Mikrofon skjult i smart home-udstyr2 min read

Teknologien indenfor smart home-udstyr udvikler sig virkelig hurtigt. Sådan, uforståeligt hurtigt, i visse tilfælde.

Og konstant ligger der en lurende mistro til de enheder, vi får ind i vores hjem. Google Home-enhederne er logiske fokuspunkter – en mikrofon, der konstant registrerer hvad der sker omkring den, midt i stuen, køkkenet, soveværelset, badeværelset.

For 14 dage siden annoncerede Nest, ejet af Google, at deres Nest Secure-enhed (i bund og grund en smart alarm) nu fungerer med Google Assistant. Den nye funktion kom til via en simpel firmware-opdatering til eksisterende enheder, og pludselig gik det op for kunderne, at deres Nest Secure-enhed hele tiden har haft en mikrofon indbygget, som Nest nu bruger til Google Assistant.


Det blev ikke udelukkende taget godt imod …

Og jeg kan godt forstå reaktionen. Personligt ville jeg have vægtet fordelene ved den nye funktion højere end ulemperne, men jeg har også aktivt truffet valget om, at invitere Google ind i mit hjem.

Blandt Nests kunder findes uden tvivl nogen, som aktivt har fravalgt Googles stemmestyrede enheder, og de oplever et grundlæggende tillidsbrud, når Nest pludselig annoncerer, at det de har fravalgt, hele tiden har været i deres hjem – en mikrofon, som i princippet kan bruges til konstant aflytning.

Mette og jeg accepterer Google Home-enheder i vores hjem, fordi vi ved, at de har en mikrofon, og at kloge mennesker holder øje med, hvor meget denne mikrofon lytter. Hvis den en dag lytter mere end vi forventer, kan vi trække stikket – men kloge menneskers konstante kontrol fungerer kun, fordi de ved, hvad de skal kontrollere. Der er åbenbart ingen, der har opdaget mikrofonen i Nest Secure, og dermed har ingen kunnet følge med i, om der pludselig er underlige mønstre i trafikken fra enheden.

Omvendt kan jeg godt følge hardwareproducenterne. Som sagt udvikler teknologien sig hurtigt, og kan man fremtidssikre en enhed ved at montere en mikrofon til et par dollars, er man foran på point i forhold til konkurrenterne. Det sker på mange andre måder i forvejen – Bluetooth-chips i enheder, der som udgangspunkt ikke kan kommunikere via Bluetooth, FM-modtagere i mobiltelefoner, og meget andet.

Det er efter min mening en interessant diskussion og problemstilling, og Nest er uden tvivl ikke de sidste, der gør brug af denne type fremtidssikring. For forbrugerne håber jeg bare på, at de bliver bedre til at kommunikere skjulte “fordele”, så tilliden til producenterne ikke forsvinder helt.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

4 thoughts on “Mikrofon skjult i smart home-udstyr2 min read

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *