Jeg er temmelig aktiv på bl.a. Twitter og Facebook, og det sker jævnligt, at jeg støder på tweets/posts, hvor forfatteren mener at have bevis for, at Facebook eller Google lytter med til alle samtaler via app’en på telefonen.
Formålet med aflytningen er tilsyneladende at sælge reklamer.
Men her er årsagerne til, at Facebook, Google, Amazon og alle de andre store firmaer ikke lytter med på vores telefoner, computere, smarte assistenter osv.
- Det ville være virkelig nemt at opdage. Rent teknisk kan man spore trafik fra telefoner, computere og smarte assistenter, og dermed kan man se, om der kommer trafik ud fra enheden på tidspunkter, hvor den ikke burde lytte.
- Det ville være virkelig dumt at gøre. Alle de store firmaer har for længst meldt ud, at de ikke systematisk lytter med, når de ikke bliver bedt om det. Hvis de alligevel gjorde det, og nogen opdagede det, ville konsekvenserne blive store.
- Det er svært at tolke tale. Når jeg taler med min Google Home, anstrenger jeg mig for at tale tydeligt. Når jeg taler for jysk, fatter han intet. Almindelig tale mellem mennesker vil kræve virkelig meget at tolke korrekt – særligt hvis det er optaget på en mobiltelefon i en lomme, eller på bordet flere meter væk.
- De store firmaer kan kun sælge deres digitale assistenter, hvis vi har tillid til dem. Denne tillid ryger øjeblikkeligt, når de store firmaer gør noget, vi som forbrugere ikke forventer. Som dengang Google placerede en mikrofon i en enhed, forbrugerne ikke troede havde en mikrofon.
Den vigtigste pointe er dog: De har slet ikke brug for at optage hvad vi siger. De ved allerede alt, de behøver at vide, for at vise os reklamer, der interesserer os.
For eksempel har Google indblik i min: E-mail. Kalender. Telefon. Browser. Søgning. Betaling. Apps. Placering. Billeder. Dokumenter. Omgangskreds. Familie. Arbejde.
Hvad skulle de kunne lære ved at optage mine samtaler, som de ikke ved på basis af ovenstående?
Og jo, der er altid en eller flere plausible forklaringer, hvis du en glad aften hos naboen har talt om skirejser, og dagen efter ser skirejser i dit Facebook-feed.
Det kommer ikke ud af det blå, at du taler om skirejser. Du eller din nabo har måske planlagt en skirejse, eller researchet destinationer. Og Facebook ved hvor du befinder dig, for det har du givet dem lov til, da du installerede deres app. Og de ved hvor din nabo befinder sig. Og de ved, at man ofte taler med dem, man er sammen med, om det man går op i for tiden – f.eks. skirejser.
Så, alene ved din placering og dem, du har været sammen med, kan Facebook gisne om hvad I har talt om, og på basis af det vise reklamer for skirejser.
Og dukker der reklamer for produkter op, som du med sikkerhed ikke har søgt på, og som din nabo helt sikkert heller ikke har søgt på, men som I alligevel har talt om, så får du reklamerne fordi du passer ind i målgruppen – på basis af alder, bopæl, økonomi, arbejde, livssituation, og meget andet.
De store firmaer som Amazon, Facebook og Google lever af at vise dig de perfekte reklamer, og de har nærmest uanede budgetter, når det kommer til udvikling og research. Kan de hæve konverteringen på deres reklamer med blot 0,0001%, er der tale om mange millioner i ekstra omsætning – så selvfølgelig gør de alt hvad de kan, for at vise dig de bedste reklamer.
P.S: Overvej lige, hvornår du sidst så en reklame, og tænkte: “Hov! Det skyder helt forbi mine interesser, og jeg har forresten heller ikke talt med min nabo om det for nylig”.
Vi lægger mærke til reklamerne, der understøtter teorien om, at Facebook og Google lytter med, men vi ignorerer fuldstændig de mange, mange reklamer, vi ser, som ikke understøtter samme narrativ.
Velkommen til Baader-Meinhof-fænomenet.