Jeg elsker ActionTiles. Sådan, råelsker. Det virker virkelig, virkelig godt, er pænt nemt at sætte op, og giver et godt overblik over aktuel status i huset.
Jeg har skrevet om ActionTiles før, men for lige at opsummere: Jeg har en iPad i køkkenet, som det meste af tiden viser mit ActionTiles dashboard.
En del af dashboardet er en genvej til et panel, som viser vejrudsigten for de næste dage, samt webcams på motorvejen, Mette kører ad hver dag.
Det giver et godt overblik over vejret samt trafikken, og det er sgu meget handy, når man står og venter på, at kaffen brygger færdig.
Sådan gør du
Opsætningen er pænt simpel.
Start med at logge på ActionTiles, og klik på My Media. Klik på +-knappen, giv dit medie et sigende navn, og vælg “This Media is a still image or GIF”. URL’en finder du ved at følge vejledningen nedenfor, og Refresh rate kan du f.eks. sætte til 5, så opdaterer billedet hvert 5. sekund.
Find din URL
DMI-billederne finder du på bedrevejr.dk, for DMI har opdateret deres website, og nu er det helt ubrugeligt. På bedrevejr.dk indtaster du f.eks. Odense, og nu loades to forskellige udsigter for byen. Højreklik på den første, klik på “Copy Image Address”, og indsæt adressen i URL-feltet i ActionTiles. Nu bør det se sådan ud.
Gem dit nye Media, og gå til det panel, du gerne have vejrudsigten på. Klik på + i dit Tileset. Vælg Media, vælg dit nye Media, og Add. Og NU har du vejrudsigten på dit panel!
De søde mennesker hos ActionTiles har også lavet en vejr-widget, man kan tilføje. Linket til den er:
https://mtg.actiontiles.com/weather.php?loc=Odense&country=DK&units=metric&static=true
Ret “loc=Odense” til f.eks. “loc=København” for at få vejret i København.
Du kan desuden rette “static=true” til “static=false”, hvis du vil have en GIF, som skiftevis viser vejret de næste 10 dage.
Sådan ser vejrudsigten for Odense ud med static sat til false.
Hvad så med trafik-kameraer fra din pendlerrute? Det er desværre lidt mere kompliceret, for Vejdirektoratet giver ikke lige links til filerne.
På trafikkort.vejdirektoratet.dk kan du, vha. Google Chrome’s inspector, finde stien til hver billedfil. De kan f.eks. se ud som:
https://trafikkort-prod.appspot.com/rest/webcam/getimage/http%3A%2F%2Fwebcam.trafikken.dk%2Fwebcam%2FOdenseSyd_Cam1.jpg?1559332441700
Den skal rettes lidt til – så den kommer til at se sådan ud:
http://webcam.trafikken.dk/webcam/OdenseSyd_Cam1.jpg?1559332441700
Og nu har du en URL, du kan indsætte i dit Media, ligesom vejrudsigten. Skide smart!
Hvad med vejr radar?
Det har jeg desværre ikke fundet en løsning på endnu. DMI havde i de gode gamle dage en GIF, der viste f.eks. regn over de kommende timer, men den er forsvundet på deres nye site. Gøglere.
/David
Jeg bruger denne vejr radar: http://neige.meteociel.fr/satellite/anim_ir_color.gif
Den er godt nok ikke helt super da den viser vest europa, så Danmark ligger lidt oppe i hjørnet 🙂
-Du har ikke nogen gode nyheds feeds vel? 🙂
Desværre ikke. Men hvad ønsker du i et nyhedsfeed? Seneste 5 nyheder fra f.eks. dr.dk, inkl. manchet?
Sådan noget lignende, ja 🙂
Jeg har prøvet actiontiles egne “news feed” med dr’s newsfeed, men når først der står æ,ø eller å, så går det helt i kage.
Og så fandt jeg alligevel en!
http://meteorolog.dk/mtp/img/radar.gif
Den passer hæderligt i designet, men den er fokuseret dansk, og det er nok det vigtigste. 😀
Opdateret URL på radaren – nu er det:
https://meteorolog.dk/mtp/img/radar2.gif
Hvor meget har du givet for ActionTiles? Jeg kan finde en pris på 300kr pr. license.
Har du kigget på andre end ActionTiles – SharpTools fx. ? Hvorfor faldt valget netop på ActionTiles?
ActionTiles koster 29 USD normalt. Pt har de dog 17,76% rabat i anledning af 4. juli – det har de indtil 11. juli:
https://www.facebook.com/ActionTiles/photos/a.267066580384976/689962351428728/?type=3&theater
Da jeg satte det op, kendte jeg ikke til SharpTools, og nu har jeg nok bare vænnet mig så meget til ActionTiles, at jeg ikke har overvejet alternativer. 🙂
Hej David, tak for dit svar.
Det er da værd at tage med. Hvor mange licenser har man behov for? Er det en pr. iPad/iPhone/tablet/Android eller er det en pr ST Hub?
Jeg er pt. ved at teste både ActionTiles og SharpTools, og skal se om jeg kan få mit Ring Doorbell 2 camera på som tile :-). Det er ret udslagsgivende.
Man skal bruge en licens per location (hub). En licens lader dig oprette en række Panels, som du kan skifte mellem. I bunden af første screenshot kan du se fire knapper, som lader mig skifte mellem paneler, så jeg har ét primært, og en række tematiserede paneler.
Ring Doorbell ser desværre ud til at være svær at integrere …
https://support.actiontiles.com/communities/12/topics/1187-ring-pro-doorbell-camera
Okay, tak :-). Så er de 200kr godt givet ud vil jeg sige.
SharpTools er subscription på $3/month.
Ja, har godt set de forskellige tråde med problematikken, men der må være en løsning. Alternativt skal jeg bare have den til at tage et billede og sende til min telefon. 😉
Hej.
Virker dette her stadig væk ? Jeg synes ikke rigtigt jeg kan få det til at virke ?
Kan du evt hjælpe mig med en sti over Vodskov, Nordjylland
Tænker du på dette kamera?
http://webcam.trafikken.dk/webcam%2Fe39-e45.jpg?1584711828040
Det er E45/E39.
Hej David.
Nej det var vejret jeg ikke kan få til at virke.
Jeg forsøger at få fat i en URL til E20 Salby V kameraet, men kan simpelthen via dev tools ikke se hvor den URL er gemt. Er det overhoved muligt længere at tilføje kamera fra vejdirektoratet?
Dette skulle gerne være Salby V. 🙂
http://webcam.trafikken.dk/webcam/m20_salby_2.jpg