Det hører jeg med jævne mellemrum om, og jeg har også selv haft problemet. Det ser dog ud til at det er lykkedes at løse det.

Wifi- og Zigbee-interferens

Årsagen til de problemer man kan opleve med stabiliteten på Zigbee-netværk skal typisk findes i den interferens, der kan opstå mellem wifi-netværk og Zigbee-netværk.

Der findes en virkelig god artikel på engelsk om emnet her, men denne grafik illustrerer problemet.

Problemet opstår i overlappet mellem Zigbee- og wifi-kanaler, hvor der kan opstå interferens.

Du kan se hvilken kanal dit wifi kører på i administrationsinterfacet for dine access points eller din router. Du kan se hvilken Zigbee-kanal din SmartThings Hub kører på på account.smartthings.com. Klik på My Hubs, vælg din hub, og scroll ned til Zigbee-sektionen, hvor du kan se Channel.

Løsningen på problemet

Der er to mulige løsninger: Du kan ændre kanal på SmartThings, eller du kan ændre kanal på dit wifi.

Du ændrer kanal på din SmartThings Hub ved at logge på din SmartThings-konto i en browser.

Klik på “My Hubs”, klik på din hub, og klik på “View Utilities” under detaljer for din hub. Under “Zigbee Utilities” kan du vælge en ny kanal og opdatere din hub.

Vil du ændre indstillinger for wifi’et i stedet, burde det være enkelt. Hvis din SmartThings Hub kører på kanal 19, som min, skal wifi’et bare køre på kanal 1.

Men, hvad gør man så, hvis man har flere access points i huset? De bør nemlig også køre på hver sin kanal – f.eks. kanal 1 og 6, hvis du har to access points. Eller, kanal 1, kanal 6 og kanal 1, hvis du har tre access points.

Jeg har valgt at køre alle mine på kanal 1, og leve med interferens på wifi’et – for den interferens der før gav problemer med mit Zigbee-netværk, er helt væk nu.

Og så er der selvfølgelig balladen, hvis du bor i en lejlighed med mange naboer, hvor du ikke på samme måde kan styre de omgivende wifi. Her må du finde den bedste løsning indenfor rammerne – eller bruge Z-wave i stedet, som ikke er ramt af samme problemer.

I et stykke tid har jeg luret på Ubiquiti’s nyeste dims, som de kalder UniFi Dream Machine. Og må jeg lige sige, at jeg fucking elsker den navngivning. Der er noget skønt ved producenter, som giver nul fucks. Nå, men i sidste uge ankom den på kontoret, og jeg fik pakket den ud og sat den op.

Specifikationer og indledende indtryk

Apple har gjort meget godt for teknologiens verden, og en af de ting, de har gjort særligt godt, er at øge fokus på brugeroplevelsen, når man pakker sine dimser ud. Når man løfter låget på æsken, som UDM kommer i, ser man dette.

Der er noget skulpturelt over det, og jeg elsker det!

Nå, men UniFi Dream Machine er Ubiquiti’s forsøg på at lave et all-in-one-device, der løser alle netværksmæssige problemer i hjemmet og på kontoret.

Det er en router. Det er en switch. Det er et access point. Og det er en UniFi controller, som giver dig overblik over alle delene ét sted.

Jeg har før skrevet om UniFi’s controller, og jeg er helt og aldeles vild med det overblik og konfigurationsmuligheder, som den giver helt almindelige brugere.

På bagsiden af UDM sidder en fireports gigabit switch, samt et stik til netforbindelsens uplink. Access pointet er, som de selv skriver det, High‐Performance Dual Band 802.11ac 4×4 Wave 2. Skærer man deres bullshit bingo væk, er det vigtige egentlig “ac”, hvilket er den hurtigste netværksstandard i skrivende stund. Indbygget i UDM er som nævnt en router inklusiv alle muligheder for firewall, VPN-server, VPN-klient, VLAN-styring osv. – som man kender det fra UniFi-produkter.

Opsætning

Ultralet er det! Da der var strøm og netværkskabel i UDM’en, startede jeg UniFi Network-app’en på min telefon, og den fandt min nye dims med det samme.

Da det hele var overstået, på ca. fem minutter, dukkede UDM’en op i min UniFi-app ligesom min eksisterende controller.

UDM har en quad core 1.7 GHz processor, så den har rigelig kræfter til analyse, og derfor kan man også køre DPI (Deep Packet Inspection) uden nævneværdigt hastighedstab. Dermed kan man se statistikker som på screenshottet ovenfor, hvor man kan få en idé om hvad en klient primært bruger trafik på.

Er wifi-dækningen så blevet bedre? Ja, markant. Jeg trækker 100 Mbit overalt på vores ca. 250 m2 store kontor, og kan dermed belaste netforbindelsen fuldt. I forhold til den tidligere løsning med fire (ældre) UniFi AP-enheder fordelt på etagen, er UDM et kæmpe fremskridt.

Og UDM kan selvfølgelig udvides med flere access points. Ubiquiti har en lang række produkter i UniFi-serien, som alle virker med UDM.

Med UniFi’s feature, Wireless Uplink, kan et UniFi access point sættes op til at forlænge UDMs wifi, både kablet og trådløst, og dermed kan man nå hjørner af huset, der ellers var svære at nå.

Alt i alt er jeg slemt tilfreds med mit køb.

Desværre kommer spørgsmålet ofte for sent – det er typisk allerede besluttet hvilken type kontakter, der skal bruges, der er trukket kabler, og lige om lidt ryger tapetet på, og så bliver det besværligt.

Så, jeg har besluttet mig for at gøre mig nogle overvejelser, hvis jeg nu skulle bygge hus i morgen – og havde et fornuftigt budget til at gøre mit hjem smart.

Wifi og netværk i et nyt hus

Det vigtigste først: Jeg ville sikre mig et stabilt grundlag i form af et godt og stabilt kablet og trådløst netværk.

Setuppet ville jeg bygge på UniFi, både til router, switche og access points, og jeg ville bruge kabel så mange steder som muligt. Minimum fire ethernetstik i hvert værelse, to stik i to hjørner. Ja, også på badeværelset. I køkkenet. I gangen. Og i garagen.

Access points skulle monteres så diskret som muligt, men stadig med hensyntagen til signalstyrken – jeg tror vandret i loftet er det bedste bud. UniFi har mange forskellige løsninger, men efter min mening når man det bedste resultat med kabel trukket til hvert access point, så det ville jeg få gjort. Power over Ethernet er redningen her, så kan strøm føres med i netkablet.

Videoovervågning

Kabler til indendørs og udendørs montering af kameraer ville jeg få trukket med det samme. Typisk placeres kameraer på hjørner af bygninger, så de filmer langs med huset, samt ved døre og andre adgangsveje, og jeg ville have ethernet-stik monteret strategisk på loftet, så de fleste kameraer kunne få netværk og strøm med ti meters kabel.

Systemmæssigt ville jeg nok gå efter UniFi igen. Jeg har før blogget om videoovervågning på budget, hvor jeg brugte min Synology som omdrejningspunktet, men jeg er blevet lidt imponeret af UniFi’s produkter, så dem tester jeg pt. Måske der allerede er kommet et blogindlæg om det.

Smart home-hjernen

Dette er klart et af de vigtige valg, men ikke det vigtigste – det kommer vi til.

Som hjernen i mit smart home-setup ville jeg indtil videre vælge SmartThings. Det er stadig den mest gennemførte platform, jeg endnu er stødt på. Det skønne er, at vælger du rigtigt i næste punkt, betyder hjernen, eller hubben, egentlig mindre, for så gør standarder, at du altid kan skifte til en smartere hub.

Smart devices

Nu kommer vi til det vigtige, som jeg har valgt at kalde smart devices. Her tænker jeg på bevægelsessensorer, dørsensorer, vinduessensorer, strømmålere, pærer, kontakter, osv.

Indenfor smart home-gøgl er der to primære standarder. Zigbee og Z-wave. Jeg har god erfaring med Zigbee, men bedst erfaring med Z-wave, så skulle jeg bygge hus i dag, ville jeg primært vælge Z-wave.

Vælger man en kendt standard her, kan man altid udskifte hjernen i setuppet, og Z-wave er en kendt og bredt understøttet standard.

Bevægelsessensorer

Jeg har altid været meget glad for Xiaomi Aqaras sensorer, både til bevægelse og døre/vinduer, men i nybyg ville jeg gå efter Aeotec.

De laver en virkelig lækker sensor, Multisensor 6, som kan måle bevægelse, lysmængde, UV-lys, temperatur, luftfugtighed og vibration. Dermed kan man med én sensor per værelse få et rigtig godt overblik over alle de vigtige parametre i huset.

Aeotecs Multisensor kan også monteres i loftet, så de kun stikker 12 mm ud. En anden fordel er, at sensoren kan køre på strøm leveret af et micro-USB-kabel, så man slipper for batteriudskiftning.

Slutteligt er Multisensor 6 selvfølgelig Z-wave-baseret.

Dør-/vinduessensor

På døre og vinduer ville jeg montere Fibaros dør-/vinduessensor.

Den er også Z-wave-baseret, har indbygget temperatursensor, og kvaliteten er rigtig høj. Den er pæn, fås i mange farver, hvis man er til den slags, og fylder ikke for meget.

Kontakter til lys m.v.

Det her er nok et af de vigtigste valg, du kommer til at træffe.

I Danmark har vi nærmest alle Fuga-kontakter fra LK overalt, og det er altså ikke særligt smart home-venligt. Problemet er, at LK ikke har udviklet Zigbee-/Z-wave-kontakter, og at det danske marked er for lille, til at andre rigtig har lyst til at prøve.

Jeg har blogget lidt om problemet med kontakter, men skulle jeg bygge nyt, ville jeg få min elektriker til at finde en dåse, som er stor nok at montere en Fibaro Dimmer 2 bag en normal Fuga-kontakt med to tryk.

Fibaro-enheden kører Z-wave (selvfølgelig) og har et indbygget relæ, så den kan styre en lampe. Man behøver dog ikke bruge relæet – man kan godt bare lade Dimmer’en fungere som en forkromet fjernbetjening til Hue-pærer eller andet godt.

Men, den har mulighed for at tage input fra to kontakter, og på den måde kan den faktisk bruge begge tryk på en kroneafbryder, som på billedet ovenfor. Dermed kan den ene kontakt tænde/slukke for en pære, og den anden kan skrue op og ned for lysstyrken, eller tænde/slukke for en helt anden pære, eller grupper af pærer.

Pærer – to Hue or not to Hue

Den nemme løsning med pærer er at montere Hue overalt. Men, det er også den dyre løsning, og med et Fibaro-relæ i kontakten, behøver man det faktisk ikke.

Skulle jeg bygge nyt, ville jeg kun bruge Hue, hvor det giver mening med farvede pærer, eller pærer med forskellige farvetoner af hvid – i køkken, stue, spiseområde, børneværelser, soveværelse o.l.

I gangarealer, på badeværelser, i garagen, udenfor – der ville jeg montere helt almindelige, kedelige GU10’ere (spots), og lade dem styre af Fibaro Dimmer’en. Dermed kan lyset stadig dæmpes, hvis man skal tisse om natten, men man skal ikke bruge 100 kr. per pære.

Hvor farve og farvetemperatur giver mening, ville jeg investere i Hue-pærer. Det er stadig det bredest understøttede system, og produkterne er af virkelig høj kvalitet.

Jeg ville ikke bruge Hue’s kontakter og sensorer, dog – jeg synes ikke prisen står mål med kvaliteten, og jeg kan ikke lide deres fysisk store kontakter.

Alt det andet …

Lås: Jeg elsker Danalock, men den virker ikke så godt med en trepunktsdør – den slags, man skal trække håndtaget op på, for at låse. Faktisk har jeg ikke fundet en lås, der virker godt med det endnu. Jeg ville dog stadig vælge Danalock.

Røgalarmer: Det skal der være, og de skal være smarte. I nye huse skal røgalarmer være sluttet til 230v, men der findes heldigvis nogle producenter, der laver den slags. Tag dem, du er mest overbevist af. Jeg bruger D-Link DCH‑Z310, men den er udfaset – og kører kun på batteri.

Stikkontakter: Jeg er rigtig begejstret for Fibaros Wall Plug, hvis der skal måles strøm, f.eks. til vaskemaskinen. Skal der ikke måles strøm, er Ikeas stik fine, og enormt billige.

Garageport: Her ville jeg bruge den enkle løsning: Fibaro Smart Implant.

Varme

Jeg elsker Danfoss Living Connect, men det har efterhånden nogle år på bagen. Ikke dermed sagt at det er dårligt – det er bare ikke lige så lækkert som konkurrenternes.

Jeg ville undersøge Tado og Netatmo, og vælge den løsning, der tiltalte mig mest i øjeblikket. Og være klar til at skifte, når Danfoss forhåbentlig kommer med deres opdaterede produkter.

Vinduer

Til rullegardiner ville jeg gå efter Ikea Fyrtur eller Kadrilj – afhængig af om du har brug for at mørklægge eller ej.

Ovenlysvinduer o.l. ville jeg få monteret med motor til at åbne og lukke, og Z-wave-understøttelse. Det ser nemlig ud til det findes. Så kan vinduet åbnes og lukkes automatisk, og kobler man f.eks. en Netatmo regnmåler til SmartThings, kan vinduet lukkes, når det begynder at regne.

TV og streaming

Vi har jo bygget huset med godt, kablet netværk, så jeg ville prioritere afspillere til fjernsynet, som kan køre på kabel. Det kan Apple TV, og det kan streame næsten alt uden problemer. En Chromecast til hvert fjernsyn ville ikke koste meget, og ikke have stor effekt på netværket, så sådan en stak ville jeg også indkøbe.

Lyd

Her er der ingen tvivl. Jeg ville fylde huset med Sonos.

Deres små One-højttalere er perfekte til badeværelset, mens et par Ikea Symfonisk (som også virker med Sonos-systemet) er perfekte, hvor man har brug for stereo. I stuen ville jeg bruge Play:5 og under fjernsynet ville jeg montere en Playbar eller Beam.

Smarte assistenter

Google. Everything!

Jeg er rigtig glad for Google Home, som bor i vores stue og på badeværelset. I vores nye hjem ville Google bo i alle værelser, som nem styring af musik, varme, lys osv.

Skærme til styring

I køkkenet har vi en iPad, der kører Actiontiles, og det synes jeg sgu er rigtig smart. I vores nye hus ville jeg gøre plads til 4-5 skærme, strategisk placeret rundt omkring – i den ende af huset, hvor børnene huserer, ved hoveddøren, i køkkenet, i stuen og på soveværelset.

Målet ville være nem styring af lys, lyd og varme, samt nemt overblik over temperaturer, åbne døre og vinduer, kameraer og alarmsystem.

Jeg ville montere skærmene med helt enkle beslag på væggen – ikke i væggen, som nogen vælger at gøre, for om 3-4 år er iPad’en så langsom, så den skal udskiftes, og den nyeste model passer helt sikkert ikke i det indbyggede beslag.

Så, på væggen, ikke i væggen – men jeg ville få lavet USB-udtag lige dér, hvor iPad’en skulle hænge, så strømmen var lige ved hånden.

Alarm

Og nu vi snakker om alarmsystem – jeg ville bruge SmartThings’ indbyggede smart home-alarm i første omgang, og vælge min næste smart home-hub ud fra, om den understøttede alarmering.

Jeg kan rigtig godt lide, at jeg selv kontrollerer alarmsystemet. Dels fordi jeg mener, at jeg nemmere kan konstatere et indbrud, når alarmen går, end et alarmselskab kan, simpelthen fordi jeg kender vores hus.

Og dels fordi jeg f.eks. kan sætte Home Alone-scenen på fjernsynet, når alarmen går …

Har jeg glemt noget?

Eller skal noget uddybes? Er du uenig i nogle af mine valg? Kommentarfeltet er åbent.

Standardopsætningen på SHR er, at alle diske bruges i RAID, men jeg har valgt at holde den ene disk udenfor RAID, da jeg optager fra en række overvågningskameraer. Disse kameraer optager 24/7 med konstante, små skrivninger til disken, og der er ingen grund til at disse skrivninger rammer de tre diske i mit RAID. Det slider unødvendigt på hardwaren.

I stedet skriver Synology Surveillance Station til en 4 TB WD Purple-disk, som er optimeret til videoovervågning, og derfor bedre kan håndtere de mange små skrivninger. Dør denne disk, mister jeg kun videooptagelser, ingen vigtige data, så det gør ikke så meget.

Med denne opsætning slides diskene, der indeholder dokumenter, billeder osv., mindre end de ville, hvis de også tog imod skrivninger fra videoovervågningen.

Formål med min hjemmeserver

Det lyder måske mærkeligt at have behov for en server til hjemmebrug, men det er usandsynligt praktisk at have en masse harddiskplads, som ikke er bundet til én computer. Jeg bruger udelukkende min laptop til arbejde, underholdning osv., og den har kun 256 GB SSD, så den løber hurtigt tør for plads.

Jeg er modstander af eksterne harddiske til andet end simpel filopbevaring i kortere perioder, for jeg stoler ikke på dem. Der er for mange fejlkilder i controller, harddisk osv.

På samme måde stoler jeg ikke på cloudløsninger som eneste måde at opbevare data på. Dels bryder jeg mig ikke om tanken om, at jeg ikke har fuld kontrol over alle de billeder, vi gennem tiden har taget af vores børn, over bankdokumenter, lønsedler, kvitteringer osv., og dels er der meget få cloududbydere, jeg stoler på også eksisterer i samme form om 10 år.

Derfor har jeg en hjemmeserver. Der ligger tusindvis af billeder af vores børn, digitale kopier af alle vores CD’er, alle vores DVD’er og Blurays er også lagret på den, og alle vigtige dokumenter ligger der. Desuden optager mine overvågningskameraer også til hjemmeserveren – men hele det setup hører et senere indlæg til.

Opdatering: Indlægget om videoovervågning på budget finder du her.

I løber af 2018 blev min DiskStation 212+ erstattet med en DiskStation 918+. Opgraderingen kan tydeligt mærkes, alt føles markant hurtigere, og den er alle pengene værd.

Jeg har installeret harddiske i alle fire pladser i serveren. Jeg har tre stk. 3 TB WD Red i SHR, Synology’s smarte RAID, som giver mig 5,4 TB tilgængelig plads. Disse diske bruges til musik, film, billeder og dokumenter. Desuden har jeg en 4 TB WD Purple i en enkelt volume med 3,6 TB tilgængelig plads. Denne bruges alene til optagelser fra mine overvågningskameraer.

Det er muligt at opgradere maskinen med flere RAM (den er født med 4 GB), og disk-cache i form af hurtige SSD’er, men jeg har ikke gjort nogen af delene endnu, og ydelsen er stadig fremragende.

Hvorfor Synology DiskStation

Da jeg søgte efter en løsning til min hjemmeserver, prioriterede jeg brugervenlighed og stabilitet højst. Jeg har rodet med Linux tidligere, er gammel Windows-bruger, og i dag bruger jeg udelukkende min Macbook Pro. Jeg vil gerne minimere den tid, jeg skal bruge på at vedligeholde mine computere, og Synology gør det nemt.

Alt styres vha. et grafisk interface, som er tydeligt inspireret af Windows/Gnome til Linux/OS X til Mac.

DiskStation kommer med en masse præinstalleret software, bl.a. Photo Station til billeder, Audio Station til streaming af musik, Video Station til streaming af film, en komplet, online Office-pakke som Google Docs, en Drive-løsning som Google Drive, og virkelig meget andet.

Desuden bygger andre pakker, der også kan installeres, f.eks. Plex Media Server, SugarCRM og LimeSurvey. Vigtigst er dog, efter min mening, understøttelsen af Docker, da det tillader, at man installerer mange af disse pakker totalt afkoblet fra selve DiskStation’en. Det giver bedre overblik og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Udover webinterfacet kan man forbinde til serveren via SSH, og der kører hvad der ligner en specialbygget Linux-version under det fine, grafiske interface.

Daglig brug

I stuen har jeg en Amazon FireTV, som jeg har installeret Kodi på. Kodi er software til at afspille video på store skærme, og det fungerer helt perfekt med min Synology. Synology’en deler min filmmappe på netværket, og Kodi har jeg sat op til at arbejde direkte i denne mappe. Jeg har desuden lavet en række forskellige undermapper, til børnefilm, børnefilm på engelsk, osv., så det er nemmere at holde styr på, når vi klikker rundt i Kodi.

Kodi afspiller film direkte fra serveren, uden lokal kopi, og via gigabit netværk går det uden nogen former for hak.

Mappen med dokumenter er også tilgængelig via lokalnetværket, og derfor kan jeg hurtigt up- og downloade præcis det, jeg har brug for, når jeg har brug for det.

Engang imellem tømmer vi hukommelseskortet fra digitalkameraet, og alle billeder i RAW-format ryger som det første direkte i en mappe på Synology’en. Dermed har jeg altid en fuld backup af alle billeder, vi nogensinde har taget, i oprindeligt format, hvis jeg skulle få brug for det. (Overvej lige hvor nemt vi har det. Hos vores forældre finder vi måske en stak fotoalbums med 200 billeder fra da vi blev født, til vi fyldte 18. Mine børn kommer til at finde en mappe med 50.000 billeder …)

Når jeg ikke er hjemme, kan jeg tilgå min hjemmeserver via VPN. Det har jeg sat op på min Ubiquiti-router, og både min telefon og laptop kan forbinde hurtigt og enkelt. På den måde tror mine enheder, at jeg er på lokalnetværket, og så kan jeg igen uden problemer tilgå data. Det er skide smart!

Backup af data

Som nævnt kører min DiskStation RAID på de vigtigste diske. Det betyder, at alle data på diskene ligger i en ekstra kopi, så jeg kan miste én af de tre diske uden at miste data. Det er dog ikke det samme som en backupløsning. RAID hjælper, hvis en disk dør, men kommer jeg til at slette en fil, eller brænder vores hus ned, hjælper det ikke meget.

Derfor bruger jeg Backblaze til at synkronisere alle mine vigtige filer til Backblazes servere. Aktuelt har jeg ca. 850 GB data liggende i backup hos Backblaze, og det koster mig $4,14 per måned, eller 27 danske kroner. Det er en virkelig lav pris for den tryghed det giver at vide, at alle vores vigtige data ligger hos en udbyder, der har styr på lortet, og ikke lukker i morgen.

Jeg bruger også Backblaze til backup af min laptop, og der ender prisen på $6,25 per måned for 194 GB. Mere end én TB backup for ca. $11 per måned – jeg brokker mig ikke.

Den konstante backup af de vigtige data på DiskStation’en gør, at jeg har vænnet mig til blot at placere vigtige filer eller dokumenter på den. Bum, så er filen backup’et til Backblaze, og jeg behøver ikke bekymre mig over det.

Omvendt kan DiskStation’en også bruges til at tage backup af andre maskiner i huset. Brugte jeg ikke Backblaze til at tage backup af min laptop, kunne jeg løbende kopiere alle data automatisk fra min laptop til min DiskStation. Det fungerer både med Windows, OS X og Linux, og det er rigtig smart.

Omkostninger til strøm

Serveren kører 24/7, og den trækker lige omkring 35 watt ved normal belastning. Det betyder, at den koster i omegnen af 750 kr. per år i strøm. Det er efter min mening en lav omkostning for ikke at bekymre mig om backup af vigtige filer, om jeg nu har plads nok på min laptop til den film, vi skal se i aften, og hvordan jeg ellers får lagret 30 dages optagelser i HD fra mine overvågningskameraer.

Desuden er der stor convenience ved at have en altid-kørende maskine, som kan streame film til fjernsynet, tablets, telefoner osv. Vi har ikke kabel-tv, så en del af besparelsen på det går til at drive min hjemmeserver.

… Og det var alt for denne gang. Spørgsmål? Kommentarfeltet er lige nedenfor.

Da vi flyttede i hus, investerede vi i at få lagt fiber ind. Leverandøren er Waoo, og forbindelsen trækker 300/300 Mbit. For at få fuld udnyttelse af forbindelsen, har det været vigtigt for mig at få produkter af fornuftig kvalitet overalt. Waoo leverer fibermodemmet, men alt derefter har jeg, heldigvis, selv ansvar for.

Router

Første enhed på netværket er en USG, en UniFi Security Gateway fra firmaet Ubiquiti. Den har tre stk. Gbit porte, og den fungerer som router. Tidligere havde jeg en EdgeRouter X, også fra Ubiquiti, men UniFi-enheden kan tale med en controller på mit netværk, og det gør den rigtig spændende, for Ubiquitis software giver mange sjove muligheder. Mere om det senere.

Switche

Da USG’en kun har tre porte, har jeg monteret en switch umiddelbart ved siden af, da jeg har brug for lidt flere netværksporte i nærheden af USG’en. Den første switch på netværket er også fra Ubiquiti, og det er en Switch 8 med otte porte, hvoraf de fire er med PoE (Power over Ethernet). Den kan også ses af Ubiquitis controller, og derfor kan alle porte styres i detaljer.

Fra UniFi-switchen går der kabler til loftet, hvor endnu en Switch 8 med fire PoE-porte får vores videoovervågning på netværket. Fra denne switch går der kabel ned gennem loftet til et værelse, hvor husets ene access point ligger. Mere om wifi om lidt.

Desuden går der også et kabel fra UniFi-switchen videre ind i kælderen, hvor en almindelige Switch 8 uden PoE giver net til en laserprinter, samt endnu et access point. Herfra går kablet via krybekælderen til stuen, hvor en sidste switch fra UniFi giver signal til Apple TV, Fire TV, Hue-bridge, TV og et sidste access point.

Det hele kan ses på denne fine tegning.

Den er for øvrigt genereret helt automatisk fra UniFis topologi-kort.

Wifi

Jeg er egentlig modstander af wifi. Jeg vil have så mange enheder som muligt på kablet netværk. Det vil jeg, fordi det er mere stabilt, giver højere hastigheder, og færre forstyrrelser til de enheder, som ikke kan komme på kabel – telefoner, tablets og lignende.

Som wifi-løsning har jeg igen valgt UniFi, denne gang deres AP-Pro-enheder. Det er en lidt ældre model, men vi havde nogle stykker i overskud på kontoret, og jeg går blandt andet efter et billigt smart home.

UniFi’s enheder kræver kabel – de forlænger ikke trådløst. Jeg er så heldig, at jeg har både loft, kælder og krybekælder, så jeg har let ved at trække kabler. Har du ikke samme mulighed, har jeg hørt godt om Google Wifi, som fungerer trådløst, og bygger et smart mesh netværk automatisk.

Stod det til mig, var de tre access points monteret i loftet i henholdsvis stue og værelse. Desværre sagde Mette nej – hun er ikke til, at den slags gadgets er synlige. Derfor ligger det ene i tv-bordet, og det andet ligger oven på et skab.

Når man vælger wifi-løsning, er det vigtigt at være skeptisk overfor salgssnakken. Wifi er notorisk nemt at forstyrre, så en enkelt væg mellem dit access point og din computer kan hive hastigheden fra 150 Mbit til 20 Mbit, hvis der f.eks. er en smule armering i væggen.

For mig er det vigtigere, at forbindelsen er stabil, end at den er hurtig. Jeg kan ikke trække 300 Mbit på mit wifi, men det er heller ikke målet. Jeg har sjældent brug for at downloade filer, hvor ca. 100 Mbit (hastigheden i det fjerneste hjørne af huset) er for langsomt – til gengæld giver vores 300 Mbit forbindelse rigelig kapacitet til mange samtidige enheder på både kabel og wifi, så der ikke er huller i streamingen på fjernsynet, hvis jeg har brug for at hente en større fil.

Med tre access points har jeg fin forbindelse fra vores indkørsel i den ene ende af grunden, til vores drivhus i den anden ende af grunden.

UniFi og den dér controller

Som nævnt tilbyder Ubiquiti en UniFi-controller, i bund og grund en softwarepakke, man installerer på en lokal computer på netværket. Det kan sagtens være på den computer, du bruger til daglig – den behøver ikke være tændt permanent. Men, er den tændt permanent, får man sjov statistik at se nærmere på.

Jeg kører controlleren på den Synology-enhed, jeg bruger til backup og opbevaring af vigtige filer, samt de DVD’er, jeg har rippet til børnene/os. Controlleren kan dog også køres på f.eks. en Raspberry Pi.

Har man ikke lyst til den slags installationer, kan man selvfølgelig også betale sig fra det. Ubiquiti laver en Controller Cloud Key, som blot kræver netværk, og kommer med softwaren præinstalleret.

Som nævnt kan man også bare installere controlleren på sin computer. Det virker fint.

Opsummering

Lige præcis med netværket har jeg konstateret, at det er en dårlig idé at spare. Gennem tiden har jeg prøvet en række forskellige løsninger, men Ubiquiti har givet mig mest stabilitet og performance for pengene. Jeg kan kun anbefale deres produkter!