Kontakter i et smart home4 min read

Opdateret januar 2021: Der findes en løsning på kontakter i et smart hjem! Se min test af smarte kontakter i Fuga-design her.

Smart home-teknologi er stadig så ny, så nærmest alle huse er bygget før Hue, Z-wave og Zigbee blev populært.

Derfor har vi alle kontakter rundt omkring, som fysisk slukker for strømmen til lampeudtagene, og det hænger ikke så godt sammen med f.eks. Philips Hue, som kun virker, når der er strøm til pæren.

Og ja, jeg er klart typen, der foretrækker kontakter – når jeg ikke kan automatisere min belysning. Jeg gider ikke bede Google Home tænde for lyset i stuen, jeg bruger hellere kontakten ved døren.

Philips har lavet deres Hue Dimming Switch, som indtil videre er en god løsning på kontaktproblemet, men den har også problemer.

Sådan ser en af vores kontaktsetups ud.

… Det er sgu ikke kønt!

Problemet og drømmen

Det grundlæggende problem er, at vi bor i Danmark, hvor LK har de facto monopol på vores kontakter med deres Fuga-linje. Der findes andre løsninger end LK, men ingen af dem har vundet indpas i Danmark.

I det store udland hedder standarden bl.a. Euro, og kigger man i den retning, er der langt flere muligheder.

Man kan f.eks. købe relæer, som dette fra Fibaro, der kan indbygges i en Euro-dåse bag kontakten, og kan fange trykket på kontakten, og sende signal om det til smart home-hubben.

Der er bare ikke plads til de relæer i en normal Fuga-dåse.

Derfor er nogen gået over til at fjerne Fuga-kontakten, sætte konstant strøm på lampeudtaget, og dække hullet fra Fuga-kontakten med Philips Hues Dimming Switch. Det virker, men det kræver elektrikerarbejde, da installationen ændres.

En alternativ version af ovenstående er at sætte konstant strøm på lampeudtaget, og bygge en Philips Hue dimmer switch om til at fungere med LKs svagstrømstryk. Det ser nydeligt ud, men det kræver stadig elektrikerarbejde.

Skal det være enkelt og pænt, er der to løsninger.
1: Logic Group laver en Z-wave-baseret kontakt, ZHB5100, som ligner LKs svagstrømstryk, men kan sende signal ved tryk på en af de fire kontakter, ligesom den også har indbygget relæ. Den kan bygges ind i en normal Fuga-dåse – men tjek lige prisen. I skrivende stund 799 kr. for at konvertere en Fuga-kontakt til noget smartere, og oven i kommer så elektrikerregningen. Suk!

2: Alternativet er at lave mere plads over/under en LK-dåse, så der er plads til et modul i 1,5 højde – her kan man klemme et af de tidligere nævnte Fibaro-relæer ind, og pludselig er kontakten smart.

Drømmen er, at nogen tager sig tid til at bygge en erstatning for ZHB5100, som passer i en Fuga-dåse, og koster under 500 kr. Problemet er selvfølgelig, at det danske marked ikke er specielt stort, og at produktudviklingen nok er pænt dyr – hvilket er årsagen til, at ZHB5100 koster så sindsygt meget.

P.S: Ja, man kan få Niko-kontakten, som er en del af Friends of Hue. Den er ikke relevant af to årsager:
1: Det er stadig en ændring i installationen, og dermed ikke smartere end en Hue Dimming Switch sat over en tom Fuga-dåse.

2: Den er efter sigende grim, stikker et par millimeter ud over en normal Fuga-kontakt, og kræver et hårdt tryk for at registrere

P.P.S: I dette indlæg havde jeg først skrevet, at det ikke er lovligt at ændre på installationen, så der er permanent strøm på et loftudtag. Det havde jeg sjusset mig frem til i diverse Gør-det-selv/Hue-grupper, men elektrikere melder, at der ikke er problemer i det. Det skal til gengæld udføres af en elektriker for at være lovligt. (Opdateret 20/2 – 2019)

Gør som 825 andre - tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så får du automatisk besked, når der er nye indlæg.

49 thoughts on “Kontakter i et smart home4 min read

    • Som jeg har forstået lovgivningen, skal der være mulighed for at slukke et loftudtag på en kontakt et sted i huset. Den må gerne sidde i sikringsskabet eller lignende, men der skal være en kontakt.

      Men! Det er da klart noget, der skal undersøges nærmere, så det vil jeg få gjort. 🙂

  • Hej David
    Jeg har ikke kunnet bekræfte reglerne du snakker om i indlægget. Hvor står der at man ikke må sætte fast fase på et lampeudtag?

    En kammeret der er tidligere elektriker, mener ikke at det er tilfældet – men hans viden kan selvfølgelig være outdatet.

    Vh Mikkel

    • Både du og Allan undrer jer, og det er totalt forståeligt, så jeg har tilføjet en note til indlægget, og får taget dialogen med en elektriker snarest. 🙂

  • Hej David . Lige præsis i det her emne med det klassiske kontakt ved døren er jeg 100 % på din side hvis vi skal have et smart hjem skal det være smart for alle . Ergo det skal være kone/Mette sikkert . Jeg er stødt på et produkt der hedder shelly . Det er faktisk et relær med smart dims indbygger og det har vi jo set så mange gange før men hvad i ikke har set er du kan sætte din alm afbryder i som indput og som 230 v . Der ud over er den lille nok til at lille i et alm lampeudtag . Den kan snakke med google assitians og Alexia men dog ikke med appel endnu . Tjek det ud shelly.cloud

    • Jeg har luret lidt på Shelly, men det er vigtigt for mig, at så meget som muligt i mit hjem taler med Smartthings, og det ser ikke ud til, at nogen har løst det med Shelly endnu. Det kan det måske med Tasmota, men det regner jeg først med at rode med om nogle måneder. Så kan der komme nyt blogindhold. 😉

  • Hej. Jeg er interesseret i at få hele mit hus smart.
    Så derfor leder jeg efter en måde at kunne beholde afbryder og stikkontakt.

    Det kan dette tror jeg.
    https://www.lampeguru.dk/niko-hue-kontakt-til-lk-kontakter.html
    -Er det en 3.part version, hvor man kan risikere de lige pludselig ikke samarbejder mere?

    Den passer i en Fuga ramme. Men så skal der en modtager til, til de lamper man ikke bare kan skifte pæren i.
    -Dette har Philips HUE ikke lavet?

    • Der bør ikke være risiko for, at Niko holder op med at fungere. Den er en del af “Friends of Hue”, hvor både Philips og producenten har godkendt og arbejder for samarbejdet.

      Til gengæld er kvaliteten, ifølge dem der har købt den, ikke god. Den stikker ud over en normal Fuga-ramme, og den kræver et hårdere tryk end man forventer. Det gør den fordi det ikke er en normal kontakt, men derimod en kinetisk kontakt uden batteri. Den får strøm fra selve trykket, og derfor er der modstand i kontakten. Hvis du har prøvet en Hue Tap, er det samme funktion, og det gør knappen noget mindre brugervenlig, efter min mening.

      Det er præcis årsagen til, at jeg kører Smartthings og Hue. Hue styrer pærerne de fleste steder, men ST kan styre pærerne de steder, hvor Hue ikke kan – f.eks. via en Fibaro Dimmer 2, indbygget bag en kontakt i væggen.

  • Hej Igen, tak for svar. Jeg leder bare stadig efter noget hvor man kan bruge samme gamle kontakt, med fjeder, og så en modtager, der tager imod dette “kip” og tænder, og så jeg kan tænde og slukke over wifi, på min telefon også.

    Så jeg brugte hele aftenen i går, og fandt frem til dem her:
    https://shelly.cloud/product/shelly-1-open-source/

    Dem er jeg meget spændt på at se om de virker 🙂
    – Nogen du eller andre har erfaring med?

    De koster 110 kr. stk, inklusiv fragt.

  • Hej David

    Jeg har taget fat på Hue og er ret begejstret. Men jeg er enig med dig i, at de gode gamle kontakter nogle gange er en fin løsning. Fx badeværelset hvor kontakten sidder fint lige ved døren, og hvor en sensor har det med at slukke lyset, mens man sidder og læser mettesigernej.dk.

    Jeg kan bare rigtig godt lide at tilpasse lysstyrken til tidspunktet på dagen. Og helst automatisk, og i hvert fald uden brug af mobilen. Det kan klares med Hue Labs og en Dimmer Switch. Men så har man hele den ballede, du beskriver.

    Så jeg ønsker mig simpelthen at kunne konfigurere en hue pære til at tænde med en lysstyrke, som afhænger af tidspunktet på dagen, når den får strøm. “Power on behavior by time of day” har været oppe som ønske på Hues Facebook-side, og Philips har også kvitteret for at de har hørt og forstået ønsket. Men min fornemmelse er nok, at de vil holde igen med at lave noget, som begrænser salget af accessories.

    Kan man lave noget i den stil med SmartThings? Enten ved at SmartThings kan opdage, at en pære har fået strømmen tilbage. Eller måske ved at et andet device sluttet til samme kontakt giver besked.

    Vh Morten

    • Hej Morten,
      Tak for et godt spørgsmål. 🙂

      Jeg har lige sat en stump kode op i Webcore, som har en $healthStatus-variabel på alle Hue-enheder, som kan være online eller offline. Min kode sender mig en SMS, når en pære går fra offline til online, og fra online til offline. I morgen, når jeg kan slippe afsted med at tænde og slukke for lyset på soveværelset, vil jeg teste hvordan det fungerer i praksis – hvor hurtigt Webcore opdager ændringen i status. Jeg melder tilbage, når jeg har testet lidt.

      Alternativt er den enkle løsning at betale en elektriker for at montere en Fibaro Dimmer 2 i kontaktstedet ved badeværelset. Jeg gav 850 kr. for elektrikerens arbejde, da vi fik en monteret i gangen, og selve dimmeren koster ca. 350 kr. Får du sådan en monteret, kan du fange trykket på kontakten, og tænde lyset præcis som du lyster på tværs af døgnet.

      • Hej David

        Tak for dit svar. Jeg er spændt på at høre resultatet mht. forsinkelsen på healthStatus-variablen.

        Når jeg giver en pære strøm, så går der kun 2-3 sekunder til den holder op med at være markeret “unreachable” i Hue-appen. Så længe kunne jeg godt klare at vente.

  • Dejligt at se at der er andre der sidder med de samme udfordringer som jeg selv har.

    mit nuværende setup er en HUE bridge samt en smartthings hub.
    jeg har nogle hue tap kontaker, bygget om til FUGA ala niko kontakter.
    de fungere fint nok, de stikker ud i forhold til andre kontakter, de rammer ikke helt den samme hvide farve og man skal engang i mellem trykke flere gange før den reagere. men når de virker, er de fine nok. der kommer lys instant, som alm. kontakter.

    anyways; grunden til at jeg købte smartthings var mulighederne for at finde en kontakt til styring af lyset er meget større og billigere. så min ide var at købe xiaomi push buttons og lave lidt DIY så de kunne sidde bag en fuga kontakt. derved ligner de almindelige kontakter, men man kunne stadig styre hvert enkel spot, da der er konstant strøm på.

    problemet ved dette setup er, at der for meget forsinkelse på. ca. 1,5 sek. det lyder ikke af meget, men det er nok til at man har trykket flere gange, eller irritere sig over det. målet er jo, at det skal fungere som alm. kontaker. så jeg har besluttet mig ikke at gå denne vej.

    grunden til forsinkelse er at alle uofficielle IOT til smartthings skal forbi en cloudserver, før de kan give kommandoen videre. så til rigtig man opgaver fungerer det rigtgit fint, men jeg synes ikke det fungere til lys kontakter, for folk forventer at se lys når man trykker på en kontakt.

    Jeg har besluttet at jeg holder alt lys på HUEen og alt andet IOT på ST.
    så min plan er nu at få fat en HUE dimmer og en LK svag-strøm kontakt og lave DIY, så jeg kan få det til at ligne normale kontaker.

    modsat HUE TAP bruger HUE dimmer batteri, og mit håb er at den holder kontakt til HUE bridge konstant, så man ikke skal trykke flere gange før den reagere.

    • Jeg kan kun anbefale at få Fibaro Dimmer 2 bygget ind i væggen bag de kontakter, du gerne vil styre lyset fra.

      Jeg har også luret på Hue Dimmer/LK svagstrømstryk, men man ender hurtigt med 500 kr. i materialer, og så er der ikke langt op til de ca. 1.200,- det kostede mig at få én Fibaro Dimmer 2 bygget ind bag et Fuga-tryk.

      Har man en 3-4 kontakter, koster det nok ikke 3-4 x 1.200,-, for f.eks. kørslen er jo betalt, så for ~800 per kontakt, kan man undgå Hue-hackeriet, loddekolben osv. Det er i hvert fald min løsning, hvis ikke Matrix DB bliver temmelig billig i indkøb:
      https://mettesigernej.dk/2019/02/07/spaendende-nyheder-fra-fibaro-og-logic-group/

      Men ja! Det er sgu utroligt, at vi alle sidder med samme problem, og at LK er totalt ligeglade. 🙂

      • Hej! Har du et billede af hvordan du hyggede fibaro dimmer ind i væggen? Vi skal til at bygge nyt hus og kan i den forbindelse få det gjort fra starten af

        • Desværre ikke – min kunne kun være der fordi jeg havde et 1,5-modul hvor den skulle sidde, fremfor et 1-modul som normalt. Hvis I bygger nyt kan I med fordel finde målene på dimmeren og se om du kan være i en Fuga indbygningsdåse med ekstra dybde. Tag elektrikeren med på råd, han ved det nok. 🙂

  • hey David…

    jeg bliver lige nød til at spørge og håber du kan hjælpe.

    ang. Fibaro:

    1: det virker direkte med Smartthings? man skal ikke brugt DTH, vel.
    2: er der nogen forsinkelse fra man trykker på dem, til de tænder?
    3: hvordan fungere de sammen med smartpære?
    – så vidt jeg har forstået sidder der et relæ i dem, dvs, slukker du via Fibaro, tager du også strømmen fra dine smartpære. er det ikke korrekt forstået?
    jeg håber jo lidt på at de vil fungere uden at bruge relæet i Fibaro, så der er konstant størm på mine smartpære.

    • Hej dannni,
      1: Jeg har installeret en DTH, men det er vist ikke nødvendigt, og med næste opdatering af Smartthings, kommer Fibaro Dimmer 2 til at virke lokalt, så den er helt uafhængig af skyen.
      2: Nix – det er så øjeblikkeligt som jeg kan se.
      3: Relæet slukker for pæren, så de vil ikke fungere med smartpærer. I teorien burde man kunne lade være med at forbinde relæet til en pære – men jeg ved ikke nok om det til at kunne sige om det fungerer. Få evt. en elektrikers bud på det. 🙂
      /David

  • hey,

    tak for svar.

    jeg fik købt en til test, som jeg har testet over weekenden.
    min udfordring består i at jeg har smart-pærer i det meste af huset. så modsat alm. pærer skal disse have konstant strøm for at forblive smarte. jeg klarer dette ved ikke at sætte ledning til lamperne i Fabiro’en. man kan statig høre relæ’et klikke, men via ST, kan man sætte den til at tænde ens smarte pærer også.

    der er staig en lille forsinkelse på, men ikke så lang ifh. xiaomi knappen.
    når den tænder lyset er det ligesom om, at ST sender en besked til hver pære, i stedet for alle på en gang. jeg ved ikke om det er noget man kan rette nogle steder? men dette bevirker, at den tænder EN pærer ad gangen. det samme når den slukker.

    den kan selvfølgelig heller ikke måle forbrug ved dette setup.

    jeg er lidt i tvivl, om det er bedre løsning at forbinde ledningerne på den rigtige måde og lave scener i stedet?

  • Hej David,

    Et hurtigt spørgsmål som jeg håber du har tid til at svare på 🙂

    Min kæreste og jeg har fundet en Philips Hue Plafond som er interessant alene grundet design og ikke Hue funktion. Vil man kunne bruge Hue lampen som en almindelig lampe sammen med en almindelige LK Fuga afbryder? Altså bare tænde/slukke med afbryder uden at skulle bruge Philips dæmperkontakt?

    Man vil selvfølgelig kunne slukke Hue lampen på afbryderen, min frygt er om man kan tænde lampen alene med afbryder eller om man også skal tænde for Philips dæmperkontakt.

    Håber min spørgsmål giver mening.

    Tak for blog.

    • Hej Anders,
      Det kan man sagtens. Lampen tænder som standard når der kommer strøm på, og slukker selvsagt når I slukker på kontakten.
      /David

  • Hej David

    Tak for en virkelig fin blog! Jeg har et spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med.
    Jeg er i den situation, at jeg er ved at total-renovere et hus og jeg har i den sammenhæng mulighed for at lave det lige som jeg ønsker det. Det er heller ikke noget problem med elektrikerregningen da der er en elektriker i den nærmeste familie.

    Og nu er mit spørgsmål så, hvilket setup vil du vælge, hvis du var i mit sted? Min egen tanke er, slet ikke at lave nogle egentlige kontakter, men istedet at lade der være strøm på alle lampesteder/spots, anvende smart-pærer og så sætte trådløse-kontakter (eksempelvis Hue Dimmer Switch eller Flic´s) op hvor det nu giver mening.

    Bh. Max

    • Sorry.. jeg ser først nu dit indlæg med “AT BYGGE NYT HUS – SMART HOME” Det besvare så ganske fint mit spørgsmål.
      Jeg kan desværre ikke selv få lov at slette ovenstående indlæg, men det skal du være meget velkommen til at gøre. Jeg beklager ulejligheden.
      Bh. Max

      • Kommentaren får lov til at stå, for spørgsmålet er godt. 🙂

        Vigtigst for mig ville være at vælge udbyderneutrale produkter. Hue Dimmer Switch kan forbindes direkte til ST uden om Hue, så den er tilpas neutral, men ellers fungerer Fibaro Dimmer 2 rigtig fint bag et normalt LK dobbelt-tryk.

        Fordelen ved f.eks. Fibaro Dimmer 2 er, at den har indbygget relæ, så den kan tænde/slukke for et lampested. Så behøver man ikke smarte pærer i lampen, hvis man f.eks. gerne vil have en lampe, der ikke fungerer med udvalget af smarte pærer. Vi har f.eks. en Panton Globe over spisebordet, hvor jeg har monteret en Hue E14’er, som dog stikker et par cm ud under skærmen. Det ser ikke pænt ud, og jeg løser det med et relæ i kontakten i stedet. 🙂

  • Hej David,

    Spørgsmålet er sikkert stillet før – og besvaret, så med chance for at spørge igen.
    Lidt baggrund; vi har bygget hus og har i den forbindelse ikke fået lavet carport til at starte med. Det er vi i gang med nu og vi har så et “problem” med strømmen – der er ikke lavet en ekstra zone i relæet til lys i carporten. Kun én zone som skal dække det hele. Jeg vil gerne, at når jeg tænder på kontakten indenfor, tænder det hele – og kan køre på sensor som helt almindeligt!
    Jeg læser at Fibaro Dimmer 2 muligvis kan løse mit problem – og altså montere denne i kontakten til udendørsbelysningen, men hvad skal der så sættes ude i carporten ved lyset dér? Jeg er ikke IOT/SmartHome-mand, så det skal bare virke som en helt almindelig (kedelig) kontaktløsning…. 🙂

    • Hej Lasse,
      Jeg har lidt svært ved præcis at lure problematikken – men, hvis du har strøm i garagen, og en selvstændig kontakt at tænde og slukke på, er det vel blot at koble en normal sensor mellem kontakt og lampe? Jeg tænker i hvert fald ikke du har brug for en Fibaro Dimmer – og vælger du den løsning, får du brug for en hub af en art, f.eks. SmartThings.
      /David

      • Måske nok ringe formuleret – beklager.
        Den strøm der går ud til carport er netop kun strøm. Den er ikke koblet på andet end strøm og “snakker” ikke sammen med kontakter indenfor, og da vi gerne vil have både strøm til kontakter i carport – og lys der funker med det øvrige har vi problemet. 🙂

        • Det vil jeg mene tigger om en Hue-løsning. Du slutter pærerne til konstant strøm i carporten, og kan så sætte Hue Dimmer Switch op både i carport og indendørs, som styrer belysningen. Du kan også tilføje sensor, så der tændes og slukkes automatisk.
          /David

    • Hej Jan,
      Pers projekt er sindsygt spændende at følge. Jeg håber han en dag finder en løsning på at få Zigbee-enheden leveret uden om Ikea, så han i højere grad selv kan bestemme implementering og funktioner. Den dag det sker, er jeg helt klart køber. 🙂
      /David

      • Hej David,

        Det kan du allerede. Du kan koble dem til DeconZ, Hubitat, og hvad der ellers lige bevæger sig (smartthings har jeg ikke prøvet, men har læst de kan). Det eneste den ikke kan, er bruges i Hue app, da Philips ikke tillader 3parts (læs Ikea) fjernbetjeninger tilkoblet (Så, når du bruger den sammen med Hue, kan du ikke bestemme knap funktioner). Men, jeg bruger DeconZ – og hver knap kan man bruge til hvad man har lyst til – Home Assistant + DeconZ + NodeRED er det jeg bruger, så jeg laver mine automationer og dashboards i NodeRED.

  • Hej David,

    Jeg har skrevet tidligere, men vi er nu så langt i vores byggeri og vores overvejelser omkring beslysning at vi har besluttet at få euro materiel i hele huset. Elektrikeren laver det hele så huset kan benyttes med normale LED pærer og afbrydere. Når vi overtager huset og har checket at installationen er som den skal være sætter vi Philips Hue pærer i alle lampeudtag, både indvendigt og udvendigt. Derefter afmontere vi de normale kontakter, muffer fase og tænding så der altid er strøm på pæren og skruer niko kontakter i dåsen. Vi har købt niko kontakten allerede og vi synes det fungere rigtig godt, specielt er det fedt at vi helt undgår problemet med at gæster eller os selv får slukket for strømmen. Derudover virker den jo som kroneafbryder da vi kan styre 2 lysgrupper samt dimme. Vi sparer også astro uret væk på de udvendige lamper da det er meget billigere at købe Philips Hue pærer og styre det intelligent.

    Vi har set nogle billeder af Niko i FUGA dåser og vi synes ikke det er kønt, men i eurodåser med ramme er det faktisk meget pænt.

    Jeg har endnu ikke besluttet om vi skal have en Smartthings eller Homey.

    Mvh Martin

  • Bedste automationsløsning der findes er:
    Få en plc fra enten wago eller beckhoff
    Få elektriker til at trække alle tryk og lampesteder direkte til central el tavle.
    På denne måde kan i selv bestemme hvilken fabrikat af kontakter og lampesteder f.eks. bare vælge alm lk.
    I kan få lavet alle de smart features i vil uden internet eller wifi.
    Dette er den rigtige løsning hvis man vil have et smart home.
    Eneste ulempe er at det er dyrt.

    • Hej Peter,
      Det lyder helt sikkert dyrt – og sikkert også rigtig godt. Jeg har ingen intentioner om at få trukket ny el i hele huset, det ville Mette helt klart sige Nej til. Jeg er priviligeret fordi min Waoo fiber ganske enkelt er klippestabil, så afhængigheden af en fungerende netforbindelse er jeg ikke nervøs for. For en brøkdel af den “bedste” løsning får jeg en løsning, som er velfungerende og fuldt ud løser 90% af mine problemer. 🙂
      /David

  • Hej David
    Tak for en super site. Bruger din anbefaler som basis for mit nye smarthome. Baseret på dit input vil jeg bede elektrikeren om at lave Euro moduler med Fibaro Dimmer 2 relæ i samtlige kontakter der fører til loftudtag og så bruge en standard dobbelt LK kontakt på væggen. Vil koble det hele sammen med en Samsung SmartThings med dertilhørende alarmsystem samt Googles assistent

    Har i denne forbindelse følgende spm ( skal lige have det skåret ud i pap):
    1) Ved montering af Smart Hue pærer vil jeg kunne tænde/slukke og dæmpe lys på std LK kontakt?
    2) Kan jeg kombinere lyskilde således at jeg måske har std. dumme LED lys i loft udtag mens jeg bruger Philips Hue andre steder i samme rum men tænder/slukker/dæmper for det hele via samme kontakt?
    3) Hvis nej til adj 2, kan jeg så selv skifte indstillinger i Fibaro dimmer til at fungere med enten dumme LED lys eller philips Hue eller kræver dette en elektriker?

    Jeg vil gerne fremtidssikre mit hus således jeg har et klassisk setup med lysdæmper til loftsudtag men samtidigt er klart til philips hue, der hvor jeg har lyst. Hvis Philips Hue af den ene eller anden årsag ikke fungerer for mig, så har jeg en fallback plan. Har også kigge på Niko dommere men så har jeg ingen fallback plan til et klassisk setup

    Håber det giver mening:-)
    Pct

    • Hej Henrik,
      Spændende projekt. 🙂

      1: Euro-moduler og LK fungerer så vidt jeg ved ikke sammen. Du skal have en Euro-kontakt foran – og ja, på den kan du styre relæet på din Dimmer 2, men også sende kommandoer til din gateway, som kan sende dem videre til f.eks. en Hue bridge.
      2: Ja, sagtens. Jeg sender kommandoer til både Fibaro Dimmer 2 og Hue-pærer på én gang ved bevægelse, f.eks.
      3: Jeg ved faktisk ikke om Fibaro Dimmer 2 alene kan fungere som kontakt, der tager imod trykket og sender signal videre, men ikke selv aktiverer sit relæ på en eller anden måde. Du bør nok kontakte Fibaro og høre ad, inden du fylder dine vægge med deres relæer. 🙂
      /David

  • Mange tak for svar.
    Har læst lidt mere og er blevet lidt klogere. Tror måske at Fibaro bliver en lidt for kompleks løsning for mig, ifht konfiguration mv. Min tanke var at starte at sætte Philips Hue pærer de fleste steder i hjemmet -evt. Ikea visse steder. Har fundet følgende to løsninger, som jeg meget gerne vil have dit feedback på hvis muligt.

    1) Matrix ZDB.
    Fordele: Kan agere både som et std afbryder til et lampe socket, samt konfigureres ret intelligent med farver og logo. Passer også med Fuga størrelse
    Ulemper: Dyr løsning samt fungerer kun med Z-wave. I mit setup kræver det således en Samsung Smartthings løsning fra starten til at danne bro mellem Z-wave og Zigbee til Philips og Ikea lys. ie. lidt mindre WAF og lidt mere konfiguration fra min side.

    2) Niko.
    Fordele. Fungerer med Zigbee fra starten dvs. jeg har ikke krav til køb og konfiguration af en Samsung SmartThings fra dag 1. Passer også med Fuga rammer
    Ulemper. Er ren trådløs, så løsning her vil være at trække kabel til normal afbryder det og så evt. skule afbryder og sætte Niko samme sted. Det sikrer at jeg har en fall back plan såfremt jeg vil skifte fra Philips hue på et senere tidspunkt til et andet (evt klassisk setup).

    Kan se der også finde andre “friends of hue” løsninger, som måske er endnu pænere men synes ikke de bliver nævnt så tid på danske sites, hvor Niko ser ud til at være den mest populære. https://www.philips-hue.com/da-dk/friends-of-hue/switches
    Feks. synes jeg Senic´s løsninger er noget pænere end Niko´s men det er en smagssag.
    Er det nogenlunde korrekt eller er jeg helt galt på den?

    • Hej Henrik,
      1: Jeg har en ZDB siddende i væggen, og i forhold til SmartThings er jeg ikke imponeret. Den er simpelthen for langsom i daglig brug (indtil videre). Skal du have sådan nogen i drift, skal du vælge en anden hub en SmartThings. Bortset fra det er det en virkelig lækker enhed i høj kvalitet.

      2: Den kan jeg ikke anbefale – den ligner ikke Fuga så meget som de giver udtryk for, den er fysisk dybere end Fuga-kontakter, og den fungerer uden batteri men laver strøm ved tryk, så man skal trykke noget hårdere end på en Fuga-kontakt for at aktivere trykket.

      Senic-kontakterne nævnes ikke på danske sites fordi de kræver Euro-materiel i stedet for Fuga i væggen. Det gælder nærmest alle andre end Niko og Jumitech (som er praktisk talt ens). Du kan sagtens få din elektriker til at montere Euro-materiel i dine vægge, så du får mulighed for at vælge mellem langt flere knap-designs. Bemærk dog, at nærmest alle friends-of-hue virker ligesom Niko/Jumitech, batteriløst, så de kræver hårdere tryk for at aktivere. Det er svært at vide præcist hvordan de føles uden at have dem i hånden, desværre.

      /David

  • Hej

    Jeg er lidt interesseret i at høre om det er lykkedes nogen at få plads til en Fibaro Dimmer 2 bag en standard LK Fuga kontakt?

    /Kasper

    • Jeg har fået plads til en i en 1,5-dåse, men bag en 1-dåse mener jeg ikke det kan lade sig gøre, desværre.
      /David

  • Der er en 3. løsning, som jeg – med et fuldt implenteret IHC setup – påtænker at lave:

    Brug en IHC controller og wireless LK tryk til at lave den logiske kobling.
    Derudover feks Home Assistant eller Openhab til at lave fange tryk og reagere på dem. Zigbee, zwave sensorer, lyskilder, relæer/stikkontakter mv. kobles fysisk den vej.

    Er ikke engang sikker på, at man har brug for smartthings hub længere, men ellers kan begge de nævnte systemer også “se” ST hub’ens things. Ift elektriker, så bruger man på den her måde de system komponenter, som alle elektrikere kender bedst her i monopolet.

    Jeg gør noget i den stil næste gang vi bygger…

    • Problemet her er vel, at vi hurtigt taler +50.000 for et fuldt IHC-setup? Den store fordel ved ST/Hue/Ikea som omdrejningspunkt for en smarte hjem er, at det kan udbygges løbende uden store startinvesteringer.
      Men jo, skulle jeg bygge nyt var løsningen en helt anden end den jeg her skitserer. 🙂
      /David

Leave a Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *