For et par uger siden skrev jeg om mine indledende indtryk af Danfoss Ally, Danfoss’ nyeste smarte termostat, som jeg har været så heldig at få lov til at teste. Efterhånden er jeg klar til at skrive en mere tilbundsgående anmeldelse – så den kommer her.

Om Danfoss Ally

Ally er Danfoss’ nyeste skud på stammen indenfor smarte termostater til hjemmet. De ser ud til at være en erstatning for Danfoss Living Connect, som vi har haft i huset de sidste fem år, og som jeg tidligere har anmeldt.

Systemet fungerer med både almindelige radiatorer, som i min installation, og med gulvvarme via Danfoss Icon. Har man købt Danfoss’ gateway, kan alt betjenes via deres app, og den fungerer selvfølgelig på både Android og iOS.

Ally-systemet er desværre ikke kompatibelt med Living Connect-enheder, så alt skal købes på ny. Det har Danfoss fået lidt kritik for – men så længe det gamle system kører videre uden problemer, og man stadig kan få reservedele til det, har jeg nu intet imod det.

Om enhederne

Jeg fik en startpakke med en Ally gateway og en termostat, samt nogle løse termostater tilsendt fra Danfoss.

Indpakning, manual og det hele er lige ud af landevejen. Selve enhederne er hvide og lækre at se på – og kvaliteten er tårnhøj.

Med termostatpakken følger, udover en quick start guide og et lille stykke værktøj til at montere termostaterne, også adaptere til nærmest alle typer ventiler.

Til gateway’en følger en strømforsyning og et netkabel – alt hvad man skal bruge. Gateway’en har to dioder, en til strøm og en til netværksforbindelse, og den kan vægmonteres med to huller på bagsiden.

Installation af Danfoss Ally

Jeg havde som nævnt allerede Danfoss Living Connect på mine radiatorer, og det har måske gjort installationen nemmere end ellers – men det var satme nemt for mig.

Jf. quick start guiden startede jeg med at sætte strøm til gateway’en og installere Ally-app’en. Via app’en kunne jeg bede den lede efter en gateway på mit netværk. Og en hurtig note: Du kan kun forbinde din gateway til dit netværk med kabel, men al styring kan selvfølgelig ske via wifi.

Nå, installationen var nem. Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.

Efter app’en var installeret og startet skulle jeg registrere mig. Da det var gjort kunne jeg søge efter min gateway, og da den var forbundet fik jeg med det samme muligheden for at opdatere firmware. Derefter kunne jeg gå i gang med at tilføje termostater.

Installationen gik også helt uden problemer – det tog under 2:30 minutter at installere en termostat, og det ved jeg, for jeg har optaget processen.

Og i videoen kan vi bemærke en vigtig detalje: Hvor lidt termostaten støjer. En lille motor skruer op og ned for varmen, og denne motor kan man selvfølgelig høre, men den er støjsvag nok til, at vi sagtens kan sove lige ved siden af den, og at børnene heller ikke bliver vækket af termostaterne på deres værelser. Det er en lille detalje, men noget man virkelig lærer at sætte pris på.

Nå, 2 minutter og 30 sekunder med monteringen af Danfoss Ally.

Efter installationen var det ganske enkelt at finde termostaten i app’en.

I app’en er en trin-for-trin-vejledning til at skifte termostaten, og sidste skridt er at starte søgningen. Når termostaten er fundet, kan den omdøbes og tilknyttes værelser – og så er den klar til brug.

Opsætning af Danfoss Ally

I app’en kan man konfigurere alt omkring Ally. Med Living Connect skulle en del af konfigurationen laves på Link-enhedens skærm, men Ally gør processen nemmere.

For ens konto kan man se Message Center, hvor beskeder om lavt batteri ol. ender, ligesom man for hele huset kan sætte rum op. Det er selvfølgelig muligt at have flere hjem i app’en, hvis man har Danfoss i både hus og sommerhus.

For termostaterne kan man sætte schedule, altså automatisk nat- og dagsænkning på tidsbasis, ligesom man kan definere faste temperaturer for hjemme- og udestatus, samt en låst minimumtemperatur. Det er også muligt at slå automatisk åbent-vindue-registrering til, så der lukkes for varmen når man lufter ud.

Schedule-opsætningen er nem og kan give en god besparelse på varmeregningen. Kort fortalt slukker systemet automatisk for varmen, når du fortæller det at du er væk eller sover.

Når man sætter schedule op første gang bliver man tilbudt en standardopsætning, som formentlig passer de fleste: Varme på fra 6-8 og 16-22:30 på hverdage, samt 6-22:30 i weekenden. Hvis det ikke passer jer, er det nemt at ændre.

Det er også nemt at overstyre varmen fra Ally’s app. Har vi gæster der sover i kælderen, er det rart at kunne skrue op for varmen for en enkelt nat – og det gør man bare via app’en. Ændringen glemmes automatisk af Ally når man rammer næste ændring på ens schedule.

Når flere termostater tilføjes til et rum, opretter Ally automatisk en gruppe for termostaterne, som gør det muligt at sætte faste temperaturer og schedules for alle termostater i gruppen. Så slipper man for manuelt at skulle sætte alt op for hver termostat – det er smart!

Og så har Danfoss, i lyset af den aktuelle situation, tilføjet en virkelig brugbar funktion, som jeg har savnet på Living Connect: En vi-holder-ferie-i-stuen-mode. Eller, hele-landet-er-lukket-ned-pga-corona-og-jeg-har-ikke-set-mine-kolleger-i-fem-måneder-mode. Det afhænger af ens synspunkt.

Danfoss har altid haft en feriemode, hvor man kan sætte systemet op til at skrue ned for varmen mens man danderer den på Costa del Sol, men stadig have huset fuldt varmet op, når man kommer hjem. Det er smart!

Men nu er det blevet smartere – og det har vi faktisk savnet herhjemme, særligt i juleferien. Indtil nu har man manuelt skullet aktivere “jeg er hjemme”-knappen i Living Connect, og huske at gøre det hver dag i juleferien, men med Ally kan man aktivere “ferie derhjemme”-mode, som ganske enkelt aktiverer lørdagsplanen syv dage om ugen, indtil man slukker for det igen. Dermed kan man slå al dagsænkning af temperaturen fra med få tryk.

Og midt i en pandemi med hjemmearbejde og sygedage er det sgu ret kløgtigt. Jeg kalder “Ferie hjemme”-mode for “Corona”-mode.

Det er selvfølgelig muligt at invitere familiemedlemmer til ens hjem i app’en, så de også kan styre varmen. Om det er en fordel vil jeg lade dig vurdere … Der er i hvert fald ikke tvivl om, at vi ikke har samme holdning til temperaturen i vores hjem herhjemme.

Danfoss Ally på Google Assistant

Mit Living Connect-system fungerede aldrig på mine Google Home-enheder, og jeg har egentlig aldrig savnet det. Men Ally virker med Google Assistant, og det skal selvfølgelig udnyttes.

Selve opsætningen er nem – Ally ligger som mulighed under de services Google understøtter.

Når først forbindelsen er skabt dukker alle termostater op, lige til at knytte til rum i Google Home-app’en.

Og SÅ kan vi snakke med Ally!

Det er muligt at spørge til temperaturen i et rum, ligesom det er muligt at bede Google om at skrue op og ned, eller sætte en fast temperatur. Det virker godt, og det er faktisk funktionalitet jeg godt kunne forestille mig at bruge i fremtiden.

Generelt er min holdning til smarte termostater, at de virker bedst når jeg ikke skal pille ved dem – men faktum er også, at det er rart at kunne lave justeringer, hvis man småfryser.

Danfoss Ally på SmartThings

Her på bloggen skriver jeg rigtig meget om smart home-hubben SmartThings, som er hjernen i det smarte hjem, jeg løbende udbygger. Derfor er det selvfølgelig også relevant at teste om Ally-termostaterne fungerer på SmartThings – og det gør de! Termostaterne understøtter Zigbee 3.0, og de smutter på SmartThings uden nogen problemer.

Termostaterne kan styres via app’en, via SmartApps, eller via webCoRE. De rapportere aktuel temperatur, den temperatur de er sat til, samt batteristatus – og det hele virker som det skal. Jeg er kun stødt på ét problem – temperaturen kan ikke sættes i halve grader, men rundes automatisk af til hele grader. Det tænker jeg Danfoss får løst, jeg fortæller dem i hvert fald om problemet.

Men, hvorfor skal man tilføje Danfoss Ally-termostater til SmartThings fremfor deres egen gateway? Der er et par årsager.

Dels kan man spare nogle kroner på at fravælge gateway’en. En termostat alene koster omkring 400 kr. i skrivende stund, mens en startpakken med én termostat og gateway koster ca. 1.000 kr.

Dels understøtter Ally pt ikke geolokation til styring af varmen. Det betyder, at varmen sættes jf. schedule, som jeg har gennemgået ovenfor, men hvis det ændrer sig en dag, skal man manuelt ændre indstilling i Ally’s app. Har jeg f.eks. en hjemmearbejdsdag, kan Ally ikke styre temperaturen på basis af hvor jeg befinder mig, jeg skal manuelt fortælle den, at varmen ikke skal slukkes.

Og dels foretrækker nogen enkeltheden i én hub/gateway, fremfor flere. Bruger man udelukkende SmartThings, kan man f.eks. også slukke for varmen når et vindue åbnes – ikke på basis af et fald i temperaturen, men på basis af en kontaktsensor man sætter på vinduet. Det giver alt andet lige en mere præcis reaktion af termostaten.

Personligt kommer jeg nok bare til at bruge Danfoss’ gateway. Jeg har ikke lyst til selv at skulle bygge et varmestyringssystem med dag- og natsænkning, og flere hubs gør mig intet.

Besparelse med Danfoss Ally

Det her er et af de punkter, der altid kommer op, når man taler om smarte termostater.

Danfoss mener selv, at man kan spare op til 30% på varmen med Danfoss Ally, men det kræver, at man går fra +15 år gamle termostater direkte til Ally. Går man fra nyere termostater til Ally er besparelsen mindre – og måske nærmest ikke-eksisterende.

Besparelsen kommer bl.a. fra muligheden for at køre med dag- og natsænkning, altså at temperaturen sænkes mens man er på arbejde, og mens man sover. Nogen mener dog, at denne besparelse ikke er så stor som påstået, da man også bruger energi på at genopvarme et køligt hus fremfor at bibeholde en stabil temperatur.

Har vi sparet noget? Pas. Vi flyttede ind og skiftede øjeblikkeligt alt fra ældre returløbstermostater til moderne, smarte termostater på fremløbet. Besparelsen kan jeg derfor ikke dokumentere, men der er ikke tvivl om, at komforten er stor. Temperaturen med en smart termostat er stabil, og det er efter min mening rarere at sove i et køligere hus om natten, hvilket natsænkningen giver.

Men er alt så fryd og gammen?

Ikke helt. Der er mindre fejl rundt omkring, og der er ting Danfoss ikke er kommet helt i mål med. Bemærk, denne sektion er repræsentativ i skrivende stund, midt december. Når Danfoss opdaterer deres app og firmware, opdaterer jeg også sektionen.

En konkret fejl jeg er stødt på er, at jeg på min Android-telefon ikke kan sætte min fysiske lokation i app’en. Det eneste jeg ser er et blankt kort, som ikke lader mig vælge min adresse.

Gør jeg det samme på min iPad, virker det helt uden problemer. Danfoss er opmærksomme på det, og de arbejder på en løsning.

Den første morgen efter jeg havde skiftet termostater i køkken-alrum stod vi op til et virkelig koldt hus. Der er en indkøringsperiode for Ally (det var der også for Living Connect), hvor systemet skal lære ens varmesystem at kende, og i den periode skyder det forbi jævnligt. Det tog en god uge før huset var behageligt varmet op når vi stod op – indtil da var der generelt lidt for koldt.

Der er også noget med måden hvorpå Ally måler temperaturen i forhold til Living Connect. Jeg satte termostaterne op i kælderen den 7. december, og her er en graf over temperaturen i rummet i dagene omkring. På både Ally og Living Connect er temperaturen sat til 20 grader, men den målte temperatur er 20,5 på Living Connect, og 19,5 på Ally.

Vi har haft samme oplevelse i stuen, hvor temperaturen pt er sat til ca. 24 grader for at holde samme komfortniveau som før, hvor den var sat til 22 grader.

Det har givet en del frustration, særligt hos min bedre halvdel, som for tiden pakker sig mere ind i tæpper end ellers. Næste gang vi skal skifte termostater, gør jeg det nok ikke i årets koldeste måneder. Til gengæld er det et af de nemmere problemer at løse, for jeg sætter bare temperaturen lidt højere i app’en, og så er rummene lige så komfortable som før.

En dag stod vi op til dette – Ally havde registreret at vi var gået ind i varmeperioden (mellem 6 og 8), men havde ikke skruet op for varmen – temperaturen var sat til 17 grader, der var 19,2 grader, og det burde være 24.

Det er også en smule frustrerende at skulle slå dagsænkning fra, når man er hjemme. Pt skal man ind på hvert rum og ændre indstilling – med fem rum bliver det mere besværligt end det burde være. Heldigvis er Danfoss også på vej med en opdatering, der gør det nemmere, og den glæder jeg mig til.

Men på trods af børnesygdommene nævnt ovenfor, så er jeg meget imponeret over Danfoss Ally. Det er tydeligt, at de har stor erfaring med varmesystemer hos Danfoss, og når ovenstående småting bliver rettet, er det et solidt system, som jeg kun kan anbefale. Prisen er fornuftig, kvaliteten er høj, og så er det udviklet i Danmark. Det kan man kun blive glad af.

Du kan læse mere om Danfoss Ally hos Danfoss, og termostaterne kan købes lige her. Har du spørgsmål, så er kommentarsporet åbent, og kan jeg ikke svare, sender jeg det videre til Danfoss.

Opdatering: Sådan styrer Danfoss Ally varmen

I kommentarsporet til anmeldelsen kommer spørgsmålet hyppigt: Hvordan styrer Danfoss varmegennemløbet. En del besøgende har oplevet, at deres elektroniske termostater kun har to tilstande – helt åbent eller helt lukket for gennemstrømning af varmt vand. Det gør, at de oplever store udsving i varmen i rummet, da der enten ikke er varme på, eller virkelig meget varme på.

Jeg har spurgt Danfoss, og de har sendt følgende billeder, som illustrerer problemet, samt resultatet af tests de har foretaget.

De supplerer med følgende resultater af deres tests.

Danfoss oplyser ikke hvem konkurrenterne er, og man skal naturligvis ikke ignorere, at det er en test de selv har foretaget, som understøtter egne påstande – men billedet bekræfter min oplevelse af Ally, samt hvad andre skriver i kommentarsporet om andre producenters termostater.

Jeg har længe været glad bruger af Danfoss Living Connect, som jeg også tidligere har anmeldt. Derfor blev jeg begejstret, da jeg læste om Danfoss’ seneste skud på smart home-stammen – Danfoss Ally.

I sidste uge landede termostaterne på min adresse, og jeg har været i gang med den indledende opsætning. Jeg ved en del læsere er interesserede i Ally som alternativ til Tado, Netatmo og andre producenter, og derfor kommer her mine første indtryk.

Kvaliteten af termostaterne

Jeg har ikke en finger at sætte på byggekvaliteten. Termostaterne er pæne, de føles robuste, displayet er klart og tydeligt, og justeringen af varmen på termostaten føles tilpas “klikkende”. Danfoss har været i branchen længe, og det kan man helt klart mærke.

Deres gateway fylder ikke for meget, og er pænt og neutralt designet. Den har skruehuller på bagsiden for vægmontering, og et enkelt USB-stik til strøm samt ethernet-stik til netværk. Den kan ikke forbindes til netværket via wifi, men kan selvfølgelig betjenes fra enheder på wifi, som f.eks. din telefon eller tablet.

Installation og opsætning

Jeg udskiftede min eksisterende Danfoss Living-termostat med en ny Ally-termostat på under fem minutter. Der følger en lang række adaptere med i pakken, så termostaten passer sikkert på nærmest alt, Danfoss har haft fingrene i de sidste mange år.

Opsætning i Danfoss Ally-app’en var også en ren fornøjelse. Gateway’en blev hurtigt fundet, og termostaten dukkede også op indenfor få sekunder, da først gateway’en var sat op. Tilknytning til værelser, opsætning af temperatur og skemaer osv. gik præcis som det skulle. App’en er mere kompleks end den tidligere app, og kan derfor virke mere rodet, men når man forstår strukturen, fungerer det meget godt alligevel.

Ovenstående screenshots er udsnit af opsætningsprocessen – men som nævnt var den nem. Og bemærk Google Assistant/Alexa-logoerne – jep, Danfoss taler nu både Google’sk og Amazon’sk. Det skal jeg nok komme nærmere ind på i min egentlige anmeldelse.

Danfoss Ally og SmartThings

Og så kommer vi til det, som jeg ved en del læsere er mest spændte på: Virker Danfoss Ally med SmartThings? Den kommunikerer nemlig via Zigbee-protokollen, som SmartThings understøtter.

Ja, termostaterne drøner lige på SmartThings, og kan styres der fra! Det er en ren fornøjelse at se implementeringen, der bare virker.

Det er muligt at se målt temperatur, styre temperaturen på radiatoren og se batteristatus. Desuden kan man se en historisk log over målte temperaturer på termostaten.

Jeg er meget spændt på at lege videre med varmestyring i SmartThings – nu kan man pludselig styre varmen på basis af kontaktsensorer monteret på vinduer, fremfor at spore et åbent vindue på basis af temperaturen i lokalet, ligesom man kan skrue op og ned for varmen på basis af geolokation eller om alle er gået i seng.

Testen fortsætter, og et nyt indlæg kommer snart.

Termostaterne fra Danfoss Ally er sponsoreret af de søde mennesker hos Danfoss. De kan købes lige her. Holdningen er dog helt og holdent min egen.

Desværre kommer spørgsmålet ofte for sent – det er typisk allerede besluttet hvilken type kontakter, der skal bruges, der er trukket kabler, og lige om lidt ryger tapetet på, og så bliver det besværligt.

Så, jeg har besluttet mig for at gøre mig nogle overvejelser, hvis jeg nu skulle bygge hus i morgen – og havde et fornuftigt budget til at gøre mit hjem smart.

Wifi og netværk i et nyt hus

Det vigtigste først: Jeg ville sikre mig et stabilt grundlag i form af et godt og stabilt kablet og trådløst netværk.

Setuppet ville jeg bygge på UniFi, både til router, switche og access points, og jeg ville bruge kabel så mange steder som muligt. Minimum fire ethernetstik i hvert værelse, to stik i to hjørner. Ja, også på badeværelset. I køkkenet. I gangen. Og i garagen.

Access points skulle monteres så diskret som muligt, men stadig med hensyntagen til signalstyrken – jeg tror vandret i loftet er det bedste bud. UniFi har mange forskellige løsninger, men efter min mening når man det bedste resultat med kabel trukket til hvert access point, så det ville jeg få gjort. Power over Ethernet er redningen her, så kan strøm føres med i netkablet.

Videoovervågning

Kabler til indendørs og udendørs montering af kameraer ville jeg få trukket med det samme. Typisk placeres kameraer på hjørner af bygninger, så de filmer langs med huset, samt ved døre og andre adgangsveje, og jeg ville have ethernet-stik monteret strategisk på loftet, så de fleste kameraer kunne få netværk og strøm med ti meters kabel.

Systemmæssigt ville jeg nok gå efter UniFi igen. Jeg har før blogget om videoovervågning på budget, hvor jeg brugte min Synology som omdrejningspunktet, men jeg er blevet lidt imponeret af UniFi’s produkter, så dem tester jeg pt. Måske der allerede er kommet et blogindlæg om det.

Smart home-hjernen

Dette er klart et af de vigtige valg, men ikke det vigtigste – det kommer vi til.

Som hjernen i mit smart home-setup ville jeg indtil videre vælge SmartThings. Det er stadig den mest gennemførte platform, jeg endnu er stødt på. Det skønne er, at vælger du rigtigt i næste punkt, betyder hjernen, eller hubben, egentlig mindre, for så gør standarder, at du altid kan skifte til en smartere hub.

Smart devices

Nu kommer vi til det vigtige, som jeg har valgt at kalde smart devices. Her tænker jeg på bevægelsessensorer, dørsensorer, vinduessensorer, strømmålere, pærer, kontakter, osv.

Indenfor smart home-gøgl er der to primære standarder. Zigbee og Z-wave. Jeg har god erfaring med Zigbee, men bedst erfaring med Z-wave, så skulle jeg bygge hus i dag, ville jeg primært vælge Z-wave.

Vælger man en kendt standard her, kan man altid udskifte hjernen i setuppet, og Z-wave er en kendt og bredt understøttet standard.

Bevægelsessensorer

Jeg har altid været meget glad for Xiaomi Aqaras sensorer, både til bevægelse og døre/vinduer, men i nybyg ville jeg gå efter Aeotec.

De laver en virkelig lækker sensor, Multisensor 6, som kan måle bevægelse, lysmængde, UV-lys, temperatur, luftfugtighed og vibration. Dermed kan man med én sensor per værelse få et rigtig godt overblik over alle de vigtige parametre i huset.

Aeotecs Multisensor kan også monteres i loftet, så de kun stikker 12 mm ud. En anden fordel er, at sensoren kan køre på strøm leveret af et micro-USB-kabel, så man slipper for batteriudskiftning.

Slutteligt er Multisensor 6 selvfølgelig Z-wave-baseret.

Dør-/vinduessensor

På døre og vinduer ville jeg montere Fibaros dør-/vinduessensor.

Den er også Z-wave-baseret, har indbygget temperatursensor, og kvaliteten er rigtig høj. Den er pæn, fås i mange farver, hvis man er til den slags, og fylder ikke for meget.

Kontakter til lys m.v.

Det her er nok et af de vigtigste valg, du kommer til at træffe.

I Danmark har vi nærmest alle Fuga-kontakter fra LK overalt, og det er altså ikke særligt smart home-venligt. Problemet er, at LK ikke har udviklet Zigbee-/Z-wave-kontakter, og at det danske marked er for lille, til at andre rigtig har lyst til at prøve.

Jeg har blogget lidt om problemet med kontakter, men skulle jeg bygge nyt, ville jeg få min elektriker til at finde en dåse, som er stor nok at montere en Fibaro Dimmer 2 bag en normal Fuga-kontakt med to tryk.

Fibaro-enheden kører Z-wave (selvfølgelig) og har et indbygget relæ, så den kan styre en lampe. Man behøver dog ikke bruge relæet – man kan godt bare lade Dimmer’en fungere som en forkromet fjernbetjening til Hue-pærer eller andet godt.

Men, den har mulighed for at tage input fra to kontakter, og på den måde kan den faktisk bruge begge tryk på en kroneafbryder, som på billedet ovenfor. Dermed kan den ene kontakt tænde/slukke for en pære, og den anden kan skrue op og ned for lysstyrken, eller tænde/slukke for en helt anden pære, eller grupper af pærer.

Pærer – to Hue or not to Hue

Den nemme løsning med pærer er at montere Hue overalt. Men, det er også den dyre løsning, og med et Fibaro-relæ i kontakten, behøver man det faktisk ikke.

Skulle jeg bygge nyt, ville jeg kun bruge Hue, hvor det giver mening med farvede pærer, eller pærer med forskellige farvetoner af hvid – i køkken, stue, spiseområde, børneværelser, soveværelse o.l.

I gangarealer, på badeværelser, i garagen, udenfor – der ville jeg montere helt almindelige, kedelige GU10’ere (spots), og lade dem styre af Fibaro Dimmer’en. Dermed kan lyset stadig dæmpes, hvis man skal tisse om natten, men man skal ikke bruge 100 kr. per pære.

Hvor farve og farvetemperatur giver mening, ville jeg investere i Hue-pærer. Det er stadig det bredest understøttede system, og produkterne er af virkelig høj kvalitet.

Jeg ville ikke bruge Hue’s kontakter og sensorer, dog – jeg synes ikke prisen står mål med kvaliteten, og jeg kan ikke lide deres fysisk store kontakter.

Alt det andet …

Lås: Jeg elsker Danalock, men den virker ikke så godt med en trepunktsdør – den slags, man skal trække håndtaget op på, for at låse. Faktisk har jeg ikke fundet en lås, der virker godt med det endnu. Jeg ville dog stadig vælge Danalock.

Røgalarmer: Det skal der være, og de skal være smarte. I nye huse skal røgalarmer være sluttet til 230v, men der findes heldigvis nogle producenter, der laver den slags. Tag dem, du er mest overbevist af. Jeg bruger D-Link DCH‑Z310, men den er udfaset – og kører kun på batteri.

Stikkontakter: Jeg er rigtig begejstret for Fibaros Wall Plug, hvis der skal måles strøm, f.eks. til vaskemaskinen. Skal der ikke måles strøm, er Ikeas stik fine, og enormt billige.

Garageport: Her ville jeg bruge den enkle løsning: Fibaro Smart Implant.

Varme

Jeg elsker Danfoss Living Connect, men det har efterhånden nogle år på bagen. Ikke dermed sagt at det er dårligt – det er bare ikke lige så lækkert som konkurrenternes.

Jeg ville undersøge Tado og Netatmo, og vælge den løsning, der tiltalte mig mest i øjeblikket. Og være klar til at skifte, når Danfoss forhåbentlig kommer med deres opdaterede produkter.

Vinduer

Til rullegardiner ville jeg gå efter Ikea Fyrtur eller Kadrilj – afhængig af om du har brug for at mørklægge eller ej.

Ovenlysvinduer o.l. ville jeg få monteret med motor til at åbne og lukke, og Z-wave-understøttelse. Det ser nemlig ud til det findes. Så kan vinduet åbnes og lukkes automatisk, og kobler man f.eks. en Netatmo regnmåler til SmartThings, kan vinduet lukkes, når det begynder at regne.

TV og streaming

Vi har jo bygget huset med godt, kablet netværk, så jeg ville prioritere afspillere til fjernsynet, som kan køre på kabel. Det kan Apple TV, og det kan streame næsten alt uden problemer. En Chromecast til hvert fjernsyn ville ikke koste meget, og ikke have stor effekt på netværket, så sådan en stak ville jeg også indkøbe.

Lyd

Her er der ingen tvivl. Jeg ville fylde huset med Sonos.

Deres små One-højttalere er perfekte til badeværelset, mens et par Ikea Symfonisk (som også virker med Sonos-systemet) er perfekte, hvor man har brug for stereo. I stuen ville jeg bruge Play:5 og under fjernsynet ville jeg montere en Playbar eller Beam.

Smarte assistenter

Google. Everything!

Jeg er rigtig glad for Google Home, som bor i vores stue og på badeværelset. I vores nye hjem ville Google bo i alle værelser, som nem styring af musik, varme, lys osv.

Skærme til styring

I køkkenet har vi en iPad, der kører Actiontiles, og det synes jeg sgu er rigtig smart. I vores nye hus ville jeg gøre plads til 4-5 skærme, strategisk placeret rundt omkring – i den ende af huset, hvor børnene huserer, ved hoveddøren, i køkkenet, i stuen og på soveværelset.

Målet ville være nem styring af lys, lyd og varme, samt nemt overblik over temperaturer, åbne døre og vinduer, kameraer og alarmsystem.

Jeg ville montere skærmene med helt enkle beslag på væggen – ikke i væggen, som nogen vælger at gøre, for om 3-4 år er iPad’en så langsom, så den skal udskiftes, og den nyeste model passer helt sikkert ikke i det indbyggede beslag.

Så, på væggen, ikke i væggen – men jeg ville få lavet USB-udtag lige dér, hvor iPad’en skulle hænge, så strømmen var lige ved hånden.

Alarm

Og nu vi snakker om alarmsystem – jeg ville bruge SmartThings’ indbyggede smart home-alarm i første omgang, og vælge min næste smart home-hub ud fra, om den understøttede alarmering.

Jeg kan rigtig godt lide, at jeg selv kontrollerer alarmsystemet. Dels fordi jeg mener, at jeg nemmere kan konstatere et indbrud, når alarmen går, end et alarmselskab kan, simpelthen fordi jeg kender vores hus.

Og dels fordi jeg f.eks. kan sætte Home Alone-scenen på fjernsynet, når alarmen går …

Har jeg glemt noget?

Eller skal noget uddybes? Er du uenig i nogle af mine valg? Kommentarfeltet er åbent.

Jeg vil prøve at beskrive de forskellige automatiseringer, jeg har fået bygget.

Lys

Mine automatiseringer går primært på lys rundt omkring i huset. Hvis jeg kunne opnå, at alt lys altid var tilpas behageligt tændt præcis i de rum, hvor vi er, ville målet være nået – men der er vi ikke helt endnu. Så!

Indkørsel
Lyset ved fordøren tænder automatisk 15 minutter før solnedgang, og slukker kl. 23:55. Derfra tænder det ved bevægelse frem til kl. 06:00, hvor kæresten gør klar til at tage på arbejde, og det derfor tænder igen. 15 minutter efter solopgang slukker det endeligt.
Lyset i carport og på siden af huset tænder ved bevægelse.
Pærerne er Hue/Trådfri, og sensoren er en Aeotec Multisensor 6, som egentlig ikke er beregnet til udendørs brug, men som virker fint. Den sidder under udhænget, i et hjørne ved fordøren, hvor den ikke får direkte regn. Den rapporterer også temperatur – meget handy.

Garage
Super simpel automatisering: Når garageporten åbner, tænder lyset – og når den lukker, slukker lyset. Det kan næsten ikke blive mere enkelt.

Forgang
Lyset tænder automatisk ved bevægelse, og slukker efter to minutter. Det gør det døgnet rundt. Desuden tænder det automatisk, når fordøren åbnes, og det ikke allerede er tændt. En dørsensor reagerer hurtigere end en bevægelsessensor, og derfor tændes lyset hurtigere med denne opsætning.

Kælder
Lyset i de to første rum tænder automatisk, når man kommer ned ad trappen, og slukker efter fem minutter. Går man ind i det tredje rum, tænder lyset her samt i det fjerde rum, og slukker også efter fem minutter.
Så længe der er bevægelse i kælderen, slukker lyset ikke i forgangen, hvor kældertrappen er.

Fordelingsgang
Mellem 18 og 07 tænder lyset på 10%, og mellem 07 og 18 tænder lyset på 100%. Har man brug for det, kan lyset tændes manuelt på en kontakt.
I gangen bruger jeg to bevægelsessensorer, en i hver ende af gangen, så reaktionen på bevægelse er så hurtig som muligt.
Et pro-tip til bevægelsessensorer: De virker bedst, hvis bevægelsen går på tværs af sensoren, fremfor hen mod sensoren. Hav det i tankerne, når du placerer dine sensorer.

Badeværelse
Lyset i loftet og ved spejlet er ikke koblet på Hue/SmartThings (endnu), så som midlertidig løsning har jeg placeret en Hue Lightstrip Plus ovenpå et udhæng over spejlet. Denne strip tænder på 100% mellem 05 og 23, og på 50% rødt lys mellem 23 og 05. Lyset reflekteres mod væg og loft, så strippen ikke er synlig, men så den stadig giver lys nok til at orientere sig.

Køkken
Her tænder lyset på 100% mellem 05 og 23, og slukker efter tre minutter. Mellem 23 og 05 tænder lyset på 1% og slukker efter et minut.
Ved første bevægelse efter kl. 5:30 tænder sensoren også for alt lys i stuen – på det tidspunkt er vi stået op og går mod køkken/stue for at spise morgenmad, og en fast del af rutinen er at tænde de syv lamper, som lyser op i det område. Det gør SmartThings nu automatisk for os.

I praksis betyder alle ovenstående opsætninger, at vi kun manuelt tænder lyset i stuen, soveværelset og på børnenes værelser.

Varme

Danfoss Living Connect styrer automatisk al varme i huset.

Kælder
Her er der permanent 20 grader døgnet rundt, året rundt. Har vi gæster, kan vi skrue op direkte på termostaterne, men ellers er temperaturen fast.

Stueetage
Her kører vi med nat- og dagsænkning. Kl. 5:30, når Mette står op, er huset varmet op til 21 grader, og kl. 8, når vi typisk forlader huset, skrues der ned for temperaturen. I dagtimerne i hverdagene, mens vi er på arbejde, sættes temperaturen til 17 grader, og til kl. 16, når vi kommer hjem, er huset opvarmet til 21 grader. Kl. 23 skrues der automatisk ned til 17 grader igen, undtagen i børneværelserne, hvor temperaturen holdes på 19 grader.
I weekenden er temperaturen 21 grader fra kl. 6 til 23.

Jeg har ikke regnet på om vi sparer noget på dag-/natsænkning, men jeg synes faktisk særligt nattemperaturen er komfortabel, når vi sover.

Kommende automatiseringer

Vores cirkulationspumpe til brugsvand i køkkenet er i stykker, men når den engang bliver udskiftet, vil jeg gerne tænde og slukke den på basis af bevægelse i køkkenet. Danfoss har lavet intelligente cirkulationspumper allerede, men efter min mening er det smartere at basere aktiviteten på bevægelse fremfor Danfoss’ vurderinger af hvornår vi typisk bruger varmt vand i køkkenet.
Cirkulationspumpen sidder i kælderen, og det tog mig lidt tid at indse, at en sensor og det sensoren styrer ikke behøver sidde i samme lokale. Bevægelse i køkkenet = tænd pumpen i kælderen. Det er logisk, men ikke sådan jeg før har tænkt automatisering.

På børneværelserne vil jeg gerne gøre deres lys bevægelsesafhængigt, så det automatisk slukker efter 30 minutter uden bevægelse. De er stadig i en alder, hvor de primært er i stuen sammen med os, men alligevel slukker jeg lyset på deres værelser et par gange dagligt …

Jeg vil gerne koble en kontakt på udsugningen på badeværelset, så den kan være bevægelses- og fugtstyret. Producenterne af blæsere til badeværelser prøver at gøre deres produkter intelligente, men typisk kan de kun reagere på enten bevægelse eller fugt. Med nogle intelligente sensorer (fugt, temperatur, bevægelse) kan vi så meget mere end det.
Udsugningen kan køre automatisk i 15 minutter ved bevægelse i badeværelset, og i en time efter bevægelse i brusenichen. Og man kan få besked på sin telefon, hvis luftfugtigheden er så høj, at udsugningen bør køre, men hverken dør eller vinduer er åbne, så den ikke har nævneværdig effekt.

På længere sigt vil jeg gerne have Genvex eller lignende intelligent ind-/udsugning i både stue og kælder, og her giver det også mening at vælge en “dum” løsning. Med mængden af billige CO2/fugt/temperaturmålere til både indendørs og udendørs brug må det simpelthen kunne gøres mere intelligent end det, producenten nu kan bygge.

Jeg leder også jævnligt efter en sensor, som kan mærke vægten i sengen, så SmartThings ved besked, når vi er gået i seng. Det åbner for, at mange af automatiseringerne ikke behøver at være styret af tid, men kan være styret af om alle er gået i seng. Lyset på badeværelset kan tænde dæmpet rødt, når alle har ligget i sengen i mere end 20 minutter, osv.

Ovenstående er et perfekt billede på, hvad smart home-teknologi gør ved en – det stopper aldrig.

Det gør, at app’en til SmartThings er noget nær den perfekte “one app to rule them all”, altså én app, der kan styre alt smart home-relateret i huset. En målsætning for mig er helt klart, at jeg ikke skal skifte mellem flere forskellige apps for at tænde forskellige lamper i hjemmet.

Desuden bryder jeg mig ikke om tanken om for mange Kina-apps på min telefon, iPad osv. Stabiliteten er ofte ikke imponerende, og jeg stoler ikke helt på, at de behandler mine data ordentligt.

SmartThings-app’en har en lang række muligheder. Alle devices, som er tilsluttet, er tilgængelige via en lang liste, hvor man både kan se status, og tænde/slukke for et device, men man har også mulighed for at oprette rum, som man man knytte devices til, så man f.eks. kan se alle devices i soveværelset alene.

Den del er særligt smart, da man nemt ender med mange devices i SmartThings, når den netop fungerer som samlingspunkt for alt. Overblikket under Rooms er markant bedre end under Things.

Det er dog i praksis sjældent jeg styrer noget i hjemmet fra en app. Mit mål med et smart home er, at alt skal ske automatisk, eller skal kunne styres fra få men brugbare kontakter rundt omkring. Jeg gider ikke have telefonen i hånden for at tænde lyset om morgenen – det skal tænde når jeg står ud af sengen, eller via en kontakt ved sengen.

Men, app’en bruges jo altså stadig – og desværre er der ting, jeg endnu ikke kan køre i SmartThings:

Videoovervågning
Det hele kører i Synology Surveillance Station, som lagrer alt på min NAS. Der findes kameraer, som er understøttet af SmartThings, men jeg foretrækker at have kontrol over hvor mine optagelser lagres.

Garageport
Jeg har monteret en simpel enhed fra Itead, deres inching/self-locking 5v/12v-board, og via Iteads app kan jeg åbne og lukke garageporten. Desværre skal firmwaren på boardet udskiftes med Tasmota for at få det til at tale med SmartThings, og det har jeg simpelthen ikke haft overskud til endnu. Så, min garageport styres fra en anden app.

Varme
Som beskrevet i anmeldelsen af Danfoss Living Connect har jeg valgt Danfoss’ Link-enhed som hjernen i varmestyringen herhjemme. Af praktiske årsager, mest. Måske det ændrer sig engang, når alt andet i hjemmet virker som jeg gerne vil have det til.

Det er en stor ting, for Danfoss har altid kørt sololøb i smart home-verden. Artiklen, som screenshottet stammer fra, lugter af at have fået tilføjet første linje for nylig, mens de sidste tre linjer formentlig har stået uændret længe.

Jeg glæder mig til Alexa-understøttelse, fordi det forhåbentlig er første skridt på vejen til Google Home-understøttelse, og forhåbentlig meget andet.

Du kan læse min anmeldelse af Danfoss Living Connect her. Du kan også læse om, da Google Home flyttede ind her.

Et hurtigt opkald til firmaet, som havde installeret alarmen afslørede, at det krævede en ny central for at kunne få alarmen i drift igen – til tonerne af 5.000 klingende kroner.

Det besluttede jeg mig for, at jeg kunne gøre bedre selv.

Der var bevægelsessensorer i de fleste rum, den gode gamle slags med kabel, men der var ingen kontaktsensorer, udover på fordøren. Derfor kunne hardwaren fra alarmen ikke engang bruges.

Efter en del research fandt jeg ud af, at SmartThings har indbygget alarmfunktionalitet. Yay!

Bemærk: I slutningen af indlægget linker jeg til de forskellige produkter, jeg bruger til forskellig overvågning.

Derfor er det smart

En alarm kræver kontaktsensorer på døre og vinduer, og bevægelsessensorer i de enkelte rum. Det gør home automation, altså automatisering af lys, varme osv., også. Jeg synes det er virkelig, virkelig smart, at jeg med SmartThings kan bruge sensorerne på døre, vinduer og vægge til automatisering når vi er hjemme, og alarmering når vi ikke er. Mette ville helt klart også sige nej til sensorer fra både alarmen og smart home-systemet i alle rum. Derfor er det smart at koble smart home-systemet sammen med alarmen.

SmartThings understøtter det automatisk. Alle sensorer i huset kan bruges til at starte alarmen, og Z-wave- eller Zigbee-sirener kan bruges til at larme, hvis alarmen går.

Jeg har optaget en lille video af konfigurationen af SmartThings’ alarm – den er uden lyd, så der er ikke noget galt med din computer.

Alarmen har to opsætninger, away og stay, som bruges hvis vi ikke er hjemme, eller når vi er hjemme men sover. I stay-opsætningen er bevægelsessensorer ikke sat op til at aktivere alarmen – det ville være fjollet.

I konfigurationen vælger jeg, om alarmen skal aktiveres ved aktivitet fra alle sensorer, eller om nogen skal fravælges. Jeg har fravalgt sensoren udenfor fordøren, samt garagen og havelågen. Disse tre sensorer sender mig en besked, hvis de aktiveres mens alarmen er slået til, men de aktiverer ikke sirenen.

I konfigurationen kan jeg også vælge hvordan der skal alarmeres. Jeg har koblet en Z-wave-sirene på SmartThings, og alarmen aktiverer den. Den larmer. Meget. Desuden har jeg i en separat automation konfigureret, at vores sirene udendørs aktiveres nogle sekunder efter sirenen indendørs. Får vi aktiveret alarmen ved en fejl, vækker vi ikke naboerne med denne opsætning.

Udover sirenen sendes besked til Mette og jeg, samt 5 naboer og familiemedlemmer.

Får vi besked om, at alarmen er aktiveret, kan jeg hurtigt tjekke situationen på husets videoovervågning, og ringe efter assistance, hvis der rent faktisk er indbrud.

Oversvømmelse og brand

I konfigurationen findes, udover Security, også Leaks og Smoke. De kan bruges til at alarmere ved oversvømmelse og brand.

Leaks er sat op til at sende besked til Mette og jeg ved oversvømmelse – vi har engang imellem problemer med afløbet fra vaskemaskinen i kælderen, hvor der kan stige et par cm vand op fra et afløb i gulvet. Faktisk kan Leaks også sættes op til at slukke for strømmen, f.eks. til en opvaskemaskine, hvis vand opdages, ligesom den kan lukke for vandtilførslen med en intelligent ventil koblet på hovedhanen.

Smoke er sat op til at sende besked til Mette og jeg ved brand, ligesom sirenen på vores røgalarmer selvfølgelig aktiveres. Som en rar detalje tændes alt lys i huset i tilfælde af brand, så vi nemmere kan orientere os og komme ud. Har man en intelligent lås, kan SmartThings også låse denne op i tilfælde af brand.

Aktivering og deaktivering

Alarmen kan slås til og fra med SmartThings-app’en på telefonen, og det bruger jeg dagligt – i hvert fald til at aktivere den. Indtil videre er jeg ikke helt klar på at slå alarmen til automatisk, når vi forlader huset, for jeg frygter for mange falske positiver, hvor telefonen tror vi ikke er hjemme, og slår alarmen til, mens vi sidder i stuen

Til gengæld stoler jeg fint på systemet til at slå alarmen fra automatisk. Jeg har installeret app’en Life360 på begge vores telefoner, og den registrerer konstant hvor vi er i verden via telefonens GPS, wifi-signal osv. Den taler desuden sammen med SmartThings, og når den registrerer, at vi kommer hjem, slås alarmen automatisk fra. Dét virker!

Indtil videre har jeg ikke fundet en god løsning på gæster, rengøringshjælp osv. På sigt regner jeg med at montere en intelligent lås på fordøren, og så kan den bruges til at slå alarmen til og fra, men der findes også Z-wave-baserede kodepaneler, man kan bruge til at slå alarmen til og fra med. Indtil videre slår jeg alarmen til og fra for gæster.

Anbefaling af enheder

Udover SmartThings, som fungerer som hjernen i setuppet, har jeg en lang række sensorer, som registrerer bevægelse og åbne døre/vinduer, ligesom røgalarmer og fugtsensorer også er koblet på.

Bevægelsessensor

Jeg bruger en kombination af tre forskellige bevægelsessensorer. Jeg har flest Xiaomi Aqara Human Motion Sensor, som jeg bestiller fra AliExpress – typisk til ca. 10$ per sensor. De er billige, og de virker.

Desuden har jeg nogle Aeotec Multisensor 6 i brug, fordi en kollega havde dem i overskud. Var jeg ikke nærig, hang der Aeotec-sensorer i hele huset. De er virkelig lækre! Udover bevægelse registrerer de også temperatur, luftfugtighed, lux-værdi og UV-index, så de kan bruges til meget mere end blot bevægelse.

Slutteligt har jeg et par Philips Hue motion sensorer i brug, igen med venlig hilsen fra en kollega. De kan kobles direkte på SmartThings, og her kan de bruges til lidt mere end blot at styre lys.

Kontaktsensorer

Her bruger jeg udelukkende Xiaomi Aqara door sensor, igen fra AliExpress, hvor desælges til mellem 6$ og 8$ per sensor. De er også billige, og de virker også.

Der sidder kontaktsensorer på alle vinduer og døre i huset.

Bestiller man fra AliExpress, skal man dels sørge for, at hver ordre er på under 80 kr., så pakken ikke stoppes i tolden, og dels acceptere, at der typisk er en måneds leveringstid. Det er prisen for at shoppe billigt.

Fugtsensorer

Xiaomi Aqara water sensor, igen fra AliExpress, til ca. 10$ per sensor. Jep, de virker også.

Jeg er slemt glad for Xiaomis Aqara-sensorer – de er billige, og når de er koblet til SmartThings, så virker de lige så godt som sensorer, der koster mange gange mere.

Sirener

Jeg var så heldig at finde et restsalg hos Elgiganten, hvor de bl.a. solgte D-Link Z-wave-enheder, heriblandt en DCH-Z510. Jeg fik fingrene i to sirener, så vi nu har en indenfor og en udenfor. Sirenen kommer med fem lyde, bl.a. en ringeklokkelyd, så sirenen indenfor fungerer nu også som ringeklokke, styret af SmartThings, selvfølgelig. Mere om det en anden dag.

Røgalarmer

De var også en del af udsalget hos Elgiganten, og her endte jeg med tre DCH-Z310. De er placeret på strategiske steder i huset, og er suppleret af yderligere seks ikke-intelligente røgalarmer.

Det var alt om alarmen, der følger med SmartThings – har du spørgsmål, er kommentarfeltet lige nedenfor.

Da vi flyttede ind i huset, besluttede vi os hurtigt for at finde en løsning på varmesituationen.

I huset fra 1969 var returtermostater monteret på alle radiatorer, og det ville vi gerne ændre på. En returtermostat fungerer ved at måle på temperaturen på det vand, som forlader radiatoren, hvilket er rigtig godt, hvis man har fjernvarme, men ikke så godt for komforten i huset.

Fremløbstermostater fungerer bedre, da de måler på temperaturen i rummet, og justerer mængden af varmt vand, som lukkes ind i radiatoren. Det giver bedre komfort, men kan give lidt dårligere økonomi i et hjem med fjernvarme, da vi her betaler for hvorvidt vi afkøler fjernvarmevandet til et fornuftigt niveau eller ej.

For os er komforten i rummene vigtigere end om vi betaler 1.000 kr. mere om året for at opvarme huset, så beslutningen var hurtigt truffet. Bemærk, jeg aner ikke om fremløb koster os 1.000 kr. mere om året i varme – tallet er rent gætværk.

Danfoss Living

Da vi skulle vælge termostater, valgte vi hurtigt Danfoss Living Connect som løsning.

Danfoss Living Connect er en intelligent, wifi-baseret løsning, som lader en central “hjerne” (Danfoss Link CC) styre en række termostater, som monteres på hver radiator i huset. I Link kan man opsætte enkelte værelser samt en living zone, og man kan frit definere temperaturen i både værelser og living zone.

Det smarte ved Danfoss Living Connect er, at man kan automatisere natsækning og dagsænkning, hvor temperaturen i huset sænkes, når det passer i ens dagligdag. I vores hjem slukker Link for varmen hver nat, indtil den rammer 17 grader, hvorefter temperaturen holdes, og hver morgen sørger Link for, at der er 21 grader varmt kl. 5:30, når Mette står op.

Når vi forlader hjemmet omkring kl. 8, slukker Link igen for varmen, og kl. 16, når vi kommer hjem, er temperaturen igen 21 grader. Alt er styret automatisk, og Link lærer løbende vores rutiner og vejret at kende.

I kælderen er Link sat op til at holde 20 grader døgnet rundt, året rundt – der sænker vi ikke temperaturen om natten.

På børneværelserne er tiden sat lidt anderledes, da børnene går i seng tidligere end vi gør, ligesom temperaturen holdes lidt højere end 17 grader.

Besparelse med Danfoss Living Connect

Danfoss sælger Living-setuppet med løfte om op til 28% besparelse på varmeregningen. Vi fik desværre Living monteret så kort tid efter indflytning, så vi ikke reelt har noget at sammenligne med. Vores varmeforbrug er dog ret gennemsnitligt, så vidt jeg kan se, så det er i hvert fald ikke dyrere end andre setups. Til gengæld er komforten fantastisk.

Temperaturen i de forskellige værelser er nærmest konstant, og man behøver faktisk sjældent bekymre sig om justering af varme. Når det endelig sker, gøres det hurtigt via Danfoss Link-app’en, som både lader os ændre temperaturen midlertidigt og permanent.

Irritationsmomenter

Jeg har tænkt virkelig længe over dette punkt. I diverse online debatter nævner flere, at batterierne er et problem – de skal ofte skiftes. Vi har ni sæt Danfoss Living-termostater i brug, og jeg har skiftet batteri på tre af dem over de sidste tre år. Det er ikke nok til, at jeg gider irritere mig over det.

Til gengæld irriterer det mig, at Danfoss Link ikke taler med andre systemer som IFTTT, SmartThings (det gør de faktisk alligevel, for der findes også en z-wave-version), Google Home, Alexa osv.

(Hør! Hov! Opdatering, november 2018. Danfoss Link kommer til at understøtte Alexa i fjerde kvartal 2018.)

Mest af princip irriterer det mig, for når jeg tænker efter, kan jeg ikke se hvad jeg egentlig savner. Link styrer fint temperaturen for os, den sænker automatisk på specifikke tidspunkter, og jeg har egentlig ikke brug for at kunne skrue op og ned for temperaturen via Google Home. Det sker virkelig, virkelig sjældent, at vi lige har brug for at hæve temperaturen en halv grad en enkelt aften.

Det går mig dog på, at jeg ikke kan bruge f.eks. IFTTT til at slå dagsænkning af temperaturen fra, f.eks. på basis af om min mobiltelefon er hjemme eller ej. Arbejder jeg hjemme, skal jeg huske at fortælle Danfoss Link det via app’en – det tager ca. 2 tap i app’en, men det ville være smart om det virkede automatisk.

Til gengæld kan jeg godt se, at det kun er brugbart i teorien, for selv når jeg arbejder hjemme, afleverer jeg børnene i institution, og pludselig er min telefon ikke hjemme, og så forhindrer IFTTT alligevel ikke, at temperaturen sænkes. Suk. Jeg tror desværre ikke den er så nem at løse, som nogen gerne vil bilde os ind, hvis man tager komforten med i betragtning.

Danfoss Living Connect vs Tado

Siden vi købte Danfoss Living er Tado kommet til som alternativ løsning. Det er også en smart termostat med “hjerne”, men Tado kan integreres med mange andre platforme. Om det virker bedre, ved jeg ikke, men jeg har, lidt naivt måske, stor tillid til Danfoss som producent af varmeprodukter. De har trods alt en hel del års erfaring på området.

Omkostninger og tilskud

Vi betalte ca. 5.000 kr. for at få konverteret otte eksisterende radiatorer fra returløb til fremløb. Det var ren VVS-omkostning, og VVS’eren monterede også de Danfoss Living-termostater, vi havde købt online inden da.

Termostaterne og Danfoss Link stod os i 5.280 kr. – det er blevet lidt billigere siden da.

Desuden fik vi ca. 46 kr. i tilskud per termostat, vi udskiftede, fra EnergiFyn. Tjek din lokale energileverandør for lignende tilskud – for os gav det ca. 415 kr. i tilskud.

Bemærk, og det er vigtigt! Du må ikke købe ind, før du har fået tilsagn om tilskud. Det gives ikke med tilbagevirkende kraft.

Konklusion

Danfoss Living Connect er, efter min mening, alle pengene værd. Skulle jeg købe i dag, havde jeg nok testet z-wave-versionerne med Smartthings, fordi det giver en højere grad af kontrol over temperaturer, sænkning osv.

Efter testen havde jeg nok indset hvor svært det er at lave opvarmning intelligent, og udskiftet z-wave-termostaterne med Danfoss Link CC alligevel. Skidtet virker bare, og jeg er virkelig tilfreds med vores investering.