Mine Smart Home Black Friday-tips7 min read

Hvis du har boet under en sten, har du ikke opdaget, at det lige straks er Black Friday. Men det er det.

Jeg har scrollet igennem en række Black Friday-tilbud, og fundet dem jeg kunne finde på at købe. Det kan være du finder en god julegaveidé her? Ellers har jeg samlet mine tips til julegaveidéer her.

Jeg regner med at opdatere indlægget, når jeg finder nye, gode tilbud. Der er desuden reklamelinks på produkterne (men det er ikke derfor jeg anbefaler dem – det gør jeg på basis af egne erfaringer). Det betyder, at jeg får et par procent i kickback fra webshoppen, uden at det koster dig en krone. Så har jeg mulighed for at købe flere dimser, jeg kan skrive om på bloggen.

Coming up

Og så lover jeg, at der indenfor en uges tid eller to kommer et skarpt tip og en god anmeldelse – jeg har nemlig fået fingrene i en dims, der kan registrere om nogen ligger i sengen, og så har Danfoss har tilbudt mig at teste deres nye termostat, Danfoss Ally, som kommunikerer via Zigbee, og indenfor nær fremtid formentlig kan bruges med SmartThings. Woohoo!

Nå, videre til forslagene!

Gode Smart Home Black Friday-tilbud

Er du til Google Assistant, altså stemmestyring, får du her en Nest Hub (med skærm) og en Nest Mini (uden skærm) med 34% rabat til 599 kr.

Tado laver lækre termostater, og her får du en pakke med fem termostater til en latterligt god pris. Spar 38%, prisen er 1.777 kr.

Lenovo har lavet et ur med indbygget Google-assistent. Det kan vise tiden og klare alt hvad en normal Google Nest Mini kan, til 48% besparelse – 229 kr.

Endnu mere stemmestyring! Google Nest Audio er en højttaler, som fint konkurrerer med de mindre Sonos-enheder, og her får du 2 stk. for 1.111 kr. – spar 27%.

Jeg har tidligere testet Tile, og jeg er ret begejstret – der sidder en i hver af mine nøgleringe. Her får du en 4-pak til 299 kr., spar 37%.

Netatmos vejrstation elsker jeg også (anmeldelse her) – den virker med SmartThings og ActionTiles, og her kan den købes til 1.111 kr., inklusiv en regnmåler.

For nylig skrev jeg om smarte røgalarmer, og her en Z-wave-baseret, som kan tale med SmartThings, og er sat 11% ned – til 269 kr.

Fibaro laver også dørsensorer, og jeg er virkelig glad for de her. Rabatten er ikke kæmpe, men skal man bruge nogle stykker, sparer man dog lidt – 17%, 209 kr.

Der er nærmest aldrig tilbud på Sonos, lige indtil der pludselig er – en One med stemmestyring til 1.299 kr. er ret fornuftigt.

Jeg er virkelig imponeret over hvor meget lyd, der kan komme ud af Sonos Beam, og jeg tror ikke der er mange bedre soundbars til prisen, i disse dage 2.649 kr.

Ingen tilbudsrunde uden Hue. En startpakke med tre farvede pærer og en bridge til 777 kr. er et virkelig godt tilbud. Spar 44%.

Jeg er blevet rigtig glad for Hue Lightstrip som ekstra belysning – oven på reoler og skabe fungerer de virkelig godt. Her 3 m til 479 kr., spar 29%.

Hvad har hovedtelefoner med smart home at gøre? Ikke skide meget. Men Jabra Active 75t får min klare anbefaling – alene fordi mine for nylig klarede en time i vaskemaskinen ved 30 grader. Jeg havde overvejet at lave et indlæg med hyldest til Jabra, men nu bliver det altså til en Black Friday-anbefaling i stedet. 1.190 kr. hos Hifiklubben, spar 30% – og så lyder de oven i købet skide godt, holder strøm længe og fylder intet i lommen. Mine bor fast i min bukselomme – og derfor ender de åbenbart i vaskemaskinen.

Opdatering 27/11 kl. 23:45

SmartThings Hub kommer også på tilbud! Ved midnat falder prisen til 444 kr. – sådan en kan man ikke leve uden. Anmeldelse her.

Jeg er blevet rigtig glad for Samsungs motion sensor, og kl. 24 falder prisen til 119 kr., en besparelse på 37%.

Jeg har i dag fået fingrene i Danfoss Ally, og jeg har fået monteret den første termostat. Det bliver en fin erstatning for Danfoss Living Connect, som jeg var rigtig glad for. Et sæt med fem termostater er på tilbud til 2.555 kr., spar 16%.

Jeg er egentlig ikke specielt meget til farverigt lys på juletræet – men udendørs holder det! Og vi har tilfældigvis to små træer i indkørslen, hvor er par Twinkly passer virkelig fint! Prisen falder med 44% til 888 kr.

Det var det for nu!

Har du fundet gode tilbud, der er smart home-relaterede, og som jeg ikke har med? Kommentarsporet er åbent!

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *