Smart home gaveidéer i 202110 min read

Har du også svært ved at finde på en gaveidé til nørden, der har alt? Eller er du selv ved at skrive ønskeseddel, og er løbet tør for idéer?

Jeg har samlet mine bedste gavetips og gaveidéer til manden (eller kvinden) med interesse i smart home, smart hjem og smarte dimser. Her kommer jeg med mine anbefalinger til de gaver, hvor du får mest værdi for pengene.

Visse af linkene er affiliate-links, som giver mig nogle kroner i bonus, hvis du køber via linket. Det koster dig ikke en øre ekstra, og det giver mig lidt mere rum til at indkøbe dimser, jeg kan skrive om.

Til de nye – startpakker

Er din gavemodtager helt ny udi smart home-dimser, så er startpakker en virkelig god gaveidé. Man får alt til at komme godt i gang, og de kan altid udvides hvis behovet opstår.

Belysning

Der findes efter min mening ingen, der er bedre end Philips Hue – og kør endelig på med startpakken med farvede pærer. De er helt sikkert sjovere, selvom min erfaring er, at man hurtigt blot bruger de sædvanlige, gul-hvide toner. De farvede pærer er bare lidt mere interessante at tage i brug.

Varme

Her findes der mange gode løsninger. Jeg har før anmeldt Danfoss’ Ally-serie, og den kan jeg kun anbefale. Den kan købes som startpakke her. Alternativt findes både Tado og Netatmo, som andre har gode erfaringer med. De kan begge fås som startpakker, som jeg har linket til ovenfor.

Det konkrete behov afhænger af antallet af termostater I skal bruge, men man kan sagtens starte ud med en lille pakke, og tilkøbe løse termostater efterfølgende.

Smart home hub

Der er i bund og grund kun to muligheder: Samsung SmartThings (som jeg bruger og er rigtig glad for – se anmeldelse her) og Athom Homey, som er noget dyrere, men også giver mange gode muligheder. 

Den rette løsning for dig afhænger nok af budgettet.

Musik

Jeg elsker personligt Sonos! Det virker bare, lyden er fremragende og designet passer ind i de fleste hjem.

Skal man starte fra nul, er en Sonos One et rigtig godt køb. Er budgettet til mere, giver Sonos Five virkelig god lyd, som snildt kan erstatte et større hjemmeanlæg. Skal det være billigt men godt, kan Ikea’s Sonos-højttalere, Symfonisk, også anbefales. De lyder lige så godt som Sonos One, men er ikke helt så lækkert designede.

Stemmeassistenter

Skal I være med på moden, og have en digital assistent i hjemmet? Vi har haft en Google Home i en del år, og jeg er stadig imponeret over konceptet. De mere moderne versioner har skærm og det hele, og jeg har kun hørt godt om dem.

Hjemmeserver

Alle kan bruge en hjemmeserver! Jo de kan!

Jeg har virkelig gode erfaringer med Synology, som jeg har anmeldt her, og de kan fås til ganske hæderlige priser. De kan fungere som opbevaring af billeder og dokumenter, til backup, og til video som kan streames til f.eks. Apple TV eller Chromecast. Husk, de sælges uden harddiske, så enten skal de tilkøbes, eller også skal nogen andre i familien byde ind.

Streaming

Vi har helt opgivet flow-tv – det har jeg skrevet om. Alt streames via Apple TV eller Google Chromecast. Vi bruger vores Apple TV langt oftest, og kvalitetsmæssigt er der efter min mening ikke bedre produkter på markedet. Google har lige lanceret deres konkurrent, som kan bestilles fra Frankrig, men jeg har ikke selv testet den, og jeg ved derfor ikke om den er pengene værd. Den lanceres på det danske marked i sommeren 2021.

Støvsuger

Xiaomi har længe siddet stabilt på markedet med deres to modeller med indbygget gulvvasker, Roborock S5 og Roborock S6. Jeg har ikke selv haft lejlighed til at teste dem, selvom jeg har prikket til folkene bag mistore.dk. Til gengæld er jeg virkelig, virkelig begejstret for Neato Botvac D7, som har støvsuget vores hus flere gange ugentligt det sidste halvandet år med et minimum af problemer. Anmeldelse her.

Vind, vejr og klima

En vejrstation kan alle bruge – og særligt når de er så gode som Netatmos er. Der er to gode løsninger, afhængig af behovet. Netatmo Healthy Home Coach rapporterer indendørs klima, temperatur, CO2, luftfugtighed og støj. Det samme gør Smart Weather Station, men den inkluderer også en udendørsmåler, som rapporterer temperatur og luftfugtighed. Denne model har jeg før testet, og jeg elsker den! Den kan desuden udvides med regn- og vindmåler.

Dimser til den erfarne

Den erfarne bruger vil gerne have dimser, der kan udvide hans smarte hjem. Han har formentlig allerede en smart home hub som SmartThings, men man kan f.eks. aldrig få pærer, sensorer og knapper nok til den slags.

Hue Lightstrip kan man altid bruge. Jeg er rigtig glad for udendørsversionen, fordi den er mere fleksibel, og i modsætningen til indendørsversionen kan den også bruges steder hvor den er synlig, fordi dioderne ikke blænder. Særligt op til jul er det selvfølgelig oplagt med lidt udendørsbelysning med fuld farvekontrol.

Hue Motion Sensor kan man også altid bruge til et eller andet. Med en smart home hub og en højttaler fra Sonos kan den f.eks. tænde for lidt glad jazz når der er bevægelse på gæstetoilettet. Gæsterne bliver med garanti imponerede! Den fås også i en udendørsversion.

I Hue-verden finder vi også Hue Smart Button, en ultra enkel knap, som kan bruges til at styre lys og scener. Den er markant pænere i designet end Hue Dimmer Switch, og efter min mening noget mere konevenlig. Lige præcis knapper er som nævnt en af de ting, man nærmest ikke kan få for mange af.

Har gavemodtageren allerede den tidligere nævnte Netatmo Vejrstation, kan man med fordel se på deres tilbehør. De laver både en ekstra indendørs sensor, en regnmåler og en vindmåler, og alle tre vil bringe glæde. Netatmos produkter er af larmende høj kvalitet, og jeg er virkelig glad for dem vi har i hjemmet.

En dørklokke med indbygget kamera og højttaler er klart en af de ting, jeg skal have i 2021. At kunne bede postbuddet placere en pakke i carporten eller garagen, fremfor at vi skal hente den på posthuset – det glæder jeg mig til! Denne version kan oven i købet tale med Google Nest Hub, så du kan få billedet på skærmen når nogen ringer på.

Har den glade modtager allerede et hus fyldt med højttalere fra Sonos, er Sonos Move et rigtig godt bud på en lækker højttaler, som han/hun ikke har endnu. Det er en højttaler med indbygget batteri, som dermed kan tages med i haven eller på stranden, og som stadig leverer fremragende lyd.

En startpakke til trådløs videoovervågning i høj kvalitet er heller ikke en dum idé. Sættet jeg har fundet er ikke billigt i indkøb, men når startpakken er købt, er det noget billigere at tilføje enkelte kameraer. Start med et par stykker og se om det hjælper jer i det daglige.

Gameren i huset skal naturligvis have et sæt Nanoleaf-lyspaneler i gave. Jeg havde et sæt til test, og jeg elskede det! Lys på væggen bliver pludselig til kunst, og det kan selvfølgelig skifte i takt til musik, eller bare lægge en fed stemning. Det er drengerøvsbelysning, men på den fede måde. Alle pengene værd!


Fandt du ikke hvad du søgte? Kommentarsporet er åbent, og jeg skal nok gøre mit til at komme med forslag til den person, du helst af alt vil give den helt rigtige gave.

Gør som 702 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

2 thoughts on “Smart home gaveidéer i 202110 min read

  • Hej David,

    Tak for en fremragende blog! Jeg har en hel del Hue og Google/Nest produkter, men har nu brug for temperatur- og fugtighedsovervågning inde/ude. Jeg har brug for at der er historik og en god app.

    Jeg er med på at du er vild med Samsung SmartThings som hub, men tænker umiddelbart at en Xiaomi/Aqara hub er ok for mig. Xiaomi er jo meget omtalt med ders Mi produkter og så er der Aqara. Er der en reel forskel på Mi og Aqara?

    Vh Anders

    • Jeg har desværre ikke praktisk erfaring med Xiaomis egen hub, men jeg ser en del, der er grundlæggende tilfredse med løsningen. Desværre er det vist meget “kinesisk” i app’en, som ikke altid giver mening.
      /David

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *