Anden post i serien praktiske pistons omhandler min ringeklokke. Den er smart, men vi har små børn, og så er det sgu ikke så praktisk, at alt bimler og bamler mens de sover.
Webcore to the rescue!
Sådan her ser det ud, hvis du vil bygge din egen ringeklokke af en knap og en sirene. I koden er “Keypad 1” min knap, “Presence Sensor 2” er min telefon, og “Switch 1” er min sirene, som også kan sige dingdong.
Men, ovenstående kører uanset tid på døgnet – det retter vi op på.
Der er flere måder at løse problemet på, men jeg har valgt at bruge en virtuel kontakt. Man kunne også have brugt en global variabel i Webcore, men den virtuelle kontakt giver den store fordel, at man får en enhed, man kan tilføje til ActionTiles, så man kan tænde og slukke for ringeklokken direkte der fra.
Jeg har skrevet om virtuelle kontakter her.
Sådan tilføjer du den virtuelle kontakt.
Når kontakten er tilføjet, skal den tilføjes som device i Webcore, ligesom dine andre Webcore-devices.
Og NU kan vi rette vores piston til.
I den opdaterede piston tjekker vi om “Switch 13”, som er min virtuelle kontakt, er forskellig fra on, og hvis den er det, spiller klokken.
Så, så snart den virtuelle kontakt er tændt, er ringeklokken slukket – men man får stadig besked på telefonen, hvis nogen ringer på.
Men hvad så, hvis man glemmer at tænde for ringeklokken igen?
Bemærk den if, jeg har tilføjet i bunden. Hvis “Switch 13”, den virtuelle kontakt, bliver tændt, så venter vi tre timer, og slukker for den igen, så ringeklokken igen virker.
Dagens udfordring til dig bliver, om du kan lure hvordan du får Webcore til at slukke for ringeklokken fra kl. 23 til 6. For det kan man selvfølgelig også bruge det her til. 🙂