Kort før Mette og Clara skulle afsted satte håndværkeren en cementblander til et stik i carporten, og tog strømmen i hele huset. Normalt ikke et problem, men i dette tilfælde stod modemmet til husets fiberforbindelse af. Oh shit.

Vores smarte hjem er bygget op om SmartThings, som fungerer bedst med internetforbindelsen aktiv. Man kan købe sig til devices, der fungerer med lokal eksekvering, og dermed er uafhængigt af en fungerende internetforbindelse, men sådan er mit smarte hjem ikke bygget op.

Så, der var to praktiske problemer: De fleste smarte dimser var sat ud af drift, fordi SmartThings ikke kunne forbinde til skyen – dermed var alle bevægelsessensorer, alarmen og videoovervågningen ude af drift. Det betød ikke så meget som problem nummer to: Termostaterne i stue og køkken var ved at varme huset op da netværket røg, og de fik ikke umiddelbart besked på at skrue ned af Danfoss’ hub.

Mette var som sagt på vej ud ad døren, og til sidst opgav vi at få styr på termostaterne inden hun smuttede. I løbet af tirsdagen fik jeg håndværkeren til at prøve at genstarte og nulstille fibermodemmet, uden held, og efter lidt dialog med Waoo fik jeg arrangeret en tekniker til at komme ud – indenfor 3 hverdage. Jeg sad altså i et sommerhus to en halv times kørsel fra vores hus, med termostater der prøvede at varme huset op til en temperatur nær solens, uden adgang til netværket på nogen måde, halvanden hverdag før fem helligdage/weekenddage i streg. Mette sagde det meget fint, da hun ankom til sommerhuset: “Det her sker ikke igen. Det løser du.” Jeg var ret enig.

(Waoo kom forresten onsdag og monterede et nyt modem. Alt endte godt.)

Så NU skal huset sikres mod lignende problemer. Indkøbslisten tæller et 5G modem fra 3, en mobil bredbåndsforbindelse, og en UPS til mit rackskab.

Det har jeg købt

En UPS fra Powerwalker på 600w og et 5G-modem fra Huawei.

UPS’en er valgt for at sikre, at en håndværkers cementblander ikke igen tager livet af skrøbeligt udstyr. I mit rackskab har jeg både en Synology Diskstation med fire harddiske, og en UDM Pro med en harddisk, der fungerer som router og hjerne i videoovervågningen. De har ikke godt af at blive lukket hårdt ned.

Modemmet er valgt som backup til vores fiberforbindelse – helt enkelt.

UPS’en er valgt ud fra tre kriterier:

Pris
Ca. 1.200 kr. for 600 w batteri med fire Schuko-stik, hvoraf de to har egentlig UPS-funktion, og de to andre blot sikrer mod udsving i strømmen.

USB-forbindelse
Min Synology-enhed understøtter USB-forbindelse til en UPS, så Synology’en får besked hvis strømmen går, og kan lukke pænt ned, uden risiko for datatab.

Design
UPS’en kan ligge i mit rackskab ved siden af Synology’en, så alt kan låses inde.

Modemmet er valgt fordi det var det eneste 5G-produkt 3 (som leverer firmatelefonens abonnement) havde på hylden – og fordi det understøtter muligheden for at slå alle router-funktioner fra. Dermed kan det kobles direkte til min UniFi Dream Machine Pro uden videre tilpasning.

Den praktiske opsætning

UPS’en er som nævnt placeret i mit rackskab. I skabet har jeg en PDU (Power Distribution Unit) monteret, og den er koblet direkte i et af UPS’ens Schuko-stik. PDU’en leverer strøm til både min Dream Machine, min Synology, og to Raspberry Pi’s, jeg bruger til lidt tests. 5G-modemmet får selvfølgelig også strøm fra PDU’en, og dermed er alle centrale dele af mit hjemmeinternet sikret mod nedbrud ved strømafbrydelse.

Tager jeg strømmen til rackskabet, slår UPS’en øjeblikkeligt til, og intet går ned. Job well done!

5G-modemmet er forbundet til min Dream Machine via et normalt ethernetkabel sat i en converter fra SFP+ til RJ45. Opsætningen i UniFi’s software var ikke-eksisterende – jeg satte netværkskablet mellem 5G-modemmet og min Dream Machine, og med det samme konstaterede softwaren, at jeg nok var interesseret i at bruge den som fallback.

Kort fortalt opdager softwaren på min Dream Machine, at der er to WAN-forbindelser til rådighed, og den skifter automatisk mellem dem. Sådan ser det ud, når man pinger en IP-adresse mens fibermodemmet bliver tændt og slukket igen.

Tre pakker ryger i svinget – resten leveres helt uden problemer.

5G-forbindelsen er i praksis en 4G-forbindelse, som er hurtig nok til at fungere tilfredsstillende, men dog ikke hæsblæsende. Her er pointen dog, at der skal være fungerende internet, ikke perfekt internet.

Konklusion

I løbet af de sidste seks år har vi haft to strømafbrydelser, hvor al strømmen er gået i huset, og 3-4 nedbrud af max 20 minutters varighed på vores fiberforbindelse fra Waoo.

I samme tidsrum har netværket været nede noget hyppigere på grund af, at nogen har slukket kontakten fibermodemmet er sat til, eller at fibermodemmet er afgået ved døden.

På basis af det har jeg vurderet, at en UPS og et 5G-modem fjerner 90% af de situationer, hvor netværket kan forsvinde i huset. Næste indkøb bliver en lille UPS til min SmartThings Hub …

Hver morgen spiser vi morgenmad sammen, og hver morgen er Mette og jeg nødt til gentagne gange at minde vores børn om, at de skal se at få spist færdig, så vi kan komme afsted til tiden.

Så, en dag mens Mette var på vagt byggede jeg en piston, som blinker blå/rød kl. 7:10. Så ved børnene, at de skal være færdige med at spise fem minutter senere, og så er der ingen færre problemer med at nå hvad vi skal nå.

Selve piston’en ser sådan ud:

Kort fortalt: Er det hverdag, er klokken 7:10, og er lyset i stuen tændt (vi er oppe og spiser med al sandsynlighed morgenmad), så brug lightstrippen på toppen af reolen til at blinke rød/blå tre gange – og returner lightstrippen til normalt, behageligt lys.

Da Mette så funktionen første gang, sagde hun ét ord: Nej.

Husk vitaminpillerne

Der er nogen af mine idéer, som jeg selv dropper før jeg overhovedet præsenterer dem for Mette – fordi jeg ved hendes svar vil være, at jeg skal løse “problemet” ved at bruge min hjerne, fremfor at bygge en smart dims til formålet.

Og børnenes vitaminpiller er helt klart en af dem. Det sker, at jeg glemmer dem. Og den nemme løsning ville være at placere en dørsensor i hjørnet af skabet hvor de står, og sætte en magnet på glasset med pillerne vha. en elastik, så sensoren registrerer når glasset fjernes.

Og så bygge noget i stil med:

Altså: Når gardinet på et af børnenes vindue lukkes, og klokken er efter 18, og vi ikke har rykket på vitaminpilleglasset i mindste fire timer, så spiller vi en frisk lille lyd på badeværelseshøjttaleren.

… Hvorfor skal man overhovedet bruge sin hukommelse på at huske noget, når smarte dimser kan huske det for en?

Se de tidligere indlæg i serien “Automatiseringer jeg ikke fik lov til at lave”.

For der er enormt mange valgmuligheder når det kommer til ladning af en elbil eller hybridbil, og ikke alle er lige optimale for alle brugere.

Visse af linkene er affiliate-links, som giver mig nogle kroner i bonus, hvis du køber via linket. Det koster dig ikke en øre ekstra, og det giver mig lidt mere rum til at indkøbe dimser, jeg kan skrive om. Anmeldelser m.v. er aldrig farvet af potentialet for indtjening.

Hvorfor ikke bare mormorlade?

Der fulgte en fin nødlader eller mormorlader med til vores Passat. Den hedder for øvrigt en mormorlader fordi den kan bruges til at lade bilen, når man er på besøg hos mormor, som naturligvis ikke har en lader til en elbil …

Mange hybridejere vælger blot at bruge mormorladeren til at lade bilen, og det kan som sådan også sagtens bruges, men der er nogle problematikker man skal være opmærksom på.

• Mormorladeren lader typisk med en noget lavere effekt end en “rigtig” lader til en elbil. Dermed tager det længere tid at få fyldt batteriet op.
• El-installationen skal kunne klare belastningen fra mormorladeren – selvom den lader med lavere effekt end en rigtig lader, drøner der stadig en hel del strøm igennem stikket når der lades. Det er typisk ikke et problem for f.eks. en elkedel, som også trækker meget strøm, men en elbil lader noget længere end en elkedel koger vand, så varmeudviklingen er større.
• LK, hvis stikkontakter du formentlig har siddende overalt i dit hus, skriver om godkendelsen: “Den maksimale belastning ved gentagne og langvarige opladninger må ikke overstige 6 ampere”. Det er selvfølgelig også årsagen til, at mormorladeren lader langsommere end en dedikeret lader.
• Man kan ikke få refusion af elforbrug med en mormorlader – mere om det senere.

Hvilken type lader til elbil?

Der findes et utal af forskellige ladere, nogle meget enkle og andre mere avancerede med f.eks. wifi-understøttelse og styring via app. Jeg havde nogle ønsker, som jeg præsenterede for min elektriker-ven:

• Forberedt til ren elbil. Vores hybrid lader med 3,7 kw, og det kan de fleste ladere sagtens levere, men jeg ville gerne have en lader, der er forberedt til når vi engang skifter til elbil.
• Opkobling til internet og app-styring i en eller anden form.
• God kvalitet og ikke-alt-for-grimt design.
• Mulighed for at styre hvornår på døgnet bilen lader – for at kunne lade om natten, hvor strømmen er billigst.

Elektriker-vennen anbefalede denne lader fra ABB. Det gjorde han bl.a. fordi han kendte produktet fra sin arbejdsplads, og kunne stå inde for kvaliteten, men også fordi alle ladere til elbiler skal kobles på et selvstændigt RCD (tidligere kaldet HPFI), der kan håndtere DC-lækstrømme, som kan forekomme når en elbil lader. Denne lader har RDC’en indbygget, og dermed sparede vi penge på indkøbet – tiden for installationen var den samme, men RCD’en med beskyttelse for lækstrømme koster typisk mellem 1.500 og 2.000 kr.

Installationen stod samme ven for – vi trak kabel fra tavlen i kælderen langs loftet til kældertrappen, og her fra ud gennem væggen så laderen kunne placeres på siden af huset lige ved indkørslen – tilgængelig, men stadig ikke alt for synlig. Laderen er ikke grim, men pæn er den sgu heller ikke.

Efter installationen var det bare at sætte kabel til, og så kom der stille og roligt strøm på bilen.

Laderen vi valgte har flere fordele udover de allerede nævnte:

• Den kan lade med op til 22 kw, hvis installationen kan trække det. Vi har 35 ampere sikring i skabet ved vejen, så der bør være rum til at trække hvis ikke fuldt load, så i hvert fald tæt på, når vi engang skifter til elbil.
  Vores nuværende bil har 13 kwh batteri, mens en fremtidig elbil formentlig har +80 kwh batteri, så det er relevant at overveje i valget af lader.
• Der er ikke fastmonteret stik, så vi kan købe et længere kabel hvis vi i fremtiden får en bil med stikket placeret anderledes end den nuværende.
• Den indbyggede app lader os styre hvor mange ampere laderen kan trække – så vi ved vi ikke overbelaster elinstallationen.
• ABB-laderen kan kobles sammen med et smart meter, som måler den aktuelle belastning på installationen, og automatisk justerer hvor meget strøm den leverer til bilen. Dermed kan der skrues ned for effekten, hvis vi tænder for ovnen, kogepladen, elkedlen og støvsugeren samtidig.
• Monta understøttes, og dermed kan vi få refusion for en del af det strømforbrug, bilen trækker.

Refusion for opladning af elbil

Altså, David, hvad fanden er alt det her med refusion?

Dig, formentlig

Noget så sexet som processtrømsaftalen gør, at man som ejer af en lader til elbil kan få refusion for den elafgift man betaler, når man lader batteriet i sin bil. Forbruget på laderen skal indberettes, og det står firmaer som Monta for, mod en fast abonnementsbetaling. For et abonnement på 75 kr per måned får vi 1,10 kr per kwh strøm vi bruger på at lade bilen.

Vi betaler ca. 1,80 kr per kwh vi forbruger, så besparelsen på 1,10 kr er til at tage og føle på. Det kræver selvfølgelig et vist forbrug per måned, når abonnementet på 75 kr også skal betales, men det når vi nemt.

Vi skal blot trække 68 kwh per måned til bilen, så er abonnementet til Monta betalt gennem refusion, og alt derover er overskud. Det er ca. seks ladninger af bilen, og ved bykørsel får vi i sommerperioden ca. 45 km rækkevidde på de 13 kwh batteri. Det betyder, at vi efter 235 km på strøm per måned sparer penge på løsningen med Monta.

Der findes mange andre udbydere end Monta, der tilbyder det samme – også et par stykker, der er billigere (typisk 49 kr per måned i abonnement), men Monta virker fantastisk fordi det integrerer med ABB-laderen. Vi skal blot slutte kablet til bilen, så rapporterer laderen konstant forbruget til Monta.

Monta har også straksudbetaling af refusionen. I praksis har du en konto hos Monta med et beløb som løbende stiger, hvorfra abonnementet også trækkes. Beløbet kan du når som helst få udbetalt til din bankkonto – denne proces er noget hurtigere end en del af de andre udbydere, som opgør og udbetaler kvartalsvis, halvårligt eller endda årligt.

(Skulle du have mod på at teste Monta, så kan du bruge mit bruger-ID som reference, så får vi begge 100 kr at lade for. Mit bruger-ID er: user-982462 )

Du kan også, med Monta, udleje din lader til andre brugere. Du kan frit definere prisen på kwh, og laderen er kun synlig for andre Monta-brugere, når den ikke allerede er optaget (af din bil, f.eks.). Vores hus ligger ikke oplagt til at gøre brug af løsningen, men der er potentiale for en fornuftig indtjening, hvis du har en ladestander i et befærdet område.

Og til slut understøtter Monta også ladning på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst. Det kan der sagtens være god idé i, hvis du lader en elbils batteri (potentielt op til +80 kwh) via laderen.

Hvad så med Clever?

Hvis du har undersøgt mulighederne for ladning af elbiler og plugin-hybrider (PHEV), er du sikkert stødt på Clever. De tilbyder fri opladning af både elbil og PHEV’er til en fast pris per måned på hele deres netværk af offentlige ladere – og for et tillæg ved oprettelsen kan de montere en ladeboks, så du også kan lade hjemme.

Prisen for Clever varierer alt efter om du opretter abonnementet via en forhandler, når du køber en bil, eller du gør det selv via clever.dk efterfølgende. Desuden differentierer Clever på om du får monteret hjemmelader, eller du blot har adgang til at lade på deres fastmonterede ladere rundt om i landet, deraf “Hjemmelader” og “Netværk” i nedenstående tabel. Slutteligt er det dyrere at have elbil på Clever end en PHEV – forståeligt nok.

Indrømmet – det er sgu ikke skide gennemskueligt. Pris per måned er lavere, hvis du opretter abonnementet via en forhandler, og Netværksladning kan tilsyneladende kun oprettes via clever.dk, ikke via en forhandler.

Desuden varierer prisen for installation af laderen, hvis du køber løsningen sammen med en ny bil. Jeg har set tilbud hvor installationen har været inkluderet af forhandleren eller sat til et beløb mellem 2.000 og 7.500 kr.

Beregninger for Clever og Monta

Nu tager mit indlæg udgangspunkt i en PHEV – havde vi en elbil, havde jeg muligvis valgt anderledes. Men, lad os regne lidt på det.

Vi betaler effektivt ca. 0,70 kr pr kilowatt-time (kwh) med Montas refusion. Et abonnement hos Clever koster 419 kr mens det hos Monta koster 75 kr – så lad os trække 75 fra 419, hvilket giver os 344 kr per måned at købe strøm for.

Med en kwh-pris på 0,70 kr kan vi købe 491 kwh per måned. Vores bil trækker ca. 11 kwh per opladning når den er kørt helt i bund (bilen gemmer lidt strøm på det 13 kwh store batteri), og dermed kan vi lade bilen fuldt ca. 44 gange per måned for ekstraomkostningen til Clever. Hvis man kører PHEV til/fra arbejde og har mulighed for at lade med Clever både hjemme og på arbejdspladsen, så kan det give mening – med 20 arbejdsdage per måned i snit henter man de første 40 opladninger alene ved at køre på arbejde, og kører man nogle ture i weekenden er beløbet tjent ind.

Men, der skal ikke meget slinger i valsen til før beregningen ikke giver mening. En hjemmearbejdsdag per uge (hvem sagde Corona?), så skrider tallene, og hurtigt bliver Clever dyrere at benytte end egen lader.

Og det er en vigtig pointe, for Clever-laderen er ikke reelt din. Jo, den sidder på din væg, men skal du flytte, så koster det et gebyr at få Clevers elektriker til at demontere og montere laderen igen, og opsiger du aftalen, skal laderen tilbageleveres.

Vores lader kostede, inklusiv montering, mindre end de 7.999,- Clever gerne vil have for at montere deres lader på din væg, så ud fra vores behov er egen lader helt klart den rette løsning.

Kører du elbil er beregningen selvsagt en anden – og her kan det sagtens være, at det giver mening at bruge Clever. Hvis nogen læsere ligger inde med lidt forbrugstal for deres elbil (km kørt per måned, kwh forbrugt til opladning per måned), kunne det være sjovt at regne på.

Opsummering

Overordnet er jeg pænt tilfreds med vores installation. Laderen virker godt, og lader til at være af god kvalitet – og tilpas fremtidssikret med mulighed for at lade med op til 22 kw, samt mulighed for sammenkobling af to ladere og justering af ladehastighed på basis af belastning i huset.

App’en fra ABB (ChargerSync) er ikke imponerende, men den bruger jeg heller ikke særlig tit, for laderen starter når vi sætter kablet til, og stopper når batteriet er fuldt opladet, eller vi tager kablet fra.

Mit største irritationsmoment er, at man kun kan forbinde til laderen via Bluetooth, så det kræver at man står tæt på laderen for at kunne se og ændre indstillinger. Monta-app’en lader mig dog tjekke ladestatus m.v. via netværket, så denne begrænsning kan jeg sagtens leve med – og ABB melder ud, at de arbejder på at understøtte styring via wifi og kablet netværk.

Først, en SmartApp

I min søgen efter en løsning fandt jeg em SmartApp, som lader SmartThings logge data til et Google Sheet – app’en hedder googleDocsLogging, og vejledningen på denne side fungerer fint.

Kort fortalt sætter man først et Google Sheet op, som bruges til datalagring, og dernæst sætter man et simpelt script op på sheet’et, som lader SmartThings sende data. Processen består af en del punkter, men den tager ikke mere end nogle minutter at gennemgå.

Installationen af SmartApp’en fungerer en smule anderledes end beskrevet, da Samsung har opdateret SmartThings-app’en sidenhen. Når app’en er installeret i SmartThings’ IDE (vejledningen under “Create the SmartApp”), kan du åbne SmartThings på din telefon, trykke på Automations, trykke på +’et øverst til højre, og vælge “Add SmartApp”. Her vælger du Google Sheets Logging, og følger vejledningen fra dokumentet.

Konfiguration og resultat

Når du sætter app’en op, har du mulighed for at vælge hvilke devices, der skal logges til sheet’et. Jeg har sat to devices op, udendørstemperaturen og temperaturen i drivhuset.

Når først app’en er sat op, begynder tallene stille og roligt at trille ind i Google Sheets.

Og, når tallene er til rådighed, kan vi lege med at lave en graf på sheet 2.

Og, en graf i Google Sheets kan gøres tilgængelig som et billede.

Selve linket til billedfilen i den iframe, Google stiller til rådighed kan vi bruge i – tadaaa … ActionTiles!

Nu skal jeg bare designe en graf, der er pæn …

Først, enkel fejlfinding.

0: Er fejlen hos dig eller Samsung?

Besøg Samsungs statusside, hvor du kan se om der er konstateret problemer aktuelt. Hvis der er det, giver det ikke mening at fejlfinde yderligere.

1: Genstart

Tag strømmen fra hubben, vent nogle sekunder, og sæt strømmen til igen. Bruger du en version 2 af hubben, så husk at fjern batterierne, så de ikke holder hubben i gang.

Mens hubben genstarter, så genstarter du også lige den telefon eller tablet, du bruger til at betjene din SmartThings Hub.

2: Genstart igen

Men denne gang skal du tage strømmen fra hubben i minimum 20 minutter. Denne proces tvinger Zigbee-netværket til at genopbygge sine forbindelser, og det kan løse problemer, hvis dig Zigbee-netværk er svagt, eller for nylig har ændret struktur.

Har du f.eks. tilføjet en Zigbee-repeater for at få styrket dit Zigbee-netværk, er det meget vigtigt at du får genopbygget netværket, og dermed skal du altså have strømmen taget fra hubben i mindst 20 minutter.

3: Tjek dit device i Samsung’s IDE

Samsung stiller et IDE til rådighed, som lader dig undersøge detaljer om dit setup. Du logger ind på account.smartthings.com med det brugernavn og adgangskode, du også bruger i app’en.

Når du er logget på, skal du finde dit device under My Devices. Klik på det, og under detaljerne for devicet er der en række vigtige informationer:

• Status skal vise ONLINE.
• Last Updated skal gerne være indenfor de sidste 3 timer.
• Route viser dig forbindelsesvejen mellem dit device og din hub – tjek at alle forbindelsesdevices er online også.
• Under Metrics findes også en masse brugbar information, men den del vender jeg tilbage til.

For nylig løste jeg et problem med et rullegardin fra Ikea, som sagtens kunne styres vha. SmartThings, men som ikke rapporterede den korrekte status (rullet op eller ned). Jeg løste det ved at slå gardinet op i IDE’et, klikke på Edit og klikke på Update. Jeg rettede intet i indstillingerne for devicet, men at opdatere det var nok til at bringe det tilbage med korrekt rapportering.

4: Tjek dit Zigbee-netværk

Hvis ovenstående ikke har afhjulpet problemet, og dit device bruger Zigbee til kommunikationen, skal du undersøge kvaliteten af dit Zigbee-netværk.

Det gøres også i SmartThings’ IDE som nævnt ovenfor. Find dit device og klik dig ind på detaljesiden – den bør se sådan ud. Denne gang er vi interesserede i tre informationer.

“Route” fortæller os på hvilken måde devicet taler med SmartThings Hub. Det kan enten ske direkte, eller som her, via et andet device. Min knap, “Clara Button New” taler med “SmartThings Hub” via “Clara Lightstrip”. Hvis “Clara Lightstrip” er offline, er det forklaringen på at “Clara Button New” også er offline.

Under Metrics finder vi to værdier, der hjælper med at spore os ind på problemer med Zigbee-netværket.

• Last Hop RSSI: RSSI er signalstyrken målt i dBm. Jo dårligere signalet er, jo mere i minus kommer RSSI. Normalt er nul fuld styrke, men ved Zigbee-netværk er nul lig med offline. Kan man holde sit netværk på over -60 dBm opgivet som RSSI, så bør man have et fornuftigt stabilt netværk, der også er mere modstandsdygtig over for interferens.
• Last Hop LQI: LQI er datakvaliteten. Jo tættere man kan komme på en LQI på 255, jo bedre. Jo lavere LQI er, jo ringere er datakvaliteten. Denne forringes hvis der er RSSI er lavt, eller hvis data har svært ved at komme igennem pga interferens.

Ser du problemer med en af disse to scores, bør du enten arbejde med at forbedre signalstyrken (lav RSSI) vha. f.eks. repeatere, eller arbejde med at mindske interferensen (lav LQI), f.eks. ved at undersøge om dit Zigbee-netværk bruger en kanal, som er tungt belastet af wifi-netværk i nabolaget. Det har jeg før skrevet lidt om her.

I forhold til signalstyrken er det vigtigt at huske, at kun enheder sluttet til SmartThings hjælper med SmartThings’ Zigbee-netværk. Kører du alle dine Hue-pærer på en Hue Bridge, så hjælper disse pærer ikke med at styrke SmartThings’ Zigbee-netværk, da de alle taler direkte med Hue Bridge, som så taler med SmartThings via det almindelige netværk.

Afrunding – og tak

Som du måske kan fornemme kan det godt være kompliceret at få et stabilt Zigbee-netværk på plads, men når det først kører, forsvinder mange af de typiske problemer, som vi støder på i den SmartThings-gruppe, jeg har startet.

Er dit problem ikke løst, er du velkommen til at besøge os i Facebook-gruppen og få hjælp.

Og, tusind tak til Jesper F Pedersen, et af de meget aktive medlemmer i gruppen, for god sparring i forbindelse med dette indlæg. Han ved meget mere om bl.a. RSSI og LQI end jeg nogensinde kommer til, så hans input har været en stor hjælp.

Men jeg gør det alligevel – ikke for at skjule snold og snacks, men for at sikre natteroen.

For tiden sidder jeg ofte oppe og arbejder en time eller to efter Mette er gået i seng. Det sker at et barn vågner i dette tidsrum, og sniger sig ind i sengen til Mette, hvor der er rigelig plads, fordi jeg ikke ligger der. Det går ikke! Heldigvis sover de fint videre i deres egen seng, hvis man fanger dem undervejs, så det har jeg lavet en automatisering, der hjælper med.

Jeg har ved skrivebordet i stuen en almindelig knap fra Xiaomi, der tænder for min Work-scene, når den aktiveres. Denne scene slukker alt andet lys i stuen end de to lamper, jeg har brug for for at kunne arbejde.

Men nu er den udvidet til også at tænde en virtuel kontakt, “Night Work”, hvis jeg tænder for den efter kl. 19. Når der er bevægelse i gangen udenfor børneværelserne, og den virtuelle kontakt er tændt, så blinker en af de to lamper, der er tændt i stuen. Det er sat op via Webcore, og det virker præcis som det skal.

Når jeg går i seng aktiverer jeg altid en knap på badeværelset, der slukker alt lys, låser døren og slår alarmen til, og den slukker nu også min virtuelle kontakt. Så er den klar igen dagen efter.

Det er virkelig et enkelt tip, men det illustrerer nogen af de mange ting, SmartThings kan bruges til.

Men der er én begrænsning ved alarmen, som irriterer mig.

Alarmen har tre modes – disarmed, armed (stay) og armed (away). Disarmed og armed (away) giver sig selv, mens armed (stay) kan bruges mens man sover, da den kun holder øje med kontaktsensorer på døre og vinduer. Dermed kan du bevæge dig rundt i huset uden at aktivere alarmen, mens en tyv der bryder ind ad et vindue sætter alt i gang.

Og her er så begrænsningen: I SmartThings kan man ikke differentiere hvad der sker, hvis alarmen går i gang i stay-mode og away-mode. Det betyder, at man skal blive vækket af en panikskabende sirene, hvis alarmen går i stay-mode, og sirenen gerne skal larme i away-mode.

Så, her kommer tippet – for det kan vi selvfølgelig løse.

Styr alarmreaktionen i Automations

Bare rolig, forklaring følger.

I SmartThings kan man, udover at tænde sirenen ved indbrud, også tænde lys. Det betyder også, at man kan tænde virtuelle kontakter. Og ja, jeg ved godt jeg skriver meget om virtuelle kontakter, men de er smarte!

En virtuel kontakt er en funktion i SmartThings, som giver dig en kontakt med to statusser – tændt og slukket. Kontakten kan styres af automations, webCoRE osv., og den kan bruges til at holde styr på forskellige typer status i et hjem.

I dette tilfælde tilføjer jeg en virtuel kontakt, [Alarm] Alarm Siren, som tjener ét eneste formål – den skal tændes, når alarmen går. Min opsætning ser altså sådan ud i SmartThings alarm.

Nu skal vi så bruge den virtuelle kontakt til noget smartere.

Nu har vi to forskellige automations, der køres når alarmen går – hvis alarmen er i stay-mode, tænder vi alt lys på soveværelset, men ikke andet. Det skal nok vække Mette. Hvis alarmen er i away-mode, tænder vi sirene, lys og det hele.

Men, det kan sagtens være smartere – så lad os lege lidt med webCoRE.

I denne piston har jeg yderst to if’er – den første fanger hvis min virtuelle kontakt, [Alarm] Alarm Siren, tænder, og location mode er sat til away. Når det sker, starter vi med at blinke med alt lyset i og udenfor huset, tændt i et sekund, slukket i et sekund, 200 gange. Dernæst blinker vi skiftevis rød og blå på de to pærer i forgangen, for de understøtter farver, og kan ses udefra. Desuden tænder vi for de to sirener i og udenfor huset, og til slut ruller vi gardinerne op på de tre værelser, hvis de nu skulle være rullet for – man skal jo kunne se lysshowet udenfor.

Den anden if fanger hvis den virtuelle kontakt tænder, og location mode er night – altså, vi ligger og sover. Her nøjes vi med at tænde for lyset i soveværelset.

Til slut har vi en sidste if, som tjekker om den virtuelle knap slukker, og hvis det sker, slukker vi for sirenerne samt alt lys i huset.

Og der er årsagen til, at den virtuelle kontakt starter med [Alarm] – for så ligger den altid øverst i min liste over devices, og kan hurtigt findes og slukkes, hvis det nu er en falsk alarm.

Jeg håber tippet kan inspirere dig til andre måder at håndtere SmartThings’ alarm på. Jeg synes i hvert fald det er sjovt at lege med.

P.S: Ovenstående kan selvfølgelig også bruges til at lave en panikknap ved hoveddøren eller sengen. Ved tryk på knappen kan samme piston aktiveres, som sætter gang i det hele.

P.P.S: webCoRE er stadig ikke så farligt som det ser ud. Når man først lærer tilgangsvinklen, er det både smart og sjovt at lege med.

(Læs her hvorfor lokalt er smartere end cloud.)

Desværre er Smart Lighting ikke tilgængelig udenfor USA i den nye SmartThings-app af en eller anden mærkelig årsag.

Det kan vi dog komme rundt om – med lidt tricks og en Android-telefon.

Sådan gør du

Som sagt kræver tricket en Android-telefon, og det gør det fordi Android lader os “sideloade” apps, altså installere dem udenom den officielle app-butik.

Første skridt er at finde en virkelig gammel version af SmartThings Classic-app’en. Det kan vi gøre på APKMirror, som har version 2.15.0 fra 6. marts 2018 liggende.

Når filen er hentet skal den installeres, og når det er gjort, kan SmartThings Classic startes.

Når app’en er installeret, kan Smart Lighting findes under Marketplace > SmartApps > SmartThings Recommends.

Sæt en automation op i Smart Lighting, og vent et par timer. Nu bør smartapp’en dukke op i den nye SmartThings-app, og nu kan du lave automations, der kører helt lokalt – uden adgang til internettet.

P.S: Der er et par krav for, at alt kører lokalt: Du må kun bruge devices, der også kører lokalt (se tidligere nævnte link), og du må ikke gøre brug af f.eks. sunset/sunrise, altså tidsstyrede automatiseringer, der skal finde data online.

For hvad får en tyv med, hvis han stikker af med din hjemmeserver, inklusiv alle diske m.v.? Hos mig er der ca. 72.000 billeder af børnene, men også mange vigtige dokumenter, kvitteringer, og meget andet.

Derfor har jeg gjort en indsats, da jeg monterede min Synology, og det vil jeg fortælle lidt om – uden at afsløre det hele, af gode grunde.

1: Et rackskab

Jeg har valgt at placere min hjemmeserver i et lille rackskab. Konkret har jeg valgt et 6U skab fra V7, som kan købes hos Proshop. Kvaliteten er god til prisen, og skabet er fleksibelt med kabelindføring i bunden, adgang fra de to sidepaneler, og god mulighed for ekstra udluftning vha. blæsere.

Jeg valgte det specifikke skab af flere årsager. Dels passer størrelsen godt til det udstyr, jeg skal have stående – en Synology DS918+, en UniFi Dream Machine Pro og et par Raspberry Pi’s, der kører diverse småting. Og dels kan jeg godt lide, at skabet ikke har glasfront som mange andre skabe – fordi jeg gætter på, at en tyv nemmere kan smadre en glaslåge end lågen i metal.

Skabet har store skruehuller i bagsiden, som har gjort det let at skrue det solidt fast i væggen, og der følger selvfølgelig nøgler med til front- og sidelåger.

2: Fysisk lås på serveren

På bagsiden af en Synology-server er der gjort klar til en Kensington-lås, så sådan en har jeg selvfølgelig også samlet op hos Proshop. Låsen er ført ud af rackskabet og er skruet fast i væggen. Og så er den selvfølgelig kortet godt op, så det er svært at komme til at arbejde rundt om serveren, for at få den ud.

Låsen er helt sikkert ikke den stærkeste i verden, men målet med min fysiske sikkerhed er at gøre hvert element så besværligt som muligt, så tyven ender med at bruge tiden på noget andet.

3: Sikring af harddiske

Den her er både fysisk og elektronisk. Dels er harddiskene låst fast i Synology-serveren, så de kræver en nøgle at åbne, og dels er de vigtige data på dem krypteret, så de ikke kan tilgås hvis tyven skulle få adgang.

4: Alle de andre tiltag …

Udover ovenstående er der mange andre ting man kan gøre for at sikre sin hjemmeserver fysisk.

Det er f.eks. let at placere en sirene inde i rackskabet – så tyven får fornøjelsen af at skulle arbejde i en seriøst ubehagelig larm.

Man kan også udvide med en simpel tågekanon, som gør det umuligt at finde serveren, hvis alarmen går. De er ikke billige i indkøb, men de findes på DBA.dk til fornuftige priser.

Serveren kan selvfølgelig også placeres på svært tilgængelige steder, som loft eller kælder. Tjek dog hvordan klimaet er hvor du placerer serveren, de har typisk ikke godt af høje temperaturer, fugt eller store temperaturudsving.

Og så må du selv gætte hvad jeg har gjort, udover det jeg allerede har beskrevet.

P.S: Husk sikring af dine data – hardware kan erstattes, det kan data ikke. Mine vigtige billeder og dokumenter gemmes i backup hos Amazon Glacier samt Backblaze. To backupløsninger lyder måske som overkill, men min samlede regning for backup af alle mine vigtige data ligger på under 10$ om måneden, og så vil jeg hellere have det ekstra niveau af sikkerhed jeg får med to løsninger.

Forstået på den måde, at alle med adgang til app’en har adgang til alt. Hvem som helst med app’en installeret og koblet til en SmartThings Hub kan tænde og slukke for alt, skrue op og ned for varmen, og tilføje, ændre og slette automations.

Det er ikke altid praktisk, slet ikke hvis man har pilfingre i familien.

Så, vi skal børnesikre SmartThings.

Life360 til lokation

SmartThings-app’en registrerer brugerens lokation, og dermed kan man bruge brugernes lokation til at styre automations. F.eks. kan man slå alarmen fra automatisk, når en bruger kommer hjem, eller slukke for varmen når alle har forladt huset.

Men, hvis vi ikke kan installere SmartThings-app’en, hvad gør vi så?

Life360 er svaret.

Life360 er en app, der installeres på brugerens telefon, og dernæst konstant tracker lokation. Jeg har skrevet om den før her, og det er stadig den app Mette og jeg bruger til at styre lokation i SmartThings. Den er desuden skide smart hvis man lige skal tjekke om ens kæreste er på arbejde eller på vej hjem.

ActionTiles til kontrol

Har man ikke SmartThings-app’en installeret, er det naturligvis svært at styre lys, varme, musik osv. Men det kan vi heldigvis også løse.

Her er ActionTiles svaret – og igen har jeg tidligere skrevet om det. I køkkenet hænger en iPad, som stadig har som primær opgave at vise et dashboard bygget i ActionTiles. Jeg kan kun anbefale det system!

Med ActionTiles kan du bygge dashboards til de pilfingrede børn, så de kun ser egne devices, men ikke har adgang til resten af husets. Med en simpel genvej til dashboardet på deres telefon eller tablet, kan alt det nødvendige styres, mens automations og lignende forbliver private.

Bruger i iOS er en alternativ løsning Homebridge til HomeKit, som jeg skrev om for nylig, men det stiller højere krav rent teknisk.