Hue er ikke hjernen i dit smart home1 min read

Det sker virkelig ofte i de smart home-grupper, jeg følger på bl.a. Facebook, at spørgsmålet kommer.

Hvordan forbinder jeg mine gardiner/termostater/sensorer/kontakter til min Hue Bridge?

Spørgsmålet kommer fordi Philips har fået brandet Hue som omdrejningspunktet i det intelligente hjem, men problemet med Hue er, at det er en smart lighting-platform, ikke en smart home-platform.

I det intelligente hjem er lyset oplagt at automatisere, og der er ingen tvivl om, at Philips’ Hue-produkter er virkelig lækre. Jeg har selv omkring 20 pærer, kontakter og sensorer i drift.

Problemet er, at Philips’ app og system er bygget op omkring belysning. Der er ikke tænkt understøttelse af andre typer smart home-enheder ind. Hue er fantastisk til belysning, men skal man mere end det, kommer man ikke uden om en anden form for smart home-hub.

Jeg er vild med Samsung SmartThings, da niveauet mellem brugervenlighed og features er fornuftigt, samtidig med at prisen er god, og den understøtter både Z-wave og Zigbee, de to mest populære smart home-protokoller, men der findes mange andre gode løsninger. Fælles for nærmest alle er, at de taler fint med Philips Hue. Du skal altså ikke smide din bridge ud – den fungerer fint sammen med en smart home-hub.

Vil du mere end belysning med dit smart home-setup, kommer du efter min mening, ikke uden om at investere i en smart home-hub.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

2 thoughts on “Hue er ikke hjernen i dit smart home1 min read

  • Husk også at nævne Apple Homekit – som integrerer med Hue og alle mulige andre smarte ting. Så kan din hue sensor eller lyskontakt pludselig godt styre dine gardiner og radiator 🙂 Det kræver vist nok enten en Apple TV eller iPad i hjemmet for at fungere udefra.

    • Hej Esben,
      Helt enig, Homekit er en glimrende løsning for Apple-brugere. Det kræver ganske rigtigt en lokal iPad eller Apple TV for at fungere udefra, men det er vi jo efterhånden også mange der har.
      Jeg er personligt skeptisk overfor Homekit, alene fordi det er så relativt proprietært – og fordi jeg er Android-bruger. 😀

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *