En af de ting, der gør SmartThings virkelig, virkelig smart er, at den kan tale med næsten alle typer enheder. Samsung har indbygget understøttelse af en lang række Zigbee-, Z-wave- og wifi-enheder, så det er ren plug’n’play, men derudover har de gjort det muligt for entusiaster selv at bygge understøttelse for enheder, som ikke er direkte understøttet.
Dét er klogt, for det gør, at Samsung ikke behøver at haste opdateringer igennem, når nye systemer kommer til, og ikke behøver implementere relativt sjældent brugte enheder, blot fordi en lille gruppe brugere har behovet.
Hvad er Device Handlers?
En Device Handler, Device Type Handler, eller DH, er en definition på, hvordan en enhed kommunikerer med SmartThings, og hvilke muligheder enheden har for kommunikation. En Device Handler fungerer lidt som en driver på en computer.
En kontakt kan f.eks. have en DH, som definerer, at kontakten har fire knapper, eller en sirene kan have en definition, som fortæller hvilke lyde sirenen understøtter.
Device Handlers er i praksis en større mængde tekst, som du tilføjer til din Samsung SmartThings-konto, og derefter kan bruge i din app på din telefon eller tablet.
Sådan finder du Device Handlers
Det nemmeste er at søge på <produktnavn> smartthings, f.eks. ikea plug smartthings. I dette tilfælde ender du på denne side, hvor et af indlæggene skriver:
Så, eksemplet er egentlig ringe, for i dette tilfælde behøver man ikke engang tilføje en Device Handler. Det er nok at fortælle SmartThings, at det er en Zigbee Switch – og så virker den. Længe leve standarder!
Nå, nyt eksempel! Jeg bruger også flittigt Xiaomi Aqara-enheder, som også bygger på Zigbee-standarden, så lad os søge på aqara smartthings. Her finder du denne side, hvor første indlæg skriver:
Bum! Brian Spranger, også kendt som bspranger, har simpelthen taget udgangspunkt i en andens arbejde (hvilket er helt ok i denne verden :)), og har lagt sit arbejde online på GitHub.
GitHub er en service, hvor udviklere og nørder deler kode og programmer, og det er også hvad der sker her. Nu har vi Brians Device Handler til Aqara-enhederne, og vi kan gå i gang med at installere dem.
Sådan installerer du en Device Handler
Som sagt skal du omkring din SmartThings-konto, så åbn en browser på din computer, og besøg https://account.smartthings.com. Log på med dine kontoinformationer, og du ser nu et webinterface som dette.
Samsung har bygget et komplet webinterface, hvor du kan se dine hubs, dine devices, dine SmartApps, dine Device Handlers, og en masse andet sjov. Klik på My Devices for at se alle devices på din hub, og få et overblik over mulighederne i webinterfacet.
Bemærk, man kan desværre ikke bruge webinterfacet til at opsætte automatisering – det foregår alt sammen i app’en på telefonen.
Når du er klar til det, så klik på My Device Handlers, og klik på knappen Create New Device Handler øverst til højre. Klik på fanen From Code, og drøn nu ind på bsprangers GitHub-repository.
Klik på devicetypes/bspranger, og klik på den type enhed, du gerne vil tilføje til SmartThings, f.eks. en dørsensor – den hedder xiaomi-aqara-door-window-sensor.src i repositoriet. Klik på xiaomi-aqara-door-window-sensor.groovy, og nu får du en ordentlig stak kode at se, som du simpelthen markerer fra første /** til sidste }. Kopier koden, og gå tilbage til din Device Handler.
Indsæt den i tekstfeltet, og klik på den blå Create-knap. Til slut skal du klikke på Publish øverst til højre, og klikke på For Me. Nu er din Device Handler klar til brug!
Klik på My Devices, og find det device, der skal bruge din nye Device Handler. Klik på devicet, scroll til bunden, og klik på Edit. Vælg din nye DH under Type – den ligger typisk nederst i dropdown’en. Gem ændringen, og dit device bruger nu din nye DH.
Besøg devicet i SmartThings-app’en, og det bør nu være klar til leg. 🙂
Har du fået sonoff RF bridge til at virke med tasmato firmware. Tasmato logger fint min dør kontakter, men at få handleren til at virke kan jeg ikke. Har du evt. Nogle link
Hej Jan,
Jeg har ikke eksperimenteret med Tasmota på Sonoff, så der kan jeg desværre ikke hjælpe.
Jeg er endt med at lege med Shelly fremfor Sonoff, da der er en meget simpel device handler, som virker med en standard Shelly-enhed uden for meget rod.
/David
Hvor finder jeg koden inde på https://github.com/bspranger/Xiaomi/tree/18360b1a1121066229644020f3e5ea26089c06f4 ?
og tak for mange fede og gode tips 🙂
MVH. Troels
Hej Troels,
Beklager svartiden, der kom lidt ferie i vejen. 🙂
Du finder koden her:
https://github.com/bspranger/Xiaomi/tree/18360b1a1121066229644020f3e5ea26089c06f4/devicetypes/bspranger
Vælg det device, du har, for at se den device-specifikke kode.
Hvis det er lagt ind kan man så bagefter få adgang til det via HomeKit ?
Jeg mener ikke SmartThings kan samarbejde med Homekit, men et system som HomeBridge kan helt sikkert bruges til at få de to til at tale sammen.
/David
Hej David
Tak for en rigtig god blog om smarthome og smartthings, jeg har selv investeret i en smartthing hub for en uge siden og nogle forskellige fibaro switche og dimmers.
Når jeg tilføjer Fibaro single switch eller dimmer, vises S2 (Sekundær indgang) ikke og den er ikke mulige at anvende, men som jeg læser på diverse forums kan man downloade en DH som kan løse dette. Har du erfaring med dette? De DH’er jeg har forsøgt med løser det ikke og skal der mere til end at indsætte en anden DH for at S2 bliver synlig?
Hm, det var faktisk et godt spørgsmål. Jeg bruger kun S1 på min Dimmer 2, og jeg kan se at min DH tillader mig at aktivere “Switch no. 2”. Det er indstilling 26 i min DH. Har du noget lignende – og løser det det?
/David
Er der nogen som har erfaring med aqara vibrationssensor? Det er den eneste aqara sensor jeg ikke kan få min nyindkøbte smarthings hub til at finde, irriterende….
Kan se der er en DH for den men det hjælper vel ikke hvis den ikke kan findes af hub’en vel?
Jeg har haft en vibrationssensor sluttet til, og jeg fik den aldrig til at fungere tilfredsstillende, desværre. 🙁
Hej. Jeg har købt nogle Aqara Temperature and Humidity Sensor og fulgt din vejledning med device handler. Men sensoren kommer ikke frem i Device list. Hvad kan problemet være?
Får du forbundet den til ST, eller?
Hej. Nej ST finder den ikke.
Den virker nu, jeg skulle bare holde den helt op til ST og prøve at trykke på knappen en masse gange
Tilføjelse af Netatmo weather station; jeg har tilføjet device handlers, men kan ikke umiddelbart finde vejrstationen under “My devices” – nogle tips? 🙂
Hej – jeg er i tvivl om hvor meget af kode strengen inde på bspranger github repository der skal med når jeg kopierer.
Starter strengen med @@ og slutter med {result}” ?
Hvilken DH prøver du at kopiere?
Hvis du ser denne:
https://github.com/bspranger/Xiaomi/blob/master/devicetypes/bspranger/xiaomi-aqara-door-window-sensor.src/xiaomi-aqara-door-window-sensor.groovy
Så starter den på linje 1, *//, og slutter på linje 313, }.
Arhh det var fordi kodestregen skulle åbnes lidt mere – noget af teksten var skjult.
Men hvordan får jeg Aqara ind i ST ? Når jeg vælger + på ST APP så skal jeg vælge blandt en masse forskelligt ?
Bare vælg at søge i nærheden – den option bør du have øverst til højre. 🙂
Jeg oplever at ST selv tildeler DH under type, dvs. at jeg ikke selv manuelt skal ind under my devices og vælge den under type feltet. Er det normalt at ST selv finder den rigtige DH hvis den ligger på device listen ? Og hvorfor kan jeg ikke forbinde Aqara Water Leak sensor – de andre fik hurtig forbindelse ?
Ja, ST tildeler den normalt selv en DH, og ofte vælger den bare “Thing” som option. Det er man nødt til selv at rette – det er ikke altid ST kan genkende forbindelsen mellem produkt og DH.
Hej. jeg har anskaffet mig en Smarthings hub og vil gerne have mine Aqara enheder på den. Jeg har så været inde og finde en device handler og kopieret den ind og publiceret den. Så skriver I at man skal finde sine devices, men det er netop mit problem, at jeg ikke kan adde dem, da aqara/xiaomi ikke findes som app man kan tilføje enheder som jeg f.eks. har gjort med mine IKEA pærer. Så hvordan få jeg added de Aqara devices i Smartthings huben?
I SmartThings-app’en kan du søge efter devices i nærheden. Du behøver altså ikke søge efter brand. Denne søgning holder bare øje med Zigbee/Z-wave-devices i parringstilstand, og forbinder til dem.
Jeg kunne virkeligt godt bruge lidt hjælp til dette.
Har tilføjet Netatmo Device handlers, men hvordan får man dem tilknyttet en enhed der jo netop ike findes?
Jeg forstår det ikke.
Log ind på account.smartthings.com – så kan du, under My Devices, redigere dit device og vælge din nye Device Handler.