Anbefaling af harddisk-opsætning på Synology1 min read

Jeg bruger min Synology DiskStation til både mediehosting, dokumenter, billeder og videoovervågning. DS’en er sat op med Synology’s SHR, Synology Hybryd Raid, med tre diske i RAID, samt en enkelt disk udenfor RAID.

Standardopsætningen på SHR er, at alle diske bruges i RAID, men jeg har valgt at holde den ene disk udenfor RAID, da jeg optager fra en række overvågningskameraer. Disse kameraer optager 24/7 med konstante, små skrivninger til disken, og der er ingen grund til at disse skrivninger rammer de tre diske i mit RAID. Det slider unødvendigt på hardwaren.

I stedet skriver Synology Surveillance Station til en 4 TB WD Purple-disk, som er optimeret til videoovervågning, og derfor bedre kan håndtere de mange små skrivninger. Dør denne disk, mister jeg kun videooptagelser, ingen vigtige data, så det gør ikke så meget.

Med denne opsætning slides diskene, der indeholder dokumenter, billeder osv., mindre end de ville, hvis de også tog imod skrivninger fra videoovervågningen.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *