Automatiseringer, jeg ikke fik lov til at lave, del 32 min read

Kom ud af døren til tiden

Hver morgen spiser vi morgenmad sammen, og hver morgen er Mette og jeg nødt til gentagne gange at minde vores børn om, at de skal se at få spist færdig, så vi kan komme afsted til tiden.

Så, en dag mens Mette var på vagt byggede jeg en piston, som blinker blå/rød kl. 7:10. Så ved børnene, at de skal være færdige med at spise fem minutter senere, og så er der ingen færre problemer med at nå hvad vi skal nå.

Selve piston’en ser sådan ud:

Kort fortalt: Er det hverdag, er klokken 7:10, og er lyset i stuen tændt (vi er oppe og spiser med al sandsynlighed morgenmad), så brug lightstrippen på toppen af reolen til at blinke rød/blå tre gange – og returner lightstrippen til normalt, behageligt lys.

Da Mette så funktionen første gang, sagde hun ét ord: Nej.

Husk vitaminpillerne

Der er nogen af mine idéer, som jeg selv dropper før jeg overhovedet præsenterer dem for Mette – fordi jeg ved hendes svar vil være, at jeg skal løse “problemet” ved at bruge min hjerne, fremfor at bygge en smart dims til formålet.

Og børnenes vitaminpiller er helt klart en af dem. Det sker, at jeg glemmer dem. Og den nemme løsning ville være at placere en dørsensor i hjørnet af skabet hvor de står, og sætte en magnet på glasset med pillerne vha. en elastik, så sensoren registrerer når glasset fjernes.

Og så bygge noget i stil med:

Altså: Når gardinet på et af børnenes vindue lukkes, og klokken er efter 18, og vi ikke har rykket på vitaminpilleglasset i mindste fire timer, så spiller vi en frisk lille lyd på badeværelseshøjttaleren.

… Hvorfor skal man overhovedet bruge sin hukommelse på at huske noget, når smarte dimser kan huske det for en?

Se de tidligere indlæg i serien “Automatiseringer jeg ikke fik lov til at lave”.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published.