Som nævnt for nylig har Sonoff lanceret deres første Zigbee-produkt med det mundrette navn BASICZBR3. Jeg fik min første bestilling hjem i dag, og her er mine indledende indtryk.
Hvad er der i pakken
Sonoff er helt klart et no bullshit firma, så pakken indeholder selve switchen, og ikke meget andet.
Switchen er ca. samme størrelse som andre Sonoff-produkter. Der er skruehuller under låget, som gør det muligt at skrue switchen fast på væggen eller i loftet.
Forbindelsen er som altid enkel, kun to terminaler.
Når BASICZBR3 får strøm første gang, går den straks i connection-mode, og er klar til at forbinde med din Zigbee-hub. Får du ikke startet forbindelsen indenfor nogle minutter, stopper den connection-mode, men det kan startes igen ved at holde knappen på switchen nede i fem sekunder.
Og, nu er vi klar til at lege. 🙂
Sonoff BASICZBR3 og SmartThings
BASICZBR3 fungerer med SmartThings, og forbindelsen blev oprettet på få sekunder.
Switchen kan tænde og slukke – der er ingen dæmpning. Til gengæld kører den lokalt! Det er efter min mening en kæmpe fordel, da den dermed ikke er cloud-afhængig i et SmartThings setup.
Switchen fungerer som en helt normal Zigbee-switch i SmartThings, og kan dermed inkluderes i automatiseringer m.v. præcis som alle andre typer pærer, stik og kontakter.
Bemærk: BASICZBR3 kan ikke bruges med Philips Hue. Men det betyder jo ikke så meget, hvis man har en SmartThings hub.
Hvor er den købt henne?
Lige her:
https://www.itead.cc/sonoff-basiczbr3.html 🙂
Hjælp, hvad gør jeg galt, kan ikke få den til at virke og har lige købt 3 stk.
Har smartthings ver. 3
Fedt med update omkring billige smart home devices! Jeg har købt et par stykker og de virker også her med min SmartThings hub. Jeg har dog ét problem, og det er at det ikke ser ud til at være muligt, at sætte en standard indstilling for hvordan relæet skal stå når den får strøm. Hvis man sætter dette relæ i serie med sin lyskontakt, tænder lyset ikke hvis man tænder på kontakten.
Har du fundet et måde at omgå dette på?
Jeg tror ikke der er en let måde at løse det på. Der går et stykke tid fra enheden får strøm til SmartThings opdager den, så du kan ikke bruge ST med mindre du kan leve med ventetiden.
Hej
Håber der kan hjælpe med en SONOFF BASICZBR3 – Er der ene som ved hvor man kan købe den henne i Danmark – Mangler en hvilken en nu og her 🙂
Jeg har desværre kun erfaring med at købe dem direkte fra itead. 🙂
/David
Den kan købes her:
https://www.elextra.dk/p/sonoff-basiczbr3-zigbee-diy-smart-switch/H28060
Er der en fysisk knap så man tænde og slukke lampen direkte på enheden?
Ja, den store knap på toppen tænder og slukker relæet.