremtiden for SmartThings

Det diskuteres for tiden meget hvad fremtiden egentlig bringer for SmartThings. Denne diskussion er særligt fremmet af, at Samsung for nylig overlod produktionen af SmartThings-brandet hardware til Aeotec.

Jeg kan sådan set godt forstå bekymringen, men intet tyder på, at Samsung har tænkt sig at opgive SmartThings-brandet. Faktisk tyder mange ting på det modsatte.

• De har for nylig lanceret en tæt integration med hardware fra Google, bl.a. termostater. Man beder ikke Google bruge tid på integration med et system, man har tænkt sig at lukke ned.
• SmartThings er integreret i meget andet hardware, Samsung sælger, bl.a. telefoner, fjernsyn, køleskabe, vaskemaskiner osv.
• Samsung har i denne uge søgt ansatte til deres CHIP-integration på Reddit – tråden ser ud til at være slettet igen, men den var der.
• Og nu my.smartthings.com – som helt sikkert også har krævet mange ressourcer at udvikle.

Jeg følger spændt udviklingen, og skriver selvfølgelig når der er nyt.

Hvis du ikke kender ham i forvejen, så er han en Youtube’r med stramme holdninger til smart home-dimser – og en fremragende evne til at kombinere formidling af disse holdninger med en virkelig god humor.

Som eksempel …

Som du måske kan fornemme, er han helt klart en “guilty pleasure” for mig. Jeg hader hans tilgang til smarte hjem, men jeg elsker hans måde at formidle sit budskab på. Lige dele sjov og professionalisme, krydret med høj produktionskvalitet. Jeg ser det hele.

Og hver gang jeg har set en af hans videoer, tænker jeg for mig selv (jeg skriver det selvfølgelig ikke i kommentarfeltet, den slags går aldrig godt): Ooh, the Zigbee!

For jeg er helt klart en af idioterne, der hader wifi, og elsker Zigbee – og Z-wave.

Hver eneste gang jeg ser en Hibbert-video, får jeg ticks ved tanken om hvordan hans hjemmenetværk må se ud. Wifi som protokol til smarte dimser er helt klart både nemt og billigt – men det har altså aldrig været meningen, at almindelige routere målrettet almindelige forbrugere skulle jonglere med 200 devices samtidig.

Aktuelt er der 20 wifi-enheder forbundet til vores wifi-netværk. Og jeg gør en indsats for at undgå wifi-dimser i mit smarte hjem, ligesom jeg også har indkøbt wifi-udstyr af temmelig høj kvalitet for at sikre ordentlig ydelse.

20 enheder er ikke et problem for en normal router, men jeg har også 30 pærer, lightstrips og lignende forbundet til min Hue Bridge – via Zigbee. Skulle de i stedet være wifi-baserede, ville en normal router godt kunne opleve problemer. Mange wifi-enheder i nærheden af hinanden skaber interferens, hvilket kan føre til pakketab – at enhederne forsøger at tale med hinanden, men fejler pga. forstyrrelser.

Og så har vi slet ikke kigget på mængden af Zigbee- og Z-wave-enheder, jeg har forbundet direkte til min SmartThings Hub.

Samlet set ville jeg runde ca. 100 enheder på mit wifi, hvis jeg ikke brugte Zigbee og Z-wave. Min router kan følge med – men hvorfor skulle den belastes unødigt, når der findes bedre protokoller?

Og både Zigbee og Z-wave er bedre protokoller end wifi. Hibbert har ret i, at det er billigere at købe wifi-dimser, og at Zigbee på mange måder ligner wifi, men der er stadig åbenlyse fordele ved Zigbee – først og fremmest strømforbruget.

Der findes batteridrevne kontaktsensorer, der bruger wifi til kommunikationen, men de bruger markant mere strøm end Zigbee-baserede sensorer, og det har stor betydning for hvor små man kan lave dimserne. Jeg har vinduessensorer fra Xiaomi siddende, som er Zigbee-baserede, og har kørt +3 år på et enkelt 2032 knapcellebatteri. Det ville aldrig kunne lade sig gøre med en wifi-baseret sensor.

Der er også et sikkerhedselement, man ikke må ignorere. En hvilken som helst wifi-enhed på dit netværk kan skabe kontakt ud i verden, hvis du ikke explicit blokerer for det. Det betyder, at din elpære kan forbinde til en tilfældig server ude i verden og hente eller sende data dertil. Det gør pæren f.eks. når den opdaterer sin firmware.

Lad os lege med tanken om et smart home-firma, Dims Inc., der producerer smarte dimser til vores hjem. De har indbygget en funktion i alle deres dimser, der automatisk opdaterer firmware på dimserne ved at forbinde til Dims Inc.’s servere på update.dims-inc.com.

Efter nogle år i branchen og millioner af enheder solgt rundt omkring i verden går Dims Inc. konkurs. De har været for dårlige til at følge med tiden, og er blevet løbet over ende af konkurrenter på markedet. I forbindelse med konkursen lukkes deres domæne og servere – pærerne lyser stadig fint, men de kan ikke længere opdatere deres firmware.

Indtil en kløgtig mand køber dims-inc.com, der nu er ledigt, og sætter sit eget firmware-system op på update.dims-inc.com.

Pludselig kan pærerne igen skabe forbindelse til serverne, men de får ikke den sædvanlige firmware – de får en modificeret firmware, der snuser til alt på deres netværk, og sender informationen til den kløgtige mand …

Det er et tænkt eksempel, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se eksempler på lige præcis dette i fremtiden. Der har allerede været eksempler på overvågningskameraer, som er blevet brugt i botnet, altså til at udføre hackerforsøg eller sende spam, og det er helt sikkert ikke sidste gang det er sket.

Disse problemer eksisterer ikke med Zigbee eller Z-wave. De to protokoller er lokale mellem enhed og hub, og der er ingen risiko for, at en Zigbee-sensor bliver brugt til at opsnuse information på dit netværk.

Hibbert fokuserer i høj grad på pris, men det er efter min mening problematisk hovedløst at lægge fokus der. Dyre produkter koster nogen gange mere, fordi der er lagt mere energi i udviklingen af produktet – ikke alene fordi direktøren i firmaet gerne vil købe sig endnu en yacht.

Der er steder, hvor man sagtens kan spare på sit smarte hjem, ligesom der er wifi-baserede produkter, man uden problemer kan installere. Jeg bruger pærer fra Ikea og Osram Lightify (RIP) de steder, hvor jeg ikke har brug for kvaliteten fra Philips Hue, fordi de er billigere i indkøb, og jeg har installeret relæer fra Shelly, som er rent wifi-baserede, fordi de er billige og af virkelig høj kvalitet. Men, jeg kommer ikke til at erstatte min SmartThings Hub med Tuya’s Zigbee-hub, ligegyldigt hvor billig den er. Her vejer kvalitet og sikkerhed ganske enkelt højere.

Og her har vi endnu en af mine hovedpiner i forhold til Hibbert. Overskriften på ovenstående video er:
“The £33 Zigbee Smart Home Hub That Could Destroy Smartthings”
Han har også videoer som “All Your Smart Home Gear Is Already Obsolete“, “Philips Hue Loses To an £8 Smart Home Product From Tesco” og “Why Everyone Is Switching Their Smart Home To Shelly For Alexa“.

Overskrifterne giver helt sikkert mange seere, for de er satme interessante, men de er mildt sagt søgte i mange tilfælde. Og ja, jeg peger fingre – og jeg er helt sikkert selv skyldig i at gøre nærmest det samme på nogle af mine indlæg. Men jeg bander også over mennesker, der går over for rød, og gør selv præcis det samme. I må leve med dobbeltmoralen.

Problemet med overskrifterne er, at jeg får spørgsmål fra besøgende på sitet, der spørger om de skal investere i smart home-dimser nu, eller vente på CHIP-projektet, som Paul taler om i videoen “All Your Smart Home Gear Is Already Obsolete”.

Nej, ingen skal vente på CHIP – når det kommer, hvis det kommer, skal man nok kunne købe en hub, som både understøtter CHIP, Zigbee, Z-wave – og wifi. Og vil man i gang, skal man gøre det nu, og ikke vente på den næste “revolutionerende” protokol. For efter CHIP kommer CHAP, CHOP og CHUP uden tvivl, med løfter om alt muligt godt.

Hvad er meningen med dette indlæg? Jeg har efterhånden selv mistet overblikket. Sådan går det, når frustrationen koger over.

Min pointe er, at du skal tage alt du læser og hører med et gran salt – også mine indlæg. At bruge én kilde som den endelige sandhed vil altid være problematisk, så søg dine informationer flere steder, eller bed os som minimum argumentere for hvorfor vores holdninger er den eneste sandhed, så du kan vurdere om du er enig.

Og med det, god fornøjelse med at se alle Hibberts videoer, hvis du ikke allerede har gjort det. Sjov, det er han.

Nu er jeg jo mildt sagt ikke neutral, men jeg synes faktisk programmet blev skide godt.

Det kan høres lige her, og jeg kan generelt virkelig anbefale at lytte til deres forskellige programmer.

For et par år siden lancerede Samsung en ny version af app’en, man bruger til at styre hubben, hvilket resulterede i to apps – SmartThings og SmartThings Classic.

Målet med den nye app var at skabe et opdateret, moderne interface med flere muligheder og en større grad af brugervenlighed.

Og så gik det hele lidt i stå, og Samsung glemte at holde deres udviklere og brugere til ilden. I lang, lang tid virkede begge apps, og vi var rigtig mange, der aldrig foretog skiftet til den nye app. Den var langsom, ulogisk opbygget, og manglede grundlæggende funktioner.

SmartThings Classic udfases

For nylig meldte Samsung ud, at Classic-app’en udfases endeligt den 14. oktober. De havde tidligere på året meldt ud, at der ville ske ændringer i løbet af 2020, men det er nu vi har den endelige dato.

Efter 14. oktober kan vi bruge den nye app – og intet andet. De har oven i købet bygget en funktion til at migrere automations og devices fra gammel til ny.

Og her opstår problemerne så, for der er stadig funktioner, der findes i den gamle app, men som ikke findes i den nye. Og et af de helt store problemer består i, at Samsung ændrer den grundlæggende måde SmartThings fungerer på.

Farvel til Groovy

En af de store fordele ved SmartThings har altid været, at Samsung, via et programmeringssprog kaldet Groovy, har gjort det muligt for entusiastiske brugere at bygge deres egne integrationer til devices, som Samsung ikke selv har bygget understøttelse af.

Det gør, at man ved hjælp af device handlers kan bruge enheder som Xiaomis billige sensorer, D-links røgalarmer og sirener, og Shelly’s smarte relæer, selvom Samsung ikke selv har bygget understøttelse af det.

Det smarte giver sig selv – man er ikke længere bundet af de enheder, Samsung selv prioriterer understøttelse af, ligesom producenter af smarte dimser selv kan bygge integrationer til SmartThings uden Samsungs indblanding.

Men, disse muligheder ryger – Groovy ryger. Dermed skal alle de integrationer, der gennem tiden er lavet af entusiastiske brugere bygges om, for at understøtte det nye system, Samsung laver i stedet.

Og heldigvis laver de et system, der erstatter device handlers bygget i Groovy. Der har været mange diskussioner og misforståelser om lige præcis dette, men SmartThings kommer også fremover til at understøtte brugerimplementerede produkter.

Træk vejret

Og det er nu, vi skal trække vejret – for Samsung har travlt. Mange af de ting, de har lovet udviklerne at dokumentere, så de kan komme i gang med integrationerne, er ikke på plads endnu. Der er mindre end to måneder til den gamle app slukkes, og udviklerne af integrationer kan endnu ikke bygge deres erstatningsintegrationer.

Jeg er medejer af en softwarevirksomhed – hvis en af vores leverandører bad os lave en ny integration med to måneders varsel, ville vi få travlt. Og, vi lever af vores virksomhed. Mange af udviklerne, der laver integrationer til SmartThings, gør det i deres fritid, uden nogen form for betaling, fordi de synes det er sjovt og udfordrende.

Så, jeg forventer at der over de næste to måneder kommer hyppigere nedbrud, hyppigere fejl, og flere problemer end der har været indtil nu. Det forventer jeg, fordi Samsung ikke har tid til at udvikle deres løsning, som de burde – med tid til test, fejlretning og alt muligt andet man skal huske at prioritere, før man publicerer ny software.

Men, jeg tror også det er problemerne værd.

Samsung arbejder frem mod en stabilisering af deres løsning, og med et stort fokus på lokal eksekvering – og det løser et af de grundlæggende problemer med SmartThings, nemlig at hubben er afhængig af skyen i mange tilfælde.

Visse af mine mest basale automations, som udelukkende gør brug af officielt understøttet hardware med integrationer bygget af Samsung, er stadig afhængige af en tur forbi skyen før de aktiveres. Det burde ikke være nødvendigt, og det er (blandt andet) det problem Samsung vil løse.

Hvad med alternativerne?

Oven på sådan en situation er der meget snak om alternativer, og mange der skifter til andre løsninger undervejs.

Jeg er ikke fanatisk omkring SmartThings – jeg kan se fordele og ulemper, og jeg er ikke mere bundet op på løsningen end at jeg skifter, hvis jeg kan se en grund til det.

Men alternativerne mener jeg ikke er oplagte.

Jeg har rodet med Home Assistant, installeret på en Intel NUC med både Zigbee- og Z-wave-stick, men det er simpelthen for komplekst at lave simple automations og opsætninger. Der er meget potentiale i Home Assistant, men jeg giver det altså lige et års tid mere, før jeg roder igen.

Hubitat Elevation er et andet alternativ, der ofte bliver nævnt – og det virker meget lovende. Desværre er der ét grundlæggende problem med Hubitat: De tjener penge på deres hub, og intet andet.

SmartThings er en meget lille del af Samsung-organisationen, og de producerer oven i købet eget hardware i form af sensorer, stik, kameraer osv. Derfor er jeg ikke bekymret for om SmartThings overlever i Samsung-regi, men jeg kunne godt være bekymret for de tiltag, Hubitat-folkene kan være nødt til at gøre for at holde butikken kørende – f.eks. et fast, månedligt abonnement, som Tado har gjort med deres termostater.

Nej, jeg har intet problem med at betale for en god service – men jeg skifter ikke til en service, som risikerer at overraske med en fast, månedlig omkostning indenfor nær fremtid. Så kan jeg lige så godt blive i SmartThings-folden. Pest eller kolera.

Det samme problem gælder Athom Homey, som ellers også ser lovende ud. Man kan håbe Athom rent faktisk tjener mere på hvert salg af deres hub, eftersom den koster ca. tre gange mere end både SmartThings og Hubitat, men der er også flere trådløse protokoller indbygget, så måske den højere pris bare går til licenser og hardware.

Så, derfor trækker jeg vejret dybt, og venter spændt på hvordan verden ser ud om to måneder. Indtil videre er SmartThings stadig det mindste af de onder, jeg kan se, og potentialet i hubben er stadig meget stort.

LK har på en eller anden måde fået hele landet overbevist om, at det er det eneste rigtige, mens resten af EU sagtens kan køre med Euro-materiel i væggene.

Det giver os, der gerne vil bygge et smart hjem, en spændende udfordring …

Fuga og Hue

I skrivende stund findes der ingen LK-løsning, som kan tale med Philips Hue. Der findes alternativer, som f.eks. Niko-kontakten, der kan monteres i en Fuga-dåse, men den har to store problemer:

• Den passer rigtig dårligt designmæssigt med andre Fuga-kontakter
• Den genererer strøm når man trykker på den, hvilket betyder at man skal trykke ret hårdt før den registrerer trykket.

Desuden er en gruppe kloge mennesker i gang med at bygge et Ikea Trådfri-tryk sammen med et svagstrømstryk fra LK, og så begynder det faktisk at se helt godt ud.

Der findes en Facebook-gruppe, hvor man kan dykke ned i projektet.

Denne løsning kræver dog, at man er ferm med en loddekolbe, da Trådfri-trykket skal forbindes til svagstrømstrykket. Proceduren er beskrevet i detaljer i Facebook-gruppen, men nemt er det ikke.

Løsningen på Hue og Fuga

… Findes i skrivende stund ikke. Vil man erstatte sin kontakt i væggen med en Hue-understøttet kontakt, er man ganske enkelt nødt til at leve med en middelmådig løsning i Niko, lave en selv, eller … Vente på at nogen får fingeren ud, og laver produktet vi alle går og venter på.

Og det findes næsten. For Logic Group har lavet en række produkter, bl.a. ZDB5100, der passer i Fuga-dåser. Desværre er de alle Z-wave-baserede, og derfor virker de ikke med en Philips Hue Bridge. Men, snart virker de med SmartThings, og jeg glæder mig.

Min anbefaling vil altid være at lade Hue-pærer blive på Philips’ bridge, hvis du har muligheden for det.

Først og fremmest er der ikke grund til at flytte pærerne væk fra Hue’s bridge. SmartThings’ hub taler direkte med Hue bridge via dit lokale netværk, og derfor er reaktionen nærmest øjeblikkelig, når du tænder og slukker en pære, der er forbundet via Hue bridge, i SmartThings.

Til gengæld er der to vigtige grunde til ikke at flytte pærer væk fra Hue, og lade SmartThings styre dem.

Første grund: Tænder du f.eks. tre pærer i samme rum, der alle er forbundet direkte til SmartThings, vil du opleve en såkaldt popcorn-effekt, hvor pærerne ikke tændes samtidig, men med få milisekunders forsinkelse mellem hver pære. Det er irriterende at se på, og du har ikke samme effekt, hvis du tænder alle pærer i en rum via Hue bridge.

Grunden til denne forskel er at SmartThings ikke understøtter groupcasting, som sender samme signal til flere pærer på én gang, men derimod sender signalet et for et til hver pære, der skal tændes.
Hue derimod, understøtter groupcasting, og derfor sendes signalet samtidig til alle pærer.

Anden grund: Skal du en dag opgradere din SmartThings Hub (det har jeg for nylig gjort – der kommer nok et indlæg om det en dag), skal alle enheder manuelt fjernes fra den ene hub, en for en, og dernæst tilføjes den anden. Det kan tage virkelig lang tid, hvis du har mange enheder.
Men, har du en Hue bridge, forbinder du den til SmartThings, og så får du alle pærer tilgængelig med det samme.

Og, samme Hue bridge kan tale med to SmartThings hubs samtidig. Det betyder, at du kan lave skiftet fra en hub til en anden stille og roligt, et rum af gangen, fordi den gamle hub stadig kan have forbindelse til din Hue bridge.

Så, min klare anbefaling er at lade dine Hue- (og Trådfri)-pærer blive på din Hue bridge. Og, skulle du være modstander af at have flere hubs kørende samtidig, så kom over det. Brug den hub, der er bedst til det enkelte formål – Hue bridge er god til belysning, SmartThings er god til at samle produkter fra mange producenter, og lade dem tale sammen.

Hvordan det i praksis fungerer, aner jeg ikke, men det her fantastiske billede er brugt som illustration, så det gør jeg også.

Jeg ved intet om lasere og mikrofoner, eller hvorfor fa’en man kan aktivere en mikrofon med lys. Jeg ved dog lidt om smart home-dimser.

Har man en stemmestyret assistent som Google Home eller Alexa, så den kan ses fra et vindue, er der god sandsynlighed for, at den også kan tiltales fra samme vindue. En tyv behøver altså ikke have udstyr for et par tusinde i lommen, for at kunne fjernstyre din garageport eller låsen på fordøren – han skal bare råbe lidt højt.

Hvis opdagelsen fra de, indrømmet, sindsygt kløgtige forskere, kan bruges til at bryde ind i dit hus, havde du efter min mening allerede ret store problemer med dit smart home-setup.

Vi skal alle huske sund fornuft, når de seneste dimser lokker i butikken. Og det er sund fornuft ikke at kunne omgå sikkerhedssystemer som låse og alarmer alene med stemmen.

“Gosh, I haven’t thought about this before in quite this way. It’s quite important for all these technologies to think about all users… we have to consider all stakeholders that might be in proximity.”

“Does the owner of a home need to disclose to a guest? I would and do when someone enters into my home, and it’s probably something that the products themselves should try to indicate.”

Rick Osterloh, Seniori VP of hardware, Google

Og han har en pointe. Man bør informere om, at Google, Amazon, Apple eller hvem man nu har solgt sin sjæl til, potentielt vil lytte med på samtaler, man har med sine gæster.

Så, nu har jeg lavet et billede til formålet – og du må bruge det til lige hvad du lyster. Personligt prøver jeg at overbevise Mette om, at det skal hænge ved fordøren, som et andet “Her vogter jeg”-skilt, med en bister schæfer.

(Jeg er Google-bruger, så det har jeg selvfølgelig valgt. Hvis der er stemning for det, laver jeg også gerne en til Alexa.)

Formålet med aflytningen er tilsyneladende at sælge reklamer.

Men her er årsagerne til, at Facebook, Google, Amazon og alle de andre store firmaer ikke lytter med på vores telefoner, computere, smarte assistenter osv.

• Det ville være virkelig nemt at opdage. Rent teknisk kan man spore trafik fra telefoner, computere og smarte assistenter, og dermed kan man se, om der kommer trafik ud fra enheden på tidspunkter, hvor den ikke burde lytte.
• Det ville være virkelig dumt at gøre. Alle de store firmaer har for længst meldt ud, at de ikke systematisk lytter med, når de ikke bliver bedt om det. Hvis de alligevel gjorde det, og nogen opdagede det, ville konsekvenserne blive store.
• Det er svært at tolke tale. Når jeg taler med min Google Home, anstrenger jeg mig for at tale tydeligt. Når jeg taler for jysk, fatter han intet. Almindelig tale mellem mennesker vil kræve virkelig meget at tolke korrekt – særligt hvis det er optaget på en mobiltelefon i en lomme, eller på bordet flere meter væk.
• De store firmaer kan kun sælge deres digitale assistenter, hvis vi har tillid til dem. Denne tillid ryger øjeblikkeligt, når de store firmaer gør noget, vi som forbrugere ikke forventer. Som dengang Google placerede en mikrofon i en enhed, forbrugerne ikke troede havde en mikrofon.

Den vigtigste pointe er dog: De har slet ikke brug for at optage hvad vi siger. De ved allerede alt, de behøver at vide, for at vise os reklamer, der interesserer os.

For eksempel har Google indblik i min: E-mail. Kalender. Telefon. Browser. Søgning. Betaling. Apps. Placering. Billeder. Dokumenter. Omgangskreds. Familie. Arbejde.

Hvad skulle de kunne lære ved at optage mine samtaler, som de ikke ved på basis af ovenstående?

Og jo, der er altid en eller flere plausible forklaringer, hvis du en glad aften hos naboen har talt om skirejser, og dagen efter ser skirejser i dit Facebook-feed.

Det kommer ikke ud af det blå, at du taler om skirejser. Du eller din nabo har måske planlagt en skirejse, eller researchet destinationer. Og Facebook ved hvor du befinder dig, for det har du givet dem lov til, da du installerede deres app. Og de ved hvor din nabo befinder sig. Og de ved, at man ofte taler med dem, man er sammen med, om det man går op i for tiden – f.eks. skirejser.

Så, alene ved din placering og dem, du har været sammen med, kan Facebook gisne om hvad I har talt om, og på basis af det vise reklamer for skirejser.

Og dukker der reklamer for produkter op, som du med sikkerhed ikke har søgt på, og som din nabo helt sikkert heller ikke har søgt på, men som I alligevel har talt om, så får du reklamerne fordi du passer ind i målgruppen – på basis af alder, bopæl, økonomi, arbejde, livssituation, og meget andet.

De store firmaer som Amazon, Facebook og Google lever af at vise dig de perfekte reklamer, og de har nærmest uanede budgetter, når det kommer til udvikling og research. Kan de hæve konverteringen på deres reklamer med blot 0,0001%, er der tale om mange millioner i ekstra omsætning – så selvfølgelig gør de alt hvad de kan, for at vise dig de bedste reklamer.

P.S: Overvej lige, hvornår du sidst så en reklame, og tænkte: “Hov! Det skyder helt forbi mine interesser, og jeg har forresten heller ikke talt med min nabo om det for nylig”.
Vi lægger mærke til reklamerne, der understøtter teorien om, at Facebook og Google lytter med, men vi ignorerer fuldstændig de mange, mange reklamer, vi ser, som ikke understøtter samme narrativ.

Velkommen til Baader-Meinhof-fænomenet.

Hue og Trådfri er to løsninger på det samme problem – hvordan får man gjort belysningen i sit hjem smart?

De to platforme har fordele og ulemper, men som udgangspunkt virker de ret ens, og jeg kan godt forstå, at valget er svært.

Om Philips Hue

Hue var et af de første smart lighting-produkter, og Philips har mange års erfaring med produktudvikling og software. Det ses tydeligt på deres produktserier, der spænder bredt, og er af meget høj kvalitet.

Philips Hue inkluderer pærer i både E27, E14 og GU10, i ren hvid, hvide, blå og gullige toner, og fuld farve, samt en lang række indendørs- og udendørslamper, lightstrips og andet godt.

Om Ikea Trådfri

Ikea kom senere med på bølgen, og det viser deres produkter. Pærerne er typisk mindre præcise i farverne, og deres software mangler en del for at være lige så brugbar som Hue.

Til gengæld har de været hurtige til at spænde bredt, og de har oven i købet tilføjet både gardiner og højttalere til repertoiret.

Det kedelige svar

Jeg bruger en god blanding af Hue og Trådfri. Æv, hva’?

Som nævnt er der fordele og ulemper ved begge produktserier. Efter min mening ser det sådan ud:

Fordele ved Hue

• Kvaliteten virker højere end Trådfri
• Softwaren er bedre
• Udvalget af pærer og lamper er større

Fordele ved Trådfri

• Prisen!
• Deres LED-driver er genial
• Deres paneler er spændende

Heldigvis taler Hue og Trådfri glimrende sammen. Jeg har valgt at bruge Hue som hjernen i mit smart lighting-setup, for at få glæde af den bedre software. Både Hue-pærer og Trådfri-pærer er forbundet direkte til min Hue Bridge, så alt kan styres fra én app. (De dukker selvfølgelig automatisk op i SmartThings, uanset om det er Trådfri eller Hue.)

I kælderen, i forgangen og udenfor har jeg valgt Trådfri-produkter, fordi jeg her ikke har brug for farveskift, flere toner af hvid og andet sjov. Her skal bare være lys, eller ikke-lys.

I køkkenet og stuen har jeg valgt Hue’s Ambiance-pærer, da de understøtter toner af hvid, fra gullig til blålig. Det lyder fjollet, men lyset er markant mere behageligt, hvis det har en svag gullig tone, end hvis det bare er hvidt.

På børnenes værelser har jeg valgt farvede Trådfri-pærer. Kvaliteten af farverne er ikke så høj som Hue (f.eks. er grønne og blå toner svære at ramme), men børnene går ikke op i det – de synes bare det er sjovt at kunne tænde for disko-lys.

Opsummering

Så, kort fortalt: Skal det være billigt – vælg Trådfri. Skal det være godt – vælg Hue. Du kan sagtens få det bedste fra begge verdener, men overvej Hue som hjernen i setuppet, fordi softwaren er bedre.

En note om HomeKit: Bruger du HomeKit fra Apple til at styre dine Hue-enheder, så er du nødt til at køre ren Hue. Trådfri-enheder sluttet til Hue virker ikke i HomeKit.