One app to rule them all3 min read

En af årsagerne til, at jeg er vild med SmartThings er, at den har meget bred understøttelse af forskellige typer enheder.

Det gør, at app’en til SmartThings er noget nær den perfekte “one app to rule them all”, altså én app, der kan styre alt smart home-relateret i huset. En målsætning for mig er helt klart, at jeg ikke skal skifte mellem flere forskellige apps for at tænde forskellige lamper i hjemmet.

Desuden bryder jeg mig ikke om tanken om for mange Kina-apps på min telefon, iPad osv. Stabiliteten er ofte ikke imponerende, og jeg stoler ikke helt på, at de behandler mine data ordentligt.

SmartThings-app’en har en lang række muligheder. Alle devices, som er tilsluttet, er tilgængelige via en lang liste, hvor man både kan se status, og tænde/slukke for et device, men man har også mulighed for at oprette rum, som man man knytte devices til, så man f.eks. kan se alle devices i soveværelset alene.

Den del er særligt smart, da man nemt ender med mange devices i SmartThings, når den netop fungerer som samlingspunkt for alt. Overblikket under Rooms er markant bedre end under Things.

Det er dog i praksis sjældent jeg styrer noget i hjemmet fra en app. Mit mål med et smart home er, at alt skal ske automatisk, eller skal kunne styres fra få men brugbare kontakter rundt omkring. Jeg gider ikke have telefonen i hånden for at tænde lyset om morgenen – det skal tænde når jeg står ud af sengen, eller via en kontakt ved sengen.

Men, app’en bruges jo altså stadig – og desværre er der ting, jeg endnu ikke kan køre i SmartThings:

Videoovervågning
Det hele kører i Synology Surveillance Station, som lagrer alt på min NAS. Der findes kameraer, som er understøttet af SmartThings, men jeg foretrækker at have kontrol over hvor mine optagelser lagres.

Garageport
Jeg har monteret en simpel enhed fra Itead, deres inching/self-locking 5v/12v-board, og via Iteads app kan jeg åbne og lukke garageporten. Desværre skal firmwaren på boardet udskiftes med Tasmota for at få det til at tale med SmartThings, og det har jeg simpelthen ikke haft overskud til endnu. Så, min garageport styres fra en anden app.

Varme
Som beskrevet i anmeldelsen af Danfoss Living Connect har jeg valgt Danfoss’ Link-enhed som hjernen i varmestyringen herhjemme. Af praktiske årsager, mest. Måske det ændrer sig engang, når alt andet i hjemmet virker som jeg gerne vil have det til.

Gør som 702 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *