SÅ kører bussen! Black Friday er godt i gang, og min indbakke er blevet væltet af e-mails med gode (og mindre gode) tilbud. Her følger de tilbud, jeg finder mest interessante.
Visse af linkene er affiliate-links, som giver mig nogle kroner i bonus, hvis du køber via linket. Det koster dig ikke en øre ekstra, og det giver mig lidt mere rum til at indkøbe dimser, jeg kan skrive om. Anmeldelser m.v. er aldrig farvet af potentialet for indtjening. 🙂
Black Friday-tilbud
Google Stadia – 179,99 kr. 649,99 kr.
En Stadia-controller og en Google Chromecast Ultra for 180 kr. – det er så godt et tilbud, så min allerede er sat til fjernsynet, og jeg brugte det meste af aftenen i går på at spille Dirt 5.
Google formår at gøre denne type produkter enkle og lækre. Jeg er SÅ solgt.
(Den er pt ikke på lager – men jeg håber det ændrer sig i løbet af ugen …)
Nedis WiFi Smart Outdoor 1080p Camera – 199 kr. 423 kr.
Jeg gør personligt brug af henholdsvis Arlo og UniFi rundt om og indenfor i huset, men jeg har hørt mange gode ting om Nedis, og til denne pris bliver det næsten ikke billigere at komme i gang med intelligent videoovervågning.
Er du mere til Google’s kameraer? Så er her et udmærket tilbud.
OnePlus Nord 2 5G 256GB – 3.333 kr. 3.899 kr.
Den her er ikke super smart home-relateret, og så alligevel, for en god telefon gør det alt andet lige nemmere at betjene mange af tingene i et smart hjem.
Min trofaste Samsung S20 står for udskiftning – batteriet er efterhånden helt færdigt, og bagsiden (af glas) er knust, så jeg i denne uge har fået glasstykker i fingerne to gange. Det går ikke.
Og OnePlus Nord 2 ligner en flagship killer. Til prisen tror jeg ikke man får meget bedre.
Tado 5-Pack Starter Kit – 1.777 kr. 2.999 kr.
En klassiker på Black Friday!
Jeg elsker vores smarte termostater! Og selvom jeg personligt sværger til Ally fra Danfoss, så er jeg ret imponeret over både design af hardware og app fra Tado’s side.
Startpakken inkluderer 5 termostater og en hub, så du er klar til at få et bedre indeklima.
Arlo Essential Spotlight Wire-Free – 4 cameras – 2.199 kr. 4.090 kr.
Jeg har før testet Arlos lidt større kameraer, Arlo Pro, og jeg er imponeret. App’en har samme muligheder i Arlo Essential, men kameraerne optager i HD fremfor 2K.
Kan du leve med den begrænsning, kommer du godt i gang med videoovervågning derhjemme med denne pakke.
LIFX Colour 1200 Lumens E27 – 269 kr. 418 kr.
Jeg har i denne uge modtaget fem forskellige produkter fra LIFX, som jeg skal teste over de kommende par uger.
Men jeg kan allerede nu sige, at de er virkelig lækre kvalitetsmæssigt. Jeg har sammenlignet dem med diverse Hue-produkter rundt om i hjemmet, og de lyser mindst lige så godt. Og så kan jeg bedre lide LIFX’ app, som giver ekstra muligheder.
Desværre taler LIFX ikke direkte med Hue, men de kan forbindes til SmartThings, og så er jeg glad.
Køb pæren her – og tjek LIFX’ andre lækre produkter her
Aeotec Smart Switch 6 – 219 kr. 519 kr.
Denne switch bruger jeg til at måle strømforbruget på vores opvaskemaskine, så jeg husker at tænde den, når jeg går i seng. Og det virker den skide godt til.
Men det er faktisk lidt spild, for switchen er pænere end gennemsnittet, kan trække op til 3.000 w, og har oven i købet et USB-stik i siden til f.eks. at lade en telefon.
Er du på jagt efter et alternativ til Fibaro Plug og Ikeas Zigbee-stik, så kan Aeotec Smart Switch 6 anbefales.
Shelly Plug S – 109 kr. 170 kr.
Jeg er generelt meget imponeret af Shelly’s produkter, og deres plug sælges pt med 35% besparelse hos Proshop.
Jeg bruger plugs til at tænde og slukke for lamper, der ikke ellers kan gøres smarte, og så bruger jeg dem flittigt til strømmåling på både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine (husk at tjekke max watt for maskinen og plugget).
Shelly’s plug har jeg ikke praktisk erfaring med, men er kvaliteten som sædvanlige Shelly-produkter, går du ikke galt i byen med det.
Arlo Essential Video Doorbell Wire-Free – 949 kr. 1.268 kr.
Bruger du i forvejen Arlos kameraer, er her en nem måde at komme i gang med en videodørklokke.
Jeg har selv brugt Arlo Essential Video Doorbell i flere måneder, og jeg har aldrig oplevet problemer af nogen art. Batteriet holder et par måneder, og lades hurtigt op, videokvaliteten er høj, og app’en (den samme som bruges til deres kameraer) er rigtig god.
Jeg har forbundet den til SmartThings vha. IFTTT og kan dermed bruge den sirene, jeg i forvejen har monteret i stuen, til ding-dong-lyd. Smart!
Philips Hue Outdoor LightStrip 5m – 2-pak – 1.666 kr. 2.272 kr.
Jeg er ret vild med Hue Outdoor LightStrip – den kan ikke forkortes, men til gengæld kan man ikke se dioderne i strippen, og det giver et ret lækkert lys, man uden problemer kan lægge synligt. Jeg har en liggende på en hylde over spejlet på badeværelset som ekstrabelysning, og det fungerer fuldstændig fremragende.
Her får man to 5 m lange strips, som kan holde til vind og vejr – til montage i carporten, under udhænget eller omkring fordøren.
iFixit Pro Tech Toolkit – 349 kr. 479 kr.
Mit iFixit Toolkit er et af mine absolut bedste køb. Hvis du, som jeg, ofte bliver involveret når et familiemedlem eller en kollega skal have hjælp til defekte dimser, så ved du hvad dette rette værktøj og bits af god kvalitet kan gøre.
iFixit-sættet inkluderer nærmest alt du skal bruge til at skille dimser ad, og samle dem igen. Er du i forvejen på det store Black Friday-indkøb, så smid den her i kurven også.
Google Nest Audio – 333 kr. 555 kr.
Man bliver hurtigt afhængig af stemmestyring – at kunne sætte en hurtig timer mens man laver mad, at kunne slukke lyset i hele huset når man går i seng, at børnene selv kan styre musikken på deres værelser, også når de er små.
Google Nest Audio er, selv til normalprisen på 555 kr., et virkelig habilt køb til musik til hele huset. Der er god lyd i en lille formfaktor, og højttaleren er nærmest pæn at se på.
Og til 333 kr. er den jo satme billigere end et skruetrækkersæt …
Snøft, ProShop har ikke flere Google Nest Audio til 333 kr, men Power har dem til 399 kr 🙂
Ærgerligt at Danfoss Ally aldrig kom på tilbud 😊
Ikke sååå relateret, men – jeg har købt en Aeotec Smart Home Hub, og er på udkig efter udendørs Z-wave switche (IP44+) til julelys mv. Tænker Z-wave er bedst når det er udendørs, pga bedre rækkevidde.
Pt har jeg kun fundet disse:
– Nexa Z-Wave Vægmonteret modtager-relæ: https://www.wattoo.dk/mottagare-fast-installation-on-off-z-wave-7330545868050 (som skal puttes i tæt kasse)
– POPP Smart Outdoor Plug POPE700397: https://youcontrol.dk/z-wave-plus-popp-smart-outdoor-plug-ip44.html
Har du bedre bud?
Desværre ikke – udvalget er begrænset. Jeg har koblet vores udendørslys til en forlænger, der er ført ind i garagen, så stikket kan sidde tørt, og dermed er der større udvalg – men det hjælper jo ikke dig. 🙂
Tak David.
I mellemtiden så jeg Lidl havde nogle udendørs ZigBee afbrydere til 159 kr, dem har jeg prøvet af, og de virker glimrende i SmartThings – også mht rækkevide:
https://zigbee.blakadder.com/Lidl_HG06619.html
Dvs Z-wave er nok ikke nødvendig.
Lidls afbrydere er forlængst udsolgt, men for lidt mere kan man få dem her:
https://www.power.dk/smart-home/smart-stroemstyring-og-forlaengerledninger/ledvance-smart-udendoers-stik-med-15-m-kabel/p-1127380/
Kunne du ikke teste nogle dimser fra Schneider Electric’s Wiser serie?
De ser meget interessante ud, prisen er fin og de passer jo i LK rammer uden bøvl.