Automatiseringer, jeg ikke fik lov til at lave, del 21 min read

“Velkommen hjem”-musik

Den her har jeg slet ikke spurgt Mette om, for jeg ved hun siger nej. Men! Med kombinationen af Life360, en Google Home-enhed og cast-web-api, kan man afspille musik, når specifikke beboere i huset kommer hjem.

Så kan Google Home f.eks. spille The Imperial March, når far kører ned ad vejen mod huset.

Den her tror jeg faktisk jeg bliver nødt til at lave, alene så jeg kan lave en vejledning på bloggen …

Overvågning af snigende børn

Det sker ikke så sjældent, at vi sætter os i sofaen med en øl og en skål chips, eller en cola og en skål snoller, når børnene er puttet.

Det sker ikke så sjældent, at Bastian kommer listende ud i køkkenet, fordi han pludselig er blevet tørstig, og slet ikke kan klare natten uden et glas vand.

Derfor sker det ikke så sjældent, at vi er nødt til med lynets hast at gemme snoller eller chips, så drengen ikke ser hvad han går glip af, når han er puttet.

Det nemmeste i verden ville være at sætte en kontaktsensor på hans dør, som skifter lyset i stuen til rød, hvis døren går efter han er puttet. Men ok, jeg kan godt fornemme, at vi nærmer os egentlig overvågning. Mette sagde i hvert fald Nej.

Se de første automatiseringer, jeg ikke fik lov til at lave, lige her.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

3 thoughts on “Automatiseringer, jeg ikke fik lov til at lave, del 21 min read

  • Den Velkommen hjem funktion lyder rigtig spændende.. Hvis du får oprettet den, må du meget gerne ligge en vejledning ud. Det som jeg umiddelbart ser som problemet her, er at den kun trigger når du er på vej hjem og ikke også på vej afsted.

    • Jeg har det implementeret allerede vha. Life360 – og det har indtil videre været skudsikkert i forhold til at spore hvornår man har forladt hjemmet. Radius er ca. 50 m omkring huset, og for os fungerer det rigtig fint.

      Life360 har jeg planlagt et indlæg om, for det er også rigtig smart. 🙂

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *