SmartThings’ location mode er smart!5 min read

SmartThings Hub har en indbygget mode, der som standard kan have tre forskellige tilstande: Home, Away eller Night. Denne status er smart af flere årsager – den primære er, at den kan bruges i scener og automations. Dermed er det eksempelvis let at styre hvordan en bevægelsessensor skal tænde lys afhængig af om det er før eller efter sengetid.

Når vi går i seng, sættes husets mode til Night, og her har jeg lavet to automations, der styrer lyset på badeværelset. Lyset tændes enten rødt og dæmpet, eller hvidt og med fuld knald, afhængig af location mode.

Mode sættes automatisk via scener, når vi kommer hjem eller forlader hjemmet, samt ved hjælp af en knap vi trykker på, når vi er gået i seng.

Når vi alle har forladt huset, sættes mode til Away, når vi kommer hjem og låser døren op sættes mode til Home, og når vi trykker på knappen og går i seng, sættes mode til Night. Når der er bevægelse i vores fordelingsgang midt i huset efter kl. 5 om morgenen, sættes mode til Home igen.

Men det virkelig smarte ved mode kommer, når den kobles sammen med SmartThings’ indbyggede alarm. Jeg har lavet tre enkle automations, der står for sammenkoblingen.

Når mode ændres til Home, slås alarmen fra, når mode ændres til Night, slår alarmen til i Armed (stay)-tilstand, og når mode ændres til Away, slår alarmen til i Armed (away)-tilstand.

(Er alarmen i Armed (stay)-tilstand, overvåger den kun kontaktsensorer, er den i Armed (away)-tilstand overvåger alarmen både kontakt- og bevægelsessensorer.)

Selve mode kan ses og ændres via prik-menuen på SmartThings’ dashboard under “Manage location”.

Jeg har bygget to scener, der køres når vi forlader huset, og når vi kommer hjem. Det er henholdvis Goodbye- og I’m Back-scenerne. De sætter mode på SmartThings, låser og åbner låsen på fordøren, og slukker/tænder relevante pærer, musik m.v. Dermed skal vi kun køre én scene, og så er huset enten korrekt tændt eller slukket.

SmartThings’ alarm på ActionTiles

Den nye SmartThings-app har en ny alarm-app, som ikke kan sættes op på ActionTiles (endnu). Det kan man heldigvis også løse med SmartThings’ location mode og ovenstående automations. Location mode kan nemlig godt tilføjes på ActionTiles.

Jeg har sat følgende dashboard op. Ved tryk på Mode i toppen i midten, kommer en popup frem, hvor man kan vælge location mode, og med de automations jeg har sat op, styres alarmen via samme knap.

Dét er smart, og jeg håber dette indlæg kan inspirere dig til mere leg med SmartThings’ location mode. 🙂

Gør som 702 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

11 thoughts on “SmartThings’ location mode er smart!5 min read

  • Lækker gennemgang, lige noget af det jeg går og roder med.

    Jeg har dog utrolig svært ved at koble konens telefon til, hun står ellers som bruger når jeg kigger under smartthings på min tlf >_<

    Noget af det jeg selv roder med, er hvilken type alarm jeg skal have når jeg er ude, og når jeg er hjemme.
    Når jeg er ude tænker jeg høj sirene, lys og larm.

    Men hvad har du koblet på når du er hjemme? Jeg tænker min kone og børn bliver traumatiseret, hvis de sover og der starter et tivoli, ved en fejl 😀

    • Præcis en af de problematikker, jeg har tænkt en del over.

      Jeg har indtil videre løst det ved at tænde lyset i loftet over vores seng, hvis alarmen går i stay-mode. Mette sover let, og vågner helt sikkert ved lyset.

      Alternativt kan man bruge en Sonos-højttaler, som afspiller en lav alarmlyd, eller en sirene som afspiller f.eks. en ding-dong-lyd ved lavere lydstyrke end normalt.

      • … Og så lige en tilføjelse: For at sætte et differentieret respons op, har jeg brugt Webcore. Jeg har lavet en virtuel kontakt, “Alarm active”, som jeg tænder for når alarmen går. Denne virtuelle kontakt fanger jeg i Webcore, og her tjekker jeg om huset er i Home, Away eller Night-mode. Er det i Night-mode, tænder jeg lyset, er det i Away-mode tænder jeg sirenerne.

        Dermed bruger jeg ikke alarmens indbyggede mulighed for at aktivere en sirene, men derimod bare den indbyggede mulighed for at tænde en pære, som altså er den virtuelle kontakt.

        Giver det mening? 🙂

  • Hvordan redigere du i det tre status og hvad de skal gøre? Jeg kan finde hen til hvor jeg skifter mellem dem, men simpelthen ikke til hvor jeg redigerer dem

    • Status kan du sætte manuelt via app’en, eller automatisk via Automations. Du styrer hvad de skal gøre i dine Aautomations – her kan du f.eks. vælge hvor meget eller lidt lys der skal tændes på badeværelset baseret på om location mode er Night eller Home.

  • Hejsa,
    Som forholdsvis ny bruger af ST, Actiontiles osv., er jeg lidt interesseret i at høre om Smartthings Alarm som du nævner nogle gange herover. Er det et system du selv har sat sammen eller er det et faktisk produkt?

    • Det er en del af SmartThings. Du kan under SmartApps i menuen til venstre trykke på +, og tilføje app’en. 🙂
      /David

  • Jeg har lige opdaget at man kan tilføje modes via api-siden 😀. Det er muligvis almen viden, men nyt for mig. Er der nogen erfaring med om de selvtilføjede modes virker på samme måde som standard modes?

    • God pointe! Du bør kunne tilføje modes, og bruge dem i dine automations også. I mit tilfælde ville det faktisk give mening med en kids-mode, som aktiveres når begge børn er puttet, men før vi andre går i seng. 🙂

  • Hej
    Hvordan styre du din “location”?
    Er det via Life360 den integrerede del i Smartthings, eller noget helt tredje?

    • Jeg bruger Life360, fordi vi i forvejen bruger det til alt muligt, men mit indtryk er, at SmartThings’ lokationsregistrering er meget fin efterhånden.

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *