Ikea Fyrtur og Kadrilj på SmartThings3 min read

Denne blog skal snart omdøbes til MetteSigerIkkeAltidNej. For nylig gik mørklægningsgardinet på vores datters værelse i stykker, og jeg foreslog selvfølgelig Ikea Fyrtur, deres batteridrevne mørklægningsgardin som alternativ.

Og Mette sagde ja! Og sagde oven i købet, “så har du noget at blogge om”!

Så i weekenden tog jeg børnene med i Ikea (bare rolig, de overlevede) og købte Fyrtur for 1.199,-.

Tilpasning af Ikea Fyrtur

Vores vindue er 141 cm bredt, men Ikeas 140 cm brede Fyrtur er faktisk 144,3 cm bredt. Så, det skulle tilpasses – selvom Ikea siger det ikke er muligt. Den venlige Martin Hyldahl Knudsen har heldigvis lavet en skide god video om hvordan de tilpasses i bredden.

Så, efter en del skæren og klippen jf. Martins guide, passede gardinet i vinduet, og selve monteringen tog under ti minutter.

Ikea Fyrtur og SmartThings

Lige ud af kassen virkede gardinet med den medfølgende fjernbetjening – og der er sgu noget rart ved bare at trykke på en knap, og se det hele rulle.

Men, det er jo ikke nok! Så, jeg nulstillede gardinet ved at trykke ca. 10 sekunder på begge knapper i siden af gardinet, og gik i SmartThings, hvor den indenfor få sekunder fandt Ikea Fyrtur. Og hey, der skulle ikke engang bruges device handler eller andet besværligt – gardinet virkede bare!

Kontakten kan selvfølgelig også forbindes til SmartThings, og kan bruges til at styre gardinet via f.eks. Webcore.

Alt i alt gik projektet markant nemmere end jeg havde forestillet mig. Nu mangler jeg bare at få den kontakt, der i forvejen styrer en Trådfri-pære på Claras værelse, til også at styre gardinet, når knappen bliver holdt nede.

Og så tænker jeg, at det giver god mening at rulle gardinet op, hvis røgalarmen går, så exit er nemmere – så det vil jeg også rode med.

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

42 thoughts on “Ikea Fyrtur og Kadrilj på SmartThings3 min read

  • Fedt, fedt!

    Tænker det er næste større. Investering vi skal lave i huset. Gardiner til hele stuen – men det løber noget op, jo…

    • Ja, det er desværre ikke billigt. Jeg tager et værelse af gangen, stuen tror jeg ikke får Fyrtur, desværre.

    • Du kan stadig aktivere ST-rutiner fra Google Assistant, og når du kører en rutine kan du åbne og lukke et gardin, f.eks. via Webcore. 🙂
      /David

    • I forlængelse af min første kommentar: En rutine kan aktiveres fra Google Assistant, og rutinen kan aktivere en scene, som kan sætte en placering af gardinet. Så, du kan ikke sige “Hey google, sæt gardinet til 65%”, men du kan sige “Hey google, aktiver gardin”, og lade gardin være en rutine, som aktiverer en scene, der sætter gardinet til 65%. 🙂
      /David

      • Hvordan opretter du gardin som rutine, så det ruller ned når du siger: “hey google, aktiver gardin”?

        Jeg kan simpelthen ikke få det til at spille…

        Jeg kan kun få gardinet til at rulle ned ved at koble den til en automatisering i ST – fx ved at tænde trælampen, lukkes gardin – så kan jeg sige ”hey google, tænd trælampe” – men det er jo ikke optimalt at jeg skal tænde trælampen for at få gardinet til at rulle ned…

        Håber du vil give et fif inden jeg hiver håret ud af hovedet på mig selv…

        (Jeg kan i øvrigt heller ikke oprette rutiner i Google Assistant – er det bare mig??)

      • Hej David
        Jeg har en Samsung Smartthings Hub og en hel masse Philips Hue lamper/pærer, og nu er jeg blevet interesseret i Ikeas elektriske rullegardiner efter jeg har læst din artikel. Når jeg går ud på badeværelset tænder/slukker lyset automatisk, da jeg har sat en Philips Hue motion sensor op til at registrere bevægelser.
        Kan jeg med Webcore lave en rutine som gør, at Philips motion sensoren også ruller Ikeas rullegardin ned/op, når den registrere bevægelse/ikke bevægelse?
        Mvh. Kim

        • Ja, det kan du sagtens. Det er en simpel automation, som på basis af bevægelse ruller gardinet op eller ned. 🙂

  • Igen igen virkelig godt indlæg!

    Et spørgsmål; kan man out-of-the-box sætte den sammen med SmartThings eller er Webcore en forudsætning?
    Fx vil jeg gerne kunne koble den sammen med Tado, så gardinerne selv ruller ned, når der fx bliver 25 grader i mine rum, at gardinerne kører ned automatisk, når vi slår alarm til, osv osv

    Jeg er ikke i gang med Webcore og mangler tiden til at sætte mig ind i det lige nu, så det er ikke løsningen for mig lige nu 🙂

    • Tak! <3

      Den kan sættes sammen med ST out-of-the-box. Jeg har ikke undersøgt muligheden for automatisering via ST-app'en nærmere, jeg sprang direkte til Webcore, men det vil jeg da helt klart få gjort - for dit forslag til en automation ved høj temperatur er skide god!
      /David

        • Anders har helt og aldeles ret, det er en ultranem automation at sætte op i den nye app. Opret en ny automation, vælg en sensor med temperatur, vælg at temperaturen skal stige til over x grader, vælg gardinet som action, og sæt gardinets placering. Boom!

          Jeg har desværre ikke fundet en nem måde at løse det på i Classic.
          /David

  • Der står at rullegardinet er eks. 100cm – betyder det så at det i realiteten er 105cm – og kan man i givet fald forkorte helt op imod 10cm ?

  • Har netop bestilt et sæt Fyrtur til stuen – vil lave det sådan at det kører ned når ATV4K bliver tændt

    Hvordan sætter jeg nemmest/bedst/billigst Fyrtur op med Apple Homekit så det kun kører ned hvis der er lys i udestuen? (udenstuen lægger “udenfor” stuevinduerne)

    Sådan at det ikke kører ned om aftenen/nat hvis nogen tænder tv’et + det skal selv køre op når der er mørkt (alternativt kl fx. 5 om morgen…)

    Har “kun” Philips hue bridge, Ikea hub & ATV’et – ville være lækkert ikke at skulle have mere legetøj

    • Drop idéen om ikke at have flere hubs – du vil få mange fordele med en egentlig Smart Home hub. Så kan du f.eks. sætte et plug med strømmåling til dit Apple TV, og køre gardinet ned når strømforbruget på pluggen stiger, og du dermed er begyndt at se tv. 🙂

    • Ca. 3 måneder, afhængig af hvor ofte de åbnes. Her åbnes der om morgenen og lukkes om aftenen, og vi går flere måneder mellem opladninger.

  • Hey,
    Super fed artikel, men jeg er lidt i tvivl om hvordan du får knappen til at virke i ST? Jeg kan simpelthen ikke få den til at blive set i ST, og den er jo ikke en del af IKEA setuppet i ST 🙁

    • Jeg forbinder den bare til ST ligesom alle andre enheder. I stedet for at vælge producent i den nye app, kan du vælge at lede efter alle typer devices. På Android hedder knappen “Scan nearby”, og den lader dig scanne efter alle Zigbee- og Z-wave-devices i parringstilstand. 🙂

  • Spændende, nu er jeg også ved at blive hooked på gardinerne – Så skal jeg bare have fruen til at sige ja 😀

    Hvis man bruger webcore, så er der vel intet i vejen for at knappen der føler med kan styre 5 gardiner i samme rum ?
    Følger der egentlig en knap med hvert gardin ?

    • Du behøver ikke engang Webcore til det. Jeg har en scene, Godmorgen, der kører alle gardiner op (et på hvert børneværelse, et på soveværelset), tænder lys i stue/køkken, og sætter location mode til Home.
      Ja, der følger en knap med til hvert gardin, og den kan bruges til hvad som helst i SmartThings.

  • Er der en venlig sjæl der kan give en hurtig og præcis beskrivelse af parring mellem gardin og fjernbetjening ?
    Jeg skulle “bare” tage batteriet ud af gardinet og lade det op, men da alt skulle samles igen var der intet der virkede overhovedet.
    IKEA’s guides er de ikke meget bevendt og at forsøge at få fat i deres hotline, er simpelthen en dårlig joke. Der bliver man bedt om at ringe senere hvis man da ikke er nummer 700 i køen og kan forvente 2-3 timers ventetid, inden man kan komme til at tale med en support medarbejder.
    Vi bruger ikke andet end det FYRTUR-gardinets medleverede udstyr.

    • Jeg har fundet følgende hos Ikea:

      1: Åbn dækslet bag på op-/ned-fjernbetjening, og find parring-knappen.
      2: Tryk kort på begge knapper på rullegardinet. Du kan nu parre enheden de næste 2 minutter.
      3: Hold den trådløse op-/ned-fjernbetjening tæt på det trådløse rullegardin, du vil tilføje (maks. afstand 5 cm fra rullegardinets låg til batterirum).
      4: Tryk på parring-knappen, og hold den nede i mindst 10 sekunder på den trådløse op-/ned-fjernbetjening.
      5: En rød lampe lyser konstant på den trådløse op-/ned-fjernbetjening. På dit trådløse rullegardin dæmpes en hvid lampe, som blinker, indtil parringen af enheder er gennemført.

      Håber det virker. 🙂

  • Det gjorde det desværre ikke og det er mere end umuligt at få fat på en support medarbejder fra IKEA i denne tid.
    Men tak for budet

  • Man kan sætte max længde (0%) ved at trykke to gange på op/ned knapperne på rullegardinet, når gardinet er i den ønskede max længde.
    Punktet kan dog godt flytte sig lidt over tid, og så kan det være nødvendigt at indstille det igen.
    Hvis gardinet kører for langt ned, er det jo simpelt nok. Man sætter “skyggeniveau” til 1% eller 2% og nulstiller igen.
    Hvis gardinet ikke kører langt nok ned, så er det ikke helt så simpelt, for man kan ikke køre længere ned end 0%.
    Den eneste løsning jeg har fundet er at nulstille gardinet ved at holde op/ned knapperne i 5 sekunder. Det betyder dog at man skal installere gardinet forfra i SmartThings, så det er lidt bøvlet.
    Er der en måde hvor man kan nulstille 0%-punktet uden at nulstille hele gardinet?

    • Jeg har samme oplevelse, at max skrider en smule over tid. Du kan altid sætte max på ny ved at flytte gardinet til den rette højde, og trykke to gange på op-knappen på gardinet. Så bekræftes den nye højde ved at køre lidt op og lidt ned igen, og nu er et nyt max (0%) sat.
      /David

      • Hvordan får du gardinet til at køre under the nuværende nulpunkt?
        Jeg kan ikke komme længere ned end det satte nul-punkt – heller ikke med ned-knappen på gardinet.

        • Ja hvordan ændre man 0%. Er kommet til at sætte mine en smule for højt så men kan kigge under gardinet 🙁

          • Forbind gardinet på ny, så får du mulighed for det. 🙂
            Du behøver ikke slette gardinet, bare gå til parring og sæt det op i ST.

  • Hvordan opdaterer i jeres gardiner , Jeg bruger Philips hue op og smartthings hub nemlig… Kan. Det ikke lade sig gøre at opdatere firmware sådan ? Eller skal jeg sætte det hele op på en anden måde for at få det til at virke ?

  • Hvordan gør i?… inden jeg bliver vanvittig.. hehe
    Hvis jeg får Ikea’s fjernbetjening til at fungere og så parrer med Smarttings, så virker Smarttings, men så virker fjernbetjeningen ikke længere.
    og omvendt.
    (har prøvet 5 gange, med 2 gardiner, altså 10 forsøg ialt.. forresten: kender i det når de ikke kører helt lige hurtigt, og det ene gardin fortsætter med at rulle ud når man trykker stop, og vælter 3 urtepotter.. … )
    Det vanvittige er, at i mit gamle hus kunne jeg få det til at fungere med både Smartthings (+google) og fjernbetjening på samme tid, men hvordan jeg fik det til at fungere kan jeg ikke huske…

  • jeg tror lige jeg selv svarer,…
    ehhh… men… fjernbetjeningen og repeateren skal også parres med smartthings..
    Anders altså…

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *